![Mosaik](billeder/wien.jpg) | | ![Mosaik](billeder/wien.jpg) |
|
↓ sidens fod → Introduktion til Anton Bruckner
Anton Bruckner (1824-1896)
»Originalfassung«
© Peter Ryom
Definition
Betegnelsen »Originalfassung« ('originalversion') forekommer i forskellige sammenhænge i forbindelse med Bruckners værker, især symfonierne, men betydningen er ikke klart og entydigt defineret, hvorfor den kan misforstås.
I Duden (Deutsches Universalwörterbuch, 5. überarbeitete Auflage, 2003) er stikordet 'Originalfassung' en henvisning til 'Originalausgabe', der defineres som erste, vom Autor selbst betreute Ausgabe eines Werkes ('første udgave af et værk, som forfatteren selv har ansvaret for'). Det er dog ikke i betydningen 'trykt udgave', ordet »Fassung« anvendes om Bruckners kompositioner, men om de indbyrdes forskellige udformninger (versioner) af dem, som eftertiden har fået kendskab til. Betegnelsen »Originalfassung« er det således nærliggende at forstå som den første (tidligste) version af en symfoni eller en messe til forskel fra senere omarbejdelser. I den betydning ville betegnelsen »Urfassung« være mere præcis, for ifølge Duden er det: ursprünglische Fassung eines literarischen, musikalischen Werkes ('oprindelig version af et litterært, musikalsk værk'). Det er den betydning, man uvilkårligt får i tankerne, når man støder på »Originalfassung« om en komposition af Bruckner. Men den udlægning af ordet er forkert.
Anvendelse
Betegnelsen blev indført med udgivelsen af Bruckners værker i den første samlede udgave, Anton Bruckner. Sämtliche Werke. Kritische Gesamtausgabe, hvis formål var at udgive værkerne efter videnskabelige og filologiske principper og i den form, som Bruckner selv havde udarbejdet. Den adskilte sig derved fra de ældre udgaver og versioner, som andre havde stået for, og som i større eller mindre omfang var forskellige fra hans egne udformninger. Betegnelsen »Originalfassung« skulle således angive, at udgaven omfattede hans »originale« versioner i betydningen autentiske, uanset om det var de oprindelige eller senere omarbejdelser fra hans hånd.
Udgaven blev ledet af Robert Haas, der selv stod for udgivelsen af de fleste af værkerne. De første, der udkom i 1934, var symfoni nr. 1 i to versioner, betegnet henholdsvis som »Linzer Fassung« og »Wiener Fassung« efter de byer, hvor Bruckner angiveligt havde udarbejdet dem. De efterfølgende blev alle betegnet som »Originalfassung«. I nogle tilfælde var dette dog vildledende, fordi Haas ikke gengav værkerne i den originale og autentiske form, men foretog på egen hånd ændringer i dem.
Efter afslutningen på Anden Verdenskrig blev Haas afløst af Leopold Nowak, der var ansvarlig for en ny udgave, Anton Bruckner. Sämtliche Werke, også kaldet Neue Gesamtausgabe (NGA), der skulle følge de samme grundlæggende principper som forgængeren. De forskellige fejl i Haas' udgave skulle udbedres, og de foreliggende værker genudgives i »2. revideret udgave«. Med Nowaks udgave bortfaldt betegnelsen »Originalfassung«, uden tvivl fordi det ikke længere var nødvendigt at oplyse, at udgaven var videnskabeligt funderet. I 2016 udkom det første bind af en tredje, ligeledes videnskabeligt anlagt udgave, Neue Anton Bruckner Gesamtausgabe (NBG), der heller ikke anvender betegnelsen »Originalfassung«.
Ikke alle værkformer, der er udgivet og fremstår som autentiske, er originale og ægte. De opviser forskellige aspekter, der indebærer, at de har forskellig historisk værdi. Der kan skelnes mellem tre typer:
- De første, færdige udformninger af hver komposition er specielt betydningsfulde, fordi Bruckner komponerede dem ud fra sine egne forestillinger og ideer, uden påvirkning fra omverdenen.
- Vigtige er også de omarbejdelser, han efterfølgende egenhændigt foretog. I nogle tilfælde var hans motivation erkendelse af, at symfonierne og messerne kunne og skulle forbedres, mens han i andre lod sig påvirke af kritik eller råd fra bekendte, musikere, dirigenter og andre. Også frygten for en fiasko affødt af anmeldernes og koncertgængernes manglende forståelse for hans tonesprog har været en drivkraft bag revisionerne.
- De versioner, som hans tidligere elever og medarbejdere aktivt deltog i udførelsen af, og hvis ændringer han mere eller mindre velvilligt godkendte, er til gengæld af tvivlsom værdi, fordi de ifølge sagens natur ikke kun afspejler Bruckners egne ideer og forestillinger, men også indbefatter andres bidrag og derfor kun delvis er autentiske (eksempelvis den sidste version af symfoni nr. 4 i Es-dur, »Den romantiske«).
Desuden bør der skelnes mellem to forskellige typer af uautentiske versioner:
- Fremmede bearbejdelser: udformninger, som Bruckners tidligere elever, medarbejdere og andre gennemførte på egen hånd og uden hans medvirken eller godkendelse. Det er umiddelbart indlysende, at de ikke kan betragtes som en del af hans musikalske univers (Ferdinand Löwes grove bearbejdelse af Bruckners 9. symfoni udgivet i 1903 er et blandt flere eksempler).
- Uægte versioner: værker udgivet siden 1934 som originale og autentiske, men som på grund af metodefejl, misforståelser og svigtende omhu adskiller sig fra Bruckners egne udformninger (blandt andet er Robert Haas' udgave af symfoni nr. 8 ikke autentisk, fordi den er en sammenblanding af to versioner).
Se Versionsbegrebet og Ægthedsspørgsmålet.
↑ sidens top
Forside
Komponister
Artikler
Værklister
Publikationer
Diverse
Anton Bruckner
22. juli 2024
|
|