Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

→ Artikler ↓ sidens fod → Introduktion til Anton Bruckner

Anton Bruckner
(1824-1896)

Litteratur

© Peter Ryom

Den foreliggende litteratur om Anton Bruckner og hans musik er uhyre omfattende, og det skyldes, at emnet rummer mange aspekter af biografisk, historisk, analytisk, musikvidenskabelig, praktisk og anden art. De nedenfor nævnte bogtitler udgør følgelig et udvalg, der for overskuelighedens skyld opstilles efter emnekredse. I de nævnte fremstillinger er hovedvægten lagt på veldokumenterede levnedsbeskrivelser og på objektive skildringer af kompositionerne og deres musikalske egenskaber, hvilket må være både udgangspunktet og målet for enhver beskæftigelse med Bruckner. De skrifter, der med udgangspunkt i discipliner som psykologi og psykoanalyse beskæftiger sig med hans menneskelige karakter, lades ude af betragtning. Der henvises til orienteringen om Bruckner-litteraturen og specielt til den der omtalte bog af Herbert Koch fra 2003.

Sidens indhold:

Bibliografier

  • Monografierne om Bruckners liv og værk omfatter som regel mere eller mindre udførlige litteraturlister. Hertil kommer en selvstændig publikation:
  • Renate Grasberger, Bruckner-Bibliographie (bis 1974). Anton Bruckner. Dokumente & Studien, 4. Akademische Druck- u. Verlagsanstalt, Graz 1985. Bibliografien er systematisk anlagt efter emner, og inden for hver gruppe er skrifterne nummereret og anført i alfabetisk orden efter forfatternavnet. Bogen omfatter desuden flere registre og oversigter. Da den ikke omfatter titler udgivet efter 1974, har den begrænset betydning, men giver på den anden side et indtryk af omfanget af litteraturen om Bruckner.

Monografier om Bruckners liv og værker

    Foto af bøgerne

  • August Göllerich og Max Auer: Anton Bruckner. Ein Lebens- und Schaffensbild, monografi i fire dele fordelt på ni bind (I, II/1-2, III/1-2, IV/1-3 og V), udgivet i 1923-1937. Göllerich (1859-1923), der havde været elev af Franz Liszt og havde virket som hans sekretær, blev af Bruckner udset til at skrive hans biografi, som han dog ikke selv tillagde større betydning. Den 20. september 1885 skrev han til Göllerich, at »Biografien kan vente«, men den 11. maj 1891 bekræftede han, at »Du er min kaldede, autoriserede Biograf«. Göllerich samlede et omfattende dokumentarisk materiale, men han nådede kun at færdiggøre det første bind, der udkom kort efter hans død. Max Auer (1880-1962) påtog sig derefter opgaven med at fuldføre biografien. Med sin store rigom af detaljerede oplysninger om Bruckners liv og kompositioner udgør Göllerich/Auer-monografien stadig standardværket om Bruckner, som blandt andet WAB-fortegnelsen henviser til.
  • Max Auer: Bruckner, 1923, en væsentlig kortere og mere overskuelig monografi end ovenstående. Den blev genudgivet flere gange med andre titler: Anton Bruckner. Sein Leben und Werk, 1934-1947, og Anton Bruckner. Mystiker und Musikant, udgivet posthumt 1982 (det er ikke oplyst, hvem der har givet bogen denne titel). I udgaven fra blandt andet 1947 indgår nodeeksemplerne i et selvstændigt bind, men er udeladt i den sidste udgave, hvilket indskrænker dens værdi.
  • Robert Haas: Anton Bruckner 1934. Omfattende monografi med talrige nodeeksempler og illustrationer. Robert Haas (1886-1960) stod som udgiver af den første serie af de to samlede udgaver af Bruckners værker.
  • Hans Huber Schönzeler: Bruckner, engelsksproget 1970, oversat til tysk af forfatteren 1974.
  • Leopold Nowak: Anton Bruckner. Musik und Leben 1973. Rigt illustreret monografi, der blandt andet rummer talgrige historiske oplysninger og oversigter. Leopold Nowak (1904-1991) efterfulgte Haas og var ansvarlig for den anden udgaveserie af Bruckners samlede værker.
  • Derek Watson: Bruckner, 1975. Engelsksproget monografi i serien The Master Musicians, omfatter foruden skildringen af Bruckners levnedsløb og beskrivelser af forskellige værker fire tillæg: A. kronologisk oversigt, B. værkliste, C. biografiske oplysninger om personer fra Bruckners samtid og D. bibliografi.
  • Claudia Catharina Röthig, Studien zur Systematik des Schaffens von Anton Bruckner auf der Grundlage zeitgenössicher Berichte und autographer Entwürfe. Göttingen Musikwissenschaftliche Arbeiten 1978. Omfatter dels Bruckners levnedsløb, dels hans kompositoriske arbejdsform belyst ud fra den 8. symfoni. Maskinskrevet.
  • Hansjörg Schaefer: Anton Bruckner. Ein Führer durch Leben und Werk, 1996
  • Peter Ryom: Anton Bruckner. Liv og værk, 2021. Hovedvægten er lagt på Bruckners vokale og instrumentale kompositioner, som skildringen af hans levnedsløb danner baggrunden for.

Symfoninerne

  • Karl Grunsky (red.), Bruckner's Symphonien, erläutert mit Notenbeispielen, 1907
  • August Halm, Die Symphonie Anton Bruckners, 1914
  • Walter Abendroth, Die Symphonien Anton Bruckners, 1942
  • Frank Wohlfahrt, Anton Bruckners sinfonisches Werk. Stil- und Formerläuterungen, 1943
  • Manfred Wagner, Der Wandel des Konzepts. Zu den verschiedenen Fassungen von Bruckners Dritter, Vierter und Achter Sinfonie, 1980
  • Thomas Leibnitz, Die Brüder Schalk und Anton Bruckner, 1988
  • Renate Ulm (red.), Die Symphonien Bruckners. Entstehung, Deutung, Wirkung. Mit einem Geleitwort von Lorin Maazel, 1998
  • Wolfgang Doebel, Bruckners Symphonien in Bearbeitungen. Die Konzepte der Bruckner-Schüler und ihre Rezeption bis zu Robert Haas, 2001
  • Hans Joachim Hinrichsen, Bruckners Sinfonien. Ein musikalischer Werkführer, 2016
  • William Carragan, The Red Book of Anton Bruckner, Eleven Symphonies. A Guide to the Versions, 2020

Kirkemusikken

  • Max Auer: Anton Bruckner als Kirchenmusiker, 1927
  • Horst-Günther Scholz: Die Form der reifen Messen Anton Bruckners, 1961
  • Friedrich Wilhelm Riedel (red.): Anton Bruckner. Tradition und Fortschritt in der Kirchenmusik des 19. Jahrhunderts, 2001
  • Elisabeth Maier, Erich Wolfgang Partsch (red.): Anton Bruckners Messen. Bericht über die Tagung Wien, 29. und 30. April 2010, 2013

Orgelmusikken

  • Franz Gräflinger: Bruckner als Orgelspieler i: Anton Bruckner. Bausteine zu seiner Lebensgeschichte, 1911, s. 71-87
  • Rudolf Quoika: Die Orgelwelt um Anton Bruckner. Blicke in die Orgelgeschichte Alt-Österreichs, 1966
  • Karl Schütz: Von der Orgel-Improvisation zur Symphonie. Ein Beitrag zur Klangvorstellung Anton Bruckners i: Othmar Wessely (red.): Bruckner-Studien, 1975, s. 271-284
  • Uwe Harten (red.): Anton Bruckner. Ein Handbuch, 1996, s. 319-326
  • Hans-Joachim Hinrichsen (red.): Bruckner Handbuch, 2010, s. 42-49
  • Crawford Howie: Bruckner — the travelling virtuoso i: Crawford Howie, Paul Hawshaw, Timothy Jackson (red.): Perspectives on Anton Bruckner, 2016, s. 299-31

Skrifter med blandet indhold

  • Karl Kobald (red.): In Memoriam Anton Bruckner, 1924. Omfatter atten bidrag af vekslende indhold.
  • Wessely, Othmar (udg.): Bruckner-Studien. Festgabe der Österreichischen Akademie der Wissenschaften zum 150. Geburtstag von Anton Bruckner, 1975
  • Franz Grasberger (red.): Anton Bruckner in Wien. Eine kritische Studie zu seiner Persönlichkeit, 1980
  • Leopold Nowak: Über Anton Bruckner. Gesammelte Aufsätze 1936–1984, 1985
  • Harten, Uwe (red.): Anton Bruckner. Ein Handbuch, 1996
  • Howie, Crawford, Paul Hawkshaw, Timothy Jackson (red.): Perspectives on Anton Bruckner, 2001
  • Williamson, John (red.): The Cambridge Companion to Bruckner, 2009
  • Hinrichsen, Hans-Joachim (red.): Bruckner Handbuch, 2010

Dokumentudgivelser

  • Korrespondance:
    • Anton Bruckner. Gesammelte Briefe. Gesammelt und herausgegeben von Franz Gräflinger, Gustav Bosse Verlag, Regensburg © 1924 — Udgaven omfatter 146 breve fra og til Bruckner, ordnet efter navnene på modtagerne og afsenderne.
    • Anton Bruckner. Gesammelte Briefe. Neue Folge. Gesammelt und herausgegeben von Max Auer, Gustav Bosse Verlag, Regensburg © 1924 — Samlingen består af to dele: 1. Bruckners breve i kronologisk orden anført i tre grupper: St. Florian (1845-1856), Linz (1856-1868) og Wien (1868-1896); brevene er nummererede fra 1 til 309. 2. Anhang med andres, ikke nummererede breve i alfabetisk orden efter personnavne. Hertil kommer oversigt over modtagere af Bruckners breve, over afsendere, navnefortegnelse og sagregister, hvori blandt andet Bruckners kompositioner er anført med henvisninger til de enkelte breve.
    • Briefe 1852-1886 og Brefe 1887-1896, udgivet i henholdsvis 1998 og 2003 af Andrea Harrandt og Otto Schneider som bind XXIV/1 og XXIV/2 i NGA. I forhold til de to førstnævnte udgaver af Bruckners korrespondance er de to samlinger langt mere omfattende, grundige og informative. Brevene er gengivet i kronologisk orden og ledsages af kommentarer, supplerende oplysninger og henvisninger. Hvert brev betegnes med dato bestående af årstal, måned og dag efterfulgt af adressaten eller afsenderen, eksempelvis 870904 An Hermann Levi, München, som betegner det brev, Bruckner sendte den 4. september 1887 til Levi for at meddele, at han var blevet færdig med sin ottende symfoni og udtrykke sin glæde over, at han skulle uropføre den.
  • Kalenderoptegnelser:
    • Elisabeth Maier: Verborgene Persönlichkeit: Anton Bruckner in seinen privaten Aufzeichnungen, to bind med henholdsvis optegnelserne og gengivelser af almanakkerne i faksimile, 2001
  • Blandede skrifter:
    • Alfred Orel: Bruckner-Brevier. Briefe, Dokumente, Berichte, 1953. En værdifuld samling skrifter af forskellig oprindelse, blandt andet dokumenter, personlige erindringer om Bruckner, en kronologisk oversigt over værkernes tilblivelse, opførelser og udgivelser og uddrag af koncertanmeldelser.
  • Fremstillinger, der omfatter dokumentarisk materiale:
    • Theophil Antonicek: Anton Bruckner und die Wiener Hofmusikkapelle, 1979
    • Hanns Krecsi: Bruckner Orchester Linz und Brucknerhaus, 1992
    • Manfred Wagner: Bruckner. Leben, Werk, Dokumente, 1983

Andre skrifter

  • Dika Newlin: Bruckner – Mahler – Schoenberg, 1978. Skildring af musikkens udvikling fra Bruckners og Mahlers senromantik til det tyvende århundredes atonaliet og Schönbergs dodekafoni.
  • Herbert Koch: Zurechtgerückt. Revision des neuen Brucknerbildes, 2003 (se omtalen her).
  • Gertrude Quast-Benesch: Anton Bruckner in München, 2006. Bogen omhandler både Bruckners ophold og bekendtskaber i München og byens musikliv tid.
  • Uffe Lange, Rytmikeren Bruckner. En undersøgelse af rytmen og formen i hans otte mesterværker, 2020. De behandlede værker er strygekvintetten og symfonierne nr. 3-9.

↑ sidens top


Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Reformationen Diverse

Siden opdateret den 2. juli 2022