Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

↓ sidens fod → Introduktion til Anton Bruckner

Anton Bruckner
(1824-1896)

Introduktion til Bruckners symfonier

© Peter Ryom

Portr t

Symfonierne udgør langt den mest omfattende og vigtigste del af Bruckners værker, men de udgør også et kompliceret område. Det skyldes, at en stor del af hans kompositoriske virke ikke kun bestod i at komponere dem, men også efterfølgende at revidere dem eller at skrive dem mere eller mindre om, altid med det formål at forbedre dem musikalsk. Nogle af symfonierne foreligger derfor i to eller flere indbyrdes forskellige versioner. Ved hver revision eller omarbejdelse bevarede han dog symfoniens nummer, således at en betegnelse som »Symfoni nr. 4« er ikke entydig, men dækker flere uens kompositioner med fælles musikalsk stof.

Versionernes antal og ægthed hersker der stor usikkerhed om. I den første tid foretog han ændringerne af egen drift og på egen hånd, mens han senere lod sig påvirke af sine tidligere elever og medarbejdere, hvis ideer og forslag han gennemførte med eller uden deres bistand. Tilmed foretog de selv flere gange egenmægtigt og uden hans godkendelse eller vidende mere elle mindre omfattende indgreb i nogle af symfonierne, som de opførte og lod udgive i deres egne udformninger.

Disse forhold har givet anledning til en række grundlægende spørgsmål, som det kun i et vist omfang har været muligt at give et endegyldigt og entydigt svar på. Hertil hører navnlig kriterierne for, hvornår indgrebene har ført til nye, selvstændige versioner til forskel fra justeringer eller varianter. De vedrører navnlig tre aspekter:

  • Kronologien. I nogle tilfælde foretog Bruckner indgrebene umiddelbart eller kort tid efter afslutningen af kompositionen, hvorfor de principielt kan henregnes til den oprindelige, første version af værket. I andre tilfælde gennemførte han derimod ændringerne efter en længere periode, der kunne strække sig over flere år. Afgørende betydning har derfor de datoer, som Bruckner i rigt mål noterede i partiturerne, ikke kun efter den sidste takt til markering af færdiggørelsen af et partitur, men som også blev tilføjet senere i forbindelse med skiftende ændringer og indgreb. Ligeledes har begivenheder som opførelser, udgivelser eller dedikation betydning i denne henseende.
  • Ændringerne var ligeledes meget forskellige i omfang. Ofte bestod de i at rette fejl i periodiseringen, dvs. opbygningen i regelmæssige grupper på 2 + 2 eller 4 + 4 takter. Ændringerne blev gennemført ved indskydelsen af enkelte takter eller ved overstregningen af andre. Men han udførte også omarbejdelser af mere vidtgående omfang, blandt andet i satsernes form ved udeladelsen af forskellige afsnit eller i erstatningen af nogle værkdele, herunder hele satser, med andre. Desuden blev orkesterbesætningen og instrumenteringen i nogle tilfælde forbedret. Omarbejdelser af større omfang krævede i almindelighed nedskrivningen af nye partiturer.
  • Motivationen til revisionerne og omarbejdelserne var ofte personlig usikkerhed hos Bruckner, men de skyldtes også påvirkning fra omgivelserne i almindelighed, både musikere, anmeldere og bekendte, der ofte forholdt sig uforstående over for hans musik og udsatte den for kritik, hvad der altid berørte ham dybt. Især har de versioner, der stammer fra slutningen af 1880'erne og begyndelsen af 1890'erne, og som hans elever i større eller mindre omfang har haft en andel i, givet anledning til tvivl om, hvorvidt Bruckner har godkendt dem, eller om de omvendt bør afvises som fremmede bearbejdelser. Selv i de tilfælde, hvor han egenhændigt har ændret eller rettet i andres afskrifter af hans værker, kan dette ikke uden videre betragtes som entydig bekræftelse på hans godkendelse. Om denne i givet fald har været modstræbende eller helhjertet fra Bruckners side, forbliver yderligere et ubesvaret spørgsmål.

I årtierne efter 1896 var nogle af symfonierne genstand for en vis interesse, men det var de uautoriserede versioner, der blev udgivet og opført og dermed uvægerligt gav et fordrejet billede af hans musikalske univers. Nogle af symfonierne blev udgivet i studiepartiturer med fremmede bearbejdelser af bl.a. forlagene Philharmonia og Universal Edition (ved Josef V. von Wöss). De originale versioner var glemt, og de skulle efter nogles mening forblive upåagtede. (I øvrigt er det påfaldende, at selv i vort århundrede har nogen ment at kunne gøre det bedre end Bruckner ved blandt andet at udarbejde en ny version af symfoni nr. 3.)

I 1932 fandt en skelsættende begivenhed sted ved en koncert i München, hvor Bruckners symfoni nr. 9 stod på programmet, først efter den dengang almindeligt kendte og groft forvanskede udgave fra 1903 og derefter i Bruckners originale version. Det blev ved den lejlighed åbenbart, hvor stor afstand der er mellem den fremmede bearbejdelse og Bruckners egen udformning, og begivenheden gav anledning til ønsket om at lade hans originale versioner udgive. Tanken blev dog mødt med skepsis og ligefrem indædt modstand hos nogle, men i 1934 udkom de første bind af en ny serie med de originale versioner. For udgivelserne stod Musikwissenschaftlicher Verlag, der blev oprettet til formålet i 1933 i Wien. Bruckners værker blev i første omgang udgivet under ledelse af Robert Haas (1886-1960), der efter efter afslutningen på Anden Verdenskrig blev afløst af Leopold Nowak (1904-1991). Han stod for en ny og mere omfattende serie, der efter hans død blev videreført af andre.

Ingen af disse to udgaver er fejlfri, da de blandt andet i flere tilfælde består af en sammenblanding af to versioner i én udgave. Det blev utvivlsomt gjort for at undgå udgifterne til to selvstændige udgaver, men følgen er uundgåeligt misforståelser og forkete angivelser. I 2016 udgav det nævnte forlag i Wien første bind af en ny, efter planen komplet serie, der vel er tænkt som erstatning for de to ældre, men som dog også er problematisk, fordi den lader nogle autentiske og almindeligt anerkendte versioner ude af betragtning. En oversigt over de tre udgaver kan ses her.

I Haas' udgave blev Bruckners egne udformninger betegnet som Originalfassung, der siden er indgået i den almindelige terminologi om hans musik. Betegnelsen kan misforstås, fordi den ikke kun dækker de oprindelige versioner (Urfassungen), men også omfatter efterfølgende omarbejdelser. Til de originale i denne specielle betydning henregnes også versioner med ændringer, som hans elever foreslog, men som han menes at have godkendt.

Emnet Bruckners symfonier har således i tidens løb givet givet anledning både til usikkerhed og overvejelser og har ikke mindst medført adskillige misforståelser og fejlslutninger. Det er disse forskellige forhold, som det er hensigten at skildre her. På de følgende sider omtales symfonierne enkeltvis med historiske og praktiske oplysninger: årstal og datoer for deres tilblivelse, senere revisioner og omarbejdelser tillige med oplysninger om opføelser og udgivelser i Bruckners samtid. Desuden anføres forskellige nyere udgaver.

Ved de enkelte symfonier henvises med forkortelsen WAB til værkfortegnelsen, da dennes værknumre ofte anføres på CD-indspilningerne, men de er i grunden overflødige, fordi de kun tjener til at skelne mellem kompositionerne og ikke til at holde de forskellige versioner ude fra hinanden (se Fortegnelser).

Indholdsoversigt

Anvendte forkortelser:

  • KGA: Sämtliche Werke (Kritische Gesamtausgabe, Robert Haas, 1934ff)
  • NGA: Sämtliche Werke (Neue Gesamtausgabe, Leopold Nowak, 1951ff)
  • NBG: Neue Anton Bruckner Gesamtausgabe (2016ff, uafsluttet)
  • Ikke autentiske versioner er angivet med * .

Litteratur om symfonierne:

  • Renate Ulm (red.), Die Symphonien Bruckners. Entstehung, Deutung, Wirkung. Mit einem Geleitwort von Lorin Maazel, 1998
  • Wolfgang Doebel, Bruckners Symphonien in Bearbeitungen. Die Konzepte der Bruckner-Schüler und ihre Rezeption bis zu Robert Haas, 2001
  • Hans Joachim Hinrichsen, Bruckners Sinfonien. Ein musikalischer Werkführer, 2016

Se oversigten over udvalgte indspilninger af symfonierne.

↑ sidens top

Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Diverse Anton Bruckner

18. september 2024