»MusikMosaik«

↓ sidens fod → Introduktion til symfonierne

Anton Bruckner
(1824-1896)

Symfoni nr. 6, A-dur

I juli 1879 afsluttede Bruckner kompositionen af strygekvintetten i F-dur, der blev skrevet på foranledning af direktøren for musikkonservatoriet i Wien, Josef Hellmesberger. Kort tid efter, i september, påbegyndte han udarbejdelsen af partituret til symfoni nr. 6, som han først afsluttede omtrent to år senere, 3. september 1881 (dagen før han fyldte 57). Mens arbejdet stod på, var han beskæftiget med andre værker, herunder komposition af en erstatningssats til kvintetten (Intermezzo i d-mol) og af den seksstemmige motet Os justi i kirketonearten lydisk, desuden revision af symfoni nr. 4 og udarbejdelse af første version af Te Deum. I 1880 fik han også tid til en ferierejse til blandt andet Oberammergau og Schweiz.

Den nye symfoni er kendetegnet ved, at satserne er mere koncentreret, og hele værket derfor kortere end både den femte og den efterfølgende, nr. 7 i E-dur. Hertil kommer dens tonesprog, der er præget af Bruckners beskæftigelse med kirketonearterne, som kommer til udtryk i det tematiske materiale, blandt andet i hovedtemaet af første sats og i indledningen af den langsomme sats. Desuden er valget af tonearter utraditionelt. Hovedtonearten A-dur forekommer kun i første sats og i afslutningen af finalen, den langsomme sats står i F-dur, men begynder sløret, scherzoen i a-mol begynder i e-mol og slutter med en akkord i E-dur, og finalen står ligeledes i a-mol. Disse utraditionelle træk kan forklare, hvorfor symfonien ikke har været genstand for samme interesse som de øvrige. Selv betegnede han den som »den kækkeste« og »den dristigste«, mens andre har ment, at det er hans mest originale symfoni.

Det var et af de værker, som Bruckner ikke selv oplevede en samlet opførelse af. De to midtersatser stod på programmet for en koncert i Wien, 11. februar 1883, hvor Wiener Philharmonikerne blev dirigeret af Wilhelm Jahn, og det var i øvrigt den eneste opførelse, der fandt sted i hans levetid. Gustav Mahler stod for en opførelse i en forkortet version og med instrumentale ændringer ligeledes med Wiener Philharmonikerne, 26. februar 1899. Først to år senere, 14. marts 1901, blev symfonien opført i sin helhed i Stuttgart. Heller ikke udgivelsen i partitur blev Bruckner bekendt med, for hans tidligere elev og medarbejder Cecil Hynais lod symfonien udgive med sine egne indgreb på forlaget Ludwig Doblinnger i Wien i 1899, tre år efter Bruckners død.

Værket

1. Majestoso
2. Adagio. Sehr feierlich
3. Scherzo. Nicht schnell | Trio. Langsam
4. Finale. Bewegt, doch nicht zu schnell

Udgaver

Musikwissenschaftlicher Verlag

• KGA bind 6. Robert Haas, 1937
• NGA bind VI. Leopold Nowak, 1952
• NBG bind III/1 6. John (?) Williamsson, år?

Første udgave

• Ludwig Doblinger*, Wien, 1899. Udgivet af Cecil Hynnais

↑ sidens top

18. september 2024