»MusikMosaik«

↓ sidens fod → Introduktion til symfonierne

Anton Bruckner
(1824-1896)

Studiesymfoni, f-mol

Ved afslutningen af den undervisning i komposition og instrumentation, som Bruckner i 1861-63 modtog privat i Linz af dirigenten Otto Kitzler, skrev han tre værker: Ouverture i g-mol for orkester, symfoni i f-mol i fire satser og Salme 112 for ottestemmigt dobbeltkor og orkester. Symfonien, som han afsluttede 26. maj 1863, betegnede han selv som henholdsvis »Studiensymphonie« og »Schularbeit«. Han gav den ikke noget nummer, og at han i øvrigt ikke henregnede den til sine andre symfonier, fremgår af det testamente, han skrev i november 1893, dvs. midt under arbejdet med den niende symfoni. Heri bestemte han, at manuskripterne til blandt andet symfonierne, »otte i tallet«, skulle overlades til det kejserlige og kongelige hofbibliotek i Wien. Studiesymfonien er ikke nævnt, men blev sammen med hans andre værker overført til det nævnte bibliotek efter hans død.

Studiesymfonien blev ikke opført hverken i Bruckners samtid eller i årene efter hans død. Først i 1924 stod dirigenten Franz Moißl for en opførelse af satserne 1, 2 og 4 i Klosterneuburg.

Den langsomme sats, Andante, blev udgivet separat i 1913 af Universal Edition. Den første udgivelse af hele symfonien var i en klavertransskription af Bruckners tidligere elev Cyrill Hynias med Max Auer, udgivet i August Göllerich/Max Auer, Anton Bruckner. Ein Lebens- und Schaffens-Bild, bind III/2, 1930 (s. 61-124). Angivelsen på Nowaks udgave fra 1973 er misvisende, fordi den umiddelbart lader forstå, at det ikke er den eneste version af symfonien, men det er ikke tilfældet. Bruckner har næppe fundet det nødvendigt at revidere den senere, eftersom den for ham ikke var andet end én blandt flere studieøvelser i komposition.

Værket

Besætning: 2 fløjter, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter, 4 horn, 2 trompeter, 3 basuner, pauker, violin I, violin II, viola, violoncel, kontrabas
Satser:

1. Allegro molto vivace
2. Andante molto
3. Scherzo. Schnell | Trio. (Langsamer)
4. Finale. Allegro

Udgave

Musikwissenschaftlicher Verlag

• NGA bind X, Leopold Nowak 1973 (»Fassung 1863«)

↑ sidens top

18. september 2024