»MusikMosaik«)

↓ sidens fod → Introduktion til symfonierne

Anton Bruckner
(1824-1896)

Indspilninger af Bruckners symfonier

Bruckners elleve symfonier foreligger i et nærmest uoverskueligt antal indspilninger på CD. De er selvsagt meget forskellige med hensyn til den musikalske udførelse, der afhænger både af dirigenternes temperament, erfaringer og indsigt i Bruckners musikalske univers og af orkestrenes professionelle standard. Også de akustiske egenskaber gør dem forskellige: studieoptagelser, liveoptagelser, nogle er desuden overført fra gamle 78-plader, andre fra analoge LP'er, andre igen fra historiske radiotransmissioner osv., hvortil kommer de nyeste, som der er anvendt digitalt optageudstyr til. I den henseende adskiller de sig ikke fra for eksempel Johannes Brahms' symfonier. Men i forbindelse med Bruckners gør en speciel dimension sig gældende, der medvirker til gøre forskellene mellem indspilningerne langt mere vidtrækkende end almindeligt. De fleste af symfonierne findes ikke i én, men i to eller flere indbyrdes forskellige versioner. Heraf blev nogle udformet af Bruckner selv, andre af hans medarbejdere, der ofte handlede uden hans viden og godkendelse, og hertil kommer, at nogle af udgivelserne fra de samlede udgaver, hvis formål er at gengive værkerne efter strengt faglige principper og derfor skulle være pålidelige, reelt er behæftede med fejl af vekslende art. En indspilning, der af den ene eller anden grund ikke gengiver en symfoni, sådan som Bruckner selv har udformet den, vil uvægerligt efterlade et forkert indtryk af den. Der henvises i øvrigt til versionerne og »Originalfassung«.

Til bogen Die Symphonien Bruckners, redigeret af Renate Ulm og udgivet i 1998, skrev Lorin Maazel en indledning, hvori han delagtiggør læseren i forskellige overvejelser omkring Bruckners musikalske univers og fremhæver især de specielle egenskaber ved hans værker, der har afgørende betydning for en indlevet og troværdig fortolkning af dem. Navnlig gør han gældende, at de pauser, der ofte optræder ved overgangen fra et afnit til det næste, ikke er afbrydelser, men momenter af stilhed, der giver os mulighed for at komme det i hu, der var, og til at tænke over, hvordan det fortsætter. Pauserne skal ikke jages igennem, men de skal tildeles en passende vægt for at få tilhøreren til at fornemme kontinuiteten.

Disse og andre iagttagelser vidner om en dyb indlevelse i Bruckners musikalske tankegang, som Lorin Maazel omsætter i sine indspilninger af symfonierne. Derfor finder jeg det nærliggende og formålstjenligt at anføre dem, hvor det er muligt i nedenstående oversigt. Derudover ligger der ikke særlige kunstneriske eller tekniske hensyn bag valget af indspilninger.

For hver anført CD oplyses dirigent, orkester med plademærke og pladenummer. Den anvendte udgave angives med navnet på udgiveren, fulgt i påkommende tilfælde af forkerte eller misvisende oplysniner, der fremgår af indspilningen. Symbolet ∇ betyder, at udgaven ikke er kendt eller almindeligt tilgængelig. Oversigten omfatter kun orkesterudførelser, og både transskriptioner for orgel og klaver og for kammermusikalske ensembler lades således ude af betragtning.

1. Studiesymfoni f-mol
• Version 1863: Marcus Bosch, Sinfonieorchester Aachen ◊ Coviello Classics COV 31215 / CD X — (Nowak?)
• Version 1863: Gerd Schaller, Philharmonie Festiva ◊ Profil PH22007 / CD 1 — Schaller ∇
2. Symfoni nr. 1 c-mol
• Version 1866: Gerd Schaller, Philharmonie Festiva ◊ Profil PH12022 / CD 1 — Carragan ∇
• Version 1868: Markus Poschner, Bruckner Orchester Linz ◊ Capriccio C8092 — R der ∇
• Version 1877: Herbert von Karajan, Berliner Philharmoniker ◊ Deutsche Grammophon 000289 483 7137 / CD 1 — Haas (»1865/66 Linz Version«)
• Version 1877: Marek Janowski, Orchestre de la Suisse Romande ◊ Pentatone PTC 5186 447 — Nowak (»Linz Version 1866«)
• Version 1877: Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks ◊ BR Klassik 900711-1 — Nowak (»Linzer Fassung 1865-68, rev. 1877«)
• Version 1891: Claudio Abbado, Lucerne Festival Orchestra ◊ accentus music ACC30274 — Brosche
• Version 1891: Gerd Schaller, Philharmonie Festiva ◊ Profil PH12022 / CD 3 — Schaller ∇
• Edition Cyril Hynais (Ludwig Doblinger, 1893): F. Charles Adler, The Vienna Symphony Orchestra ◊ Music & Arts CD-1283 / CD 2
3. Annuleret symfoni d-mol
• Version 1869: Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks ◊ BR Klassik 900711-02 — Nowak
4. Symfoni nr. 2 c-mol
• Version 1872: R my Ballot, Altomonte Orchester St. Florian ◊ Gramola 99211 — Carragan (midtersatserne i omvendt orden)
• Version 1872: Markus Poschner, ORF Vienna Radio Symphony Orchestra ◊ Capriccio C8093 — Carragan (midtersatserne i original orden)
• Version 1877: Lorin Maazel, Symphonie-Orchester des Bayerischen Rundfunks ◊ BR Classics 900711-03 — Nowak
• Version 1877: Marek Janowski, Orchestre de la Suisse Romande ◊ Pentatone PTC 5186 448 — Carragan
• Version 1877: Markus Poschner, Bruckner Orchester Linz ◊ Capriccio C8089 — Hawkshaw ∇
5. Symfoni nr. 3 d-mol
• Version 1873: Jonathan Nott, Bamberg Symphoniker ◊ Tudor 7133 — Nowak
• Version 1874: Gerd Schaller, Philharmonie Festiva ◊ Profil PH12022 / CD 3 — Carragan ∇
• Version 1876: Osmo V nsk , BBC Scottish Symphony Orchestra ◊ Hyperion CDH55474 — Nowak (»1877 version, with 1876 Adagio«)
• Version 1877: Daniel Barenboim, Berliner Philharmoniker ◊ Warner Classics 2564 61891-2 — udgave ikke oplyst
• Version 1878: Raphael Kubelik, Symphonie-Orchester des Bayerischen Rundfunks ◊ CBS Records MK 39033 — Oeser 1950 (uden coda i scherzoen)
• Version 1878: Christian Thielemann, Wiener Philharmoniker ◊ Sony 19439861382 — Nowak (»1877 version«)
• Version 1889: Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks ◊ BR Klassik 900711-04 — Nowak
• Edition Franz Schalk (Theodor R ttig, 1890): Gerd Schaller, Philharmonie Festiva ◊ Profil PH18002
• »New Version/Neufassung«) 2005 — Marth ∇: Peter Jan Mart , Euporean Philharmonic Orchestra ◊ Preiser Records PR 90715
6. Symfoni nr. 4 Es-dur (»Den romantiske«)
• Version 1874: François-Xavier Roth, G rzenich-Orchester K ln ◊ Myrios Classics 19355 — Nowak
• Version 1876: Markus Poschner, ORF Vienna Radio Symphony Orchestra ◊ Capriccio C8084 — Korstvedt 2021 ∇
• Version 1878: Gerd Schaller, Philharmonie Festiva ◊ Profil PH13049 — Carragan ∇
• Version 1878-80: Christian Thielemann, Wiener Philharmoniker ◊ Sony 19430014112 — Haas
• Version 1878-80: Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks ◊ BR Klassik 900711-05 — Nowak
• Version 1878-80: Markus Poschner, Bruckner Orchester Linz ◊ Capriccio C8083 — Korstvedt 2019 ∇
• Version 1878-81: Simon Rattle, London Symphony Orchestra ◊ LSO 0875 — Cohrs ∇
• Version 1888: R my Ballot, Altomonte Orchester St. Florian ◊ Gramola 99261 — Korstvedt 2004
7. Symfoni nr. 5 B-dur
• Version 1875-78: Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks ◊ BR Klassik 900711-06 — Nowak
• Edition Franz Schalk (Ludwig Doblinger, 1896): Hans Knappertsbusch, M nchener Philharmoniker (M nchen 19. marts 1959) ◊ Archipel ARPCD 0447
8. Symfoni nr. 6 A-dur
• Version 1879-81: Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks ◊ BR Klassik 900711-07 — Nowak
• Edition Cyril Hynais (Ludwig Doblinger, 1899): F. Charles Adler, The Vienna Symphony Orchestra ◊ Music & Arts, CD-1283 / CD 4
9. Symfoni nr. 7 E-dur
   • Version 1881-83: Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks ◊ BR Klassik 900711-08 — Nowak
10. Symfoni nr. 8 c-mol
• Version 1887: Georg Tintner, National Symphony Orchestra of Ireland ◊ Naxos 8.554214-16 — Nowak
• Version 1887: Markus Poschner, Bruckner Orchester Linz ◊ Capriccio C8087 — Hawkshaw ∇
• Version 1888: Gerd Schaller, Philharmonie Festiva ◊ Profil 2CD PH13027 — Carragan ∇
• Version 1887-90: Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks ◊ BR Klassik 900711-09+10 — Nowak
• Edition Josef Schalk og Max von Oberleithner (Carl Haslinger, 1892): Hans Knappertsbusch, Bayerisches Staatsorchester (5. december 1955) ◊ Orfeo C 577 021 B
11. Symfoni nr. 9 d-mol, sats 1-3
• Version 1887-94: Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks ◊ BR Klassik 900711-11 — Nowak
• Edition Ferdinand L we (Ludwig Doblinger, 1903): Hans Knappertsbusch, Bayerisches Staatsorchester (10 februar 1958) ◊ Orfeo C 478 021 B
• Symfoni nr. 9 d-mol, med finale

↑ sidens top

18. september 2024