»MusikMosaik«

↓ sidens fod → Introduktion til Anton Bruckner

Anton Bruckner
(1824-1896)

»Originalfassung«

Definition

Betegnelsen »Originalfassung« ('originalversion') forekommer i forskellige sammenhænge i forbindelse med Bruckners værker, især symfonierne, men betydningen er ikke klart og entydigt defineret, hvorfor den kan misforstås.

I Duden (Deutsches Universalwörterbuch, 5. überarbeitete Auflage, 2003) er stikordet 'Originalfassung' en henvisning til 'Originalausgabe', der defineres som erste, vom Autor selbst betreute Ausgabe eines Werkes ('første udgave af et værk, som forfatteren selv har ansvaret for'). Det er dog ikke i betydningen 'udgave', ordet »Fassung« anvendes om Bruckners kompositioner, men om de indbyrdes forskellige udformninger (versioner) af dem, som eftertiden har fået kendskab til. Betegnelsen »Originalfassung« om en af Bruckners kompositioner er det således nærliggende at forstå som den første (tidligste) version til forskel fra senere omarbejdelser. I den betydning ville betegnelsen »Urfassung« være mere præcis, for ifølge Duden er det: ursprünglische Fassung eines literarischen, musikalischen Werkes ('oprindelig version af et litterært, musikalsk værk'). Det er den betydning, man uvilkårligt får i tankerne, når man støder på »Originalfassung« om en symfoni eller en messe af Bruckner. Men den udlægning af ordet er forkert.

Betegnelsen blev indført med udgivelsen af Bruckners værker i den første samlede udgave, Anton Bruckner. Sämtliche Werke. Kritische Gesamtausgabe, hvis formål var at udgive værkerne efter videnskabelige og filologiske principper og i den form, som Bruckner selv havde udarbejdet. Den adskilte sig derved fra de ældre udgaver og versioner, som andre havde stået for, og som i større eller mindre omfang var forskellige fra hans egne udformninger. Betegnelsen »Originalfassung« skulle således angive, at udgaven omfattede hans »originale« versioner i betydningen autentiske, uanset om det var de oprindelige eller senere omarbejdelser fra hans hånd.

Udgaven blev ledet af Robet Haas, der selv stod for udgivelsen af de fleste af værkerne. De første, der udkom i 1934, var symfoni nr. 1 i to versioner, betegnet henholdvis som »Linzer Fassung« og »Wiener Fassung« efter de byer, hvor Bruckner angiveligt havde udarbejdet dem. De efterfølgende blev alle betegnet som »Originalfassung«. I nogle tilfælde var dette dog vildledende, fordi Haas ikke gengav værkerne i den originale og autentiske form, men foretog på egen hånd ændringer i dem.

Efter afslutningen på Anden Verdenskrig blev han afløst af Leopold Nowak, der var ansvarlig for en ny udgave, Anton Bruckner. Sämtliche Werke, også kaldet Neue Gesamtausgabe (NGA), der skulle følge de samme grundlæggende principper som forgængeren. De forskellige fejl i Haas' udgave skulle udbedres, og de foreliggende værker genudgives i »2. revideret udgave«. Med Nowaks udgave bortfaldt betegnelsen »Originalfassung«, uden tvivl fordi det ikke længere var nødvendigt at oplyse, at udgaven var videnskabeligt funderet. I 2016 udkom det første bind af en tredje, ligeledes videnskabeligt anlagt udgave, Neue Anton Bruckner Gesamtausgabe (NBG), der heller ikke anvender betegnelsen »Originalfassung«.

Forskellige versioner

De udformninger, der i almindelighed anerkendes som autentiske, er ikke alle originale og ægte. De opviser forskellige aspekter, der betyder, at de ikke har samme historiske værdi. De kan deles i tre kategorier:

1. De første, færdige udfomninger af hver komposition er specielt betydningsfulde, fordi Bruckner komponerede dem ud fra sine egne forestillinger og ideer, uden påvirkning fra omverdenen.
2. Vigtige er også de omarbejdelser, han efterfølgende egenhændigt foretog. I nogle tilfælde var hans motivation erkendelse af, at symfonierne og messerne kunne og skulle forbedres, mens han i andre lod sig påvirke af kritik eller råd fra bekendte, musikere, dirigenter og andre. Også frygten for en fiasko affødt af anmeldernes og koncertgængernes manglende forståelse for hans tonesprog har været en drivkraft bag revisionerne.
3. De versioner, som hans tidligere elever og medarbejdere aktivt deltog i udførelsen af, og hvis ændringer han mere eller mindre velvilligt godkendte, er til gengæld af tvivlsom værdi, fordi de ifølge sagens natur ikke kun afspejler Bruckners egne ideer og forestillinger, men også indbefatter andres bidrag og derfor kun delvis er autentiske. Et eksempel er den sidste version af symfoni nr. 4 i Es-dur, »Den romantiske«.

Desuden skal der skelnes mellem to grundlæggende forskellige typer af uautentiske versioner:

1. Fremmede bearbejdelser: udformninger, som Bruckners tidligere elever, medarbejdere og andre gennemførte på egen hånd og uden hans medvirken eller godkendelse. Det er umiddelbart indlysende, at de ikke kan betragtes som en del af hans musikalske univers.
2. Uægte versioner: værker udgivet siden 1934 som originale og autentiske, men som på grund af metodefejl, misforståelser og svigtende omhu (og i mindst ét tilfælde respektløshed) adskiller sig fra Bruckners egne udformninger.

Spørgsmålet om ægthed behandles særskilt her.

↑ sidens top

18. september 2024