Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

↓ sidens fod → Introduktion til Anton Bruckner

Anton Bruckner
(1824-1896)



Domkirken i Linz

Introduktion til Bruckners kirkemusik

© Peter Ryom

De værker, der her omtales under fællesbetegnelsen kirkemusik, omfatter Bruckners vokale kompositioner skrevet til liturgiske, bibelske og andre tekster med gejstligt indhold affattet på latin eller tysk. Hans musik for orgel og for andre instrumenter falder således uden for emnet.

Den ældst kendte af hans kompositioner er et korværk til en latinsk tekst, Pange lingua, skrevet i 1835 eller 1836, og han var da elleve eller tolv år. Det blev med årene fulgt af et halvt hundrede gejstlige vokalværker, hvoraf de sidste var Vexilla regis og Psalm 150, begge fra 1892. En stor del af dem blev skrevet i de perioder, hvor han i kraft af sine ansættelser som skolelærer i Windhaag og Kronstorf, som organist i St. Florian og som domorganist i Linz havde et specielt nært forhold til kirken, mens han efter at have tiltrådt embeder ved konservatoriet og universitetet i Wien fra 1868 kun i mindre omfang var beskæftiget med kirkemusik. En stor del af vækerne blev skrevet på bestilling eller var foranlediget af forskellige begivenheder, men enkelte andre komponerede han af egen drift. Uanset forholdene er hans kirkemusik i alle tilfælde skrevet under indflydelse fra hans kristne tro, som han var opvosket med og bevarede til det sidste, og som han ønskede at give udtryk for i sin musik.

I fortegnelsen over hans værker, WAB, omfatter det første afsnit, Geistliche Vokalmusik, 54 katalognumre opstillet i alfabetisk orden efter teksternes begyndelsesord. Dog er fem værker fejlplacerede, da de er skrevet til verdslige tekster (nr. 2, 15, 49, 53 og 54).

I nærværende sammenhæng inddles kirkemusikværkerne i disse kategorier:

Enkelte kompositioner:

Andre emner

Litteratur

  • Max Auer: Anton Bruckner als Kirchenmusiker, 1927
  • Ernst Tittel: Österreichische Kirchenmusik. Werden, Wachsen, Wirken, 1961, s. 282-300
  • Horst-Günther Scholz: Die Form der reifen Messen Anton Bruckners, 1961
  • Friedrich Wilhelm Riedel (red.): Anton Bruckner. Tradition und Fortschritt in der Kirchenmusik des 19. Jahrhunderts, 2001
  • Elisabeth Maier, Erich Wolfgang Partsch (red.): Anton Bruckners Messen. Bericht über die Tagung Wien, 29. und 30. April 2010, 2013
  • Felix Diergarten: Anton Bruckner. Das geistliche Werk. Müry Salzmann, 2023

↑ sidens top


Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Diverse Anton Bruckner

30. september 2024