I 2022 udgav det østrigske pladeselskab Capriccio en indspilning af Bruckners fjerde symfoni i Es-dur, »Den romantiske«, i den jubilæumsserie, der efter planen skal omfatte alle versioner af symfonierne dirigeret af Markus Poschner, og som er blevet udgivet løbende til markering i 2024 af tohundredåret for Bruckners fødsel.
Indspilningen oplyses at være versionen fra 1876, men den figurerer ikke blandt de almindeligt anerkendte udformninger af symfonien. Den indgår ikke i den samlede udgave, som Leopold Nowak (1904-1991) og efter hans død andre har stået for (NGA). Eftersom denne, trods notoriske metodefejl, i almindelighed betragtes som norm med hensyn til antallet af versioner, er udgivelsen fra Capriccio problematisk.
Til indspilningen blev der anvendt et partitur fra den nye serie, Neue Anton Bruckner Gesamtausgabe (NBG), der ledes af en gruppe specialister med blandt andre Paul Hawkshaw, Benjamin M. Korstvedt og Thomas Röder. Ifølge oplysninger i CD'ens teksthæfte, der er forfattet af den førstnævnte, skal udgaven omfatte alle symfonier i deres forskellige versioner. Disse defineres ud fra »historiske hændelser som en opførelse, en udgivelse eller en dedikation, der markerer afslutningen på en specifik fase af Bruckners arbejde med en komposition« (historical occurrences »such as a performance, printing or dedication or other event that denotes closure on a specific phase of Bruckner's work on a composition«. (Citatet stammer antagelig fra udgavens editionsretningslinjer). Det er påfaldende, at der med disse kriterier ikke tages hensyn til de oplysninger, som Bruckner selv har givet om færdiggørelsen af nye versioner. I det foreliggende tilfælde blev den første version af symfoni nr. 4 afsluttet den 22. november 1874 klokken halv ni om aftenen i Wien, sådan som det fremgår at hans notat på sidste side af partituret.
Det har ikke været muligt at få indblik i det anvendte partitur, der var udarbejdet af Benjamin M. Korstvedt, hvorfor de følgende betragtninger tager udgangspunkt i teksthæftets oplysninger. Heraf fremgår, at Bruckner i 1876 gav symfonien en sidste afpudsning (added a few finishing touches), og at dette omfattede tilføjelsen af to takter mod slutningen af reprisen i første sats (included two additional measures toward the end of the recapitulation of the first movement).
Der er ingen grund til at betvivle denne oplysning. Til gengæld forekommer det ejendommeligt, at denne beskedne ændring skulle føre til en ny og selvstændig version, og ikke en af de »historiske hændelser«. Disse fandt sted mange år senere: symfonien blev uropført i 1888 i den omstridte version fra samme år, den blev udgivet i 1889, og den blev tilegnet Prins Constantin, Fyrste af Hohenlohe-Schillingsfürst, der i 1886 på vegne af kejser Franz Joseph I havde overrakt Bruckner Franz-Joseph-ordenens ridderkors.
Se også versionerne.
↑ sidens top
Forside
Komponister
Artikler
Værklister
Publikationer
Diverse
Anton Bruckner
5. juni 2024
