Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

→ Artikler ↓ sidens fod → Introduktion til Anton Bruckner

Anton Bruckner
(1824-1896)

Messekompositioner

© Peter Ryom

Fortegnelsen over Bruckners værker (WAB) anfører tolv vokalkompositioner, der er skrevet til de liturgiske messetekster eller dele af dem. Som det fremgår af nedenstående kronologiske oversigt, stammer de fra forskellige perioder af hans liv og virke som komponist, men de udsprang i alle tilfælde — i lighed med hans andre vokale kirkemusikværker — af hans kristne tro og hans livslange tilknytning til kirken (se omtalen af hans motetter). NGA henviser til »Neue Gesamtausgabe« af Bruckners værker udgivet af Musikwissenschaftlicher Verlag i Wien (omtales her).

  1. Choral-messe, C-dur, 1842, WAB 25 — NGA bind XXI, nr. 4
  2. Bruckners første messe blev komponeret i landsbyen Windhaag, hvor han var ansat som skolelærer, hvorfor messen også kaldes »Windhaager-Messe«. Det er ikke oplyst, om den blev opført i hans samtid, eller hvornår det i givet fald er sket. Flere af messeteksterne er i øvrigt forkortede. Disposition:

    1. Kyrie
    2. Gloria
    3. Credo
    4. Sanctus
    5. Benedictus
    6. Agnus Dei

    Besætning: vokal alt-stemme ledsaget af to horn og basso continuo

  3. Messe uden Gloria (ufuldendt), d-mol, 1844, WAB 146 — NGA bind XXI, nr. 41
  4. Messen blev efterladt ufuldendt, fordi Bruckner af ukendte grunde ikke skrev musikken til Credo, som han ellers havde forberedt plads til i det håndskrevne partitur. Dette er ikke dateret, men da han overtog Sanctus-satsen til den følgende messe, der er dateret 1844, kan den tidsfæstes til dette år og dermed stedfæstes til landsbyen Kronstorf, hvor han siden 1843 virkede som skolelærer. Derfor kaldes den normalt »Kronstorfer Messe«. Disposition:

    1. Kyrie
    2. Gloria
    3. Sanctus
    4. Benedictus
    5. Agnus Dei

    Besætning: firestemmigt, blandet kor (SATB) a cappella

  5. Messe til skærtorsdag, F-dur, 1844, WAB 9 — NGA bind XXI, nr. 5
  6. Messen er overleveret i et egenhændigt skrevet stemmesæt, hvis titelblad har ordlyden: Vierstimmige Choral Messe ohne Kyrie und Credo für den Gründonnerstag A. M. D. G. comp. 844 Anton Bruckner, der både rummer årstallet for kompositionen (der ofte blev noteret uden tusindtallet) og hensigten med den (anagrammet står for Ad majorem Dei Gloria, dvs. »Til Guds større ære«). Desuden er tilføjet auch ein fug. Kyr. u Glor. 845 comp. (»også en fugeret Kyrie og Gloria« og årstallet) af ukendt oprindelse. Det er ikke klart, hvad denne tilføjelsen henviser til. Disposition:

    1. Graduale: Christus factus est (tekst fra Fil 2:8-9)
    2. Credo, forkortet
    3. Offertorium: Dextera Domini (tekst fra Salme 118:16-17)
    4. Sanctus
    5. Benedictus
    6. Agnus Dei

    Besætning: firestemmigt, blandet kor (SATB) a cappella

  7. Messe til fasten (ufuldendt), g-mol, ca. 1845, 1846, WAB 140 — NGA bind XXI, nr. 42 (med den uoriginale titel Kyrie g-Moll)

    Bruckners udaterede, håndskrevne partiturfragment, der består af kun to sider, har overskriften Missa ex Gmoll pro Quadragesima. Besætningsangivelserne viser, at messen var tænkt for fire vokalstemmer (SATB, soli eller kor?), orgel og basun(er?). Fragmentet omfatter 18 takter, hvoraf kun orgelstemmen er noteret helt igennem, nogle af de øvrige brudstykkevis, andre efterladt uden noder. Der er ingen sangtekst, men der kan ikke være tale om andet end messens første led, Kyrie. Det er uvist, hvorfor Bruckner opgav messen, der i fortegnelsen dateres til 1843-45 og i udgaven som ovenfor anført. Fragmentet er udgivet i faksimile i Göllerich/Auer, Anton Bruckner. Ein Lebens- und Schaffens-Bild, bind II, 2, s. 84-85.

  8. Requiem (tabt), 1845, WAB 133
  9. August Göllerich, Anton Bruckner. Ein Lebens- und Schaffens-Bild, bind I, 1922, omtaler s. 280 et Requiem for fire herrestemmer og orgel, som Bruckner skrev i marts 1845 i anledning af sin ven Johann Nepomuk Deschls død. Han havde været skolemester i Kirchberg ved Eferding. Det kom til opførelse med Bruckner ved orgelet i landsbyens lille sognekirke. Partituret havde tilhørt Josef Seiberl, men var gået tabt. Der foreligger ingen andre oplysninger om værkets beskaffenhed og egenskaber. Deschl var ven med Bruckner, med er i øvrigt ukendt. Seiberl (1824-1908) var en af Bruckners kammarater fra studietiden som skolelærer.

  10. Messe (ufuldendt), Es-dur, 1846?, WAB 139 — NGA bind XXI, nr. 43 (med den uoriginale titel Kyrie Es-Dur)
  11. Missa in Es er overskriften på et efterladt partiturfragment på 58 takter. De oprindelige besætningsangivelser er for det meste overstregede og erstattet af andre, hvad der tyder på, at Bruckner var i tvivl om, hvad han ville, og det kan have været årsagen til at han efterlod messen ufuldendt. I henhold til den nedennævnte udgave består besætningen af fire vokalstemmer (SATB), 3 basuner, 2 oboer, violin I og II, viola, violoncel, kontrabas og orgel. Ordene Kyrie eleison forekommer kun spredt i nogle af stemmerne. Manuskriptet er udateret, hvorfor der er usikkerhed omkring tidspunktet for dets tilbilvelse, der ansættes til henholdsvis ca. 1846, mellem 1845 og 1848 og ca. 1850. Det er derfor ikke muligt at afgøre, om det blev skrevet før eller efter Requiem i d-mol fra 1849. Det kan derfor i givet fald have været Bruckners første forsøg på at komponere et vokalværk med orkester. Fragmentet er udgivet i faksimile i Göllerich/Auer, Anton Bruckner. Ein Lebens- und Schaffens-Bild, bind II, 2, s. 86-93.

  12. Requiem, d-mol, 1849, WAB 39 — NGA bind XIV
  13. Bruckners første større komposition blev skrevet i 1848-49, og anledningen var, at Franz Sailer (1803-1848) var afgået ved døden den 15. september. Han var embedsmand i Skt. Florian, men allerede i tiden i Ansfelden, Bruckners fødeby, havde han lært ham at kende, blandt andet som gudfar for Bruckners yngre bror, Ignaz. Sailer var interesseret i musik og gav udtryk for sin begejstring for det, Bruckner skrev. I 1847 anskaffede han et Bösendorfer-flygel, som han gav Bruckner rig mulighed for at spille på, og da han døde uden efterkommerede, testamenterede han flyglet til Bruckner, der brugte det i forbindelse med sit kompositoriske virke. Kort efter Sailers død påbegyndte han kompositionen af Requiem, som han afsluttede året efter. Det blev opført i St. Florian på årsdagen for Sailers død, 15. september 1849, og senere blev det gentaget ved forskellige lejligheder, bl.a. samme år i Kremsmünster. Disposition:

    1. Requiem (med Kyrie)
    2. Dies irae
    3. Domine Jesu
    4. Hostias
    5. Quam olim
    6. Sanctus
    7. Benedictus
    8. Agnus Dei
    9. Requiem
    10. Cum sanctis

    Besætning: 4 vokalsolister (SATB), 4-stemmigt kor (SATB), 1 horn, 3 basuner, violin I, II, viola, violoncel, kontrabas, orgel (basso continuo)

  14. Missa solemnis, b-mol, 1854, WAB 29 — NGA bind XV
  15. Til indsættelssen af Michael Arneths efterfølger som prælat ved Skt. Florian-stiftelsen, Friedrich Theophilus Mayr, komponerede Bruckner sin første store messe for en besætning, der omfatter både vokalsolister, kor og orkester. Den blev uropført i St. Florian den 14. september 1854 ved hans højtidelige indsættelse, og det blev en stor succes for Bruckner. Skønt den stilistisk ikke kommer op på siden af hans Requiem fra 1839, betegner den et vigtigt trin i den udvikling, der førte til de tre store messer og dermed til symfonierne. For Bruckner fik den dog afgørende betydning, for han viste den til komponisten og organisten Robert Führer (1807–1861) under dennes ophold i St. Florian i 1855, og han rådede Bruckner til at opsøge den berømte musiklærer Simon Sechter (1788-1867) i Wien for at blive undervist af ham i harmonisering og kontrapunkt. Hans grundige undervisning, der foregik under private former, varede fra 1856 til 1861 og fik overordentlig stor betydning for udviklingen af Bruckners tonesprog. Missa solemnis er opbygget som en kantatemesse fra baroktiden bestående af flere selvstændige satser i vekslende tone- og taktarter:

    1. Kyrie
    2. Gloria
    1. Credo
    1. Sanctus
    2. Benedictus
    3. Agnus Dei

    Besætning: 4 vokalsolister (SATB) 4-stemmigt kor (SATB), 2 oboer, 2 fagotter, 2 horn, 2 trompeter, 3 basuner, pauker, violin I, II, viola, violoncel, kontrabas, orgel (basso continuo)

  16. Messe nr. 1, d-mol, 1864, WAB 26 — NGA bind XVI
  17. Den første nummererede messe skrev Bruckner uopfordret i 1864, året efter at han havde afsluttet undervisningen i komposition og instrumentation hos Otto Kitzler i Linz. Kitzler havde også tilskyndet ham til at gøre sig fri af de strenge regler og normer, han tidligere havde lært, og dette kom til udtryk i messen, der betegnede et vendepunkt i hans kompositoriske virke. I messen indgår blandt andet længere instrumentalafstnit med tydelig karakter af symfonisk udvikling, en udtryksmåde som han videreførte i de værker, der blev hans vigtigste område, symfonien. Uropførelsen af messen dirigerede han selv den 20. november 1864 i Linz' gamle domkirke med så stor succes, at den blev gentaget den 6. december samme år. Den er opbygget som en traditionel, klassisk koncertcertmesse med seks led, der hver for sig består af flere sammenhængende afsnit:

    1. Kyrie
    2. Gloria
    3. Credo
    4. Sanctus
    5. Benedictus
    6. Agnus Dei

    Besætning: 4 vokalsolister (SATB), 4-stemmigt kor (SATB), 2 fløjter, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter, 2 horn, 2 trompeter, 3 basuner, pauker, violin I, II, viola, violoncel og kontrabas

  18. Messe nr. 2, e-mol, 1866, WAB 27 — NGA XVII/1 og XVII/2
  19. Denne messe indtager en særstilling ikke alene blandt Bruckners messekompositioner, men også i messegenren i almindelighed, og det skyldes besætningen, der ikke har noget sidestykke i musikhistorien. Han komponerede den i 1866 på opfordring af Linz' biskop, Franz Josef Rudigier, til indvielsen af et votivkapel i byens endnu ikke færdigbyggede nye domkirke. Af hensyn til at ceremonien skulle foregå udendørs, skrev Bruckner den for en instrumental besætning, hvori der kun indgår blæseinstrumenter, dvs. uden strygere og orgel. Desuden omfatter den vokale besætning kun kor og ingen solister. Højtideligheden fandt først sted i 1869, Mikkelsdag 29. september, hvor den blev opført under Bruckners ledelse. Han tilegnede den biskoppen, der havde bestilt kompositionen af den. Messen blev revideret i 1876 og i 1882 og opført i den seneste version i Linz' gamle domkirke i 1885. Som den foregående i d-mol er den anlagt som koncertmesse i seks dele:

    1. Kyrie
    2. Gloria
    3. Credo
    4. Sanctus
    5. Benedictus
    6. Agnus Dei

    Besætning: 8-stemmigt kor (SSAATTBB), 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter, 4 horn, 2 trompeter og 3 basuner

  20. Messe nr. 3, f-mol, 1868, WAB 28 — NGA XVIII
  21. I februar 1867 dirigerede Johann Herbeck en opførelse i Wien af Bruckners første messe i d-mol, og det blev en sådan succes, at han fik bestilling af endnu en messe. Dog gik han ikke straks i gang med at skreve den, for i efteråret 1866 blev han ramt af en depression, der førte til et nervesammenbrug ved årsskiftet, og først efter et flere måneder langt kurophold kunne han trods lægeligt forbud mod at arbejde tage fat på messen. Han afsluttede den et år efter, i september 1868. Messen i f-mol er en af hans store, udtryksfulde og monumentale kompositioner, som han skrev både for at takke Gud for helbredelsen og for at imødekomme bestillingen. Mange detaljer i hele messen og ganske særligt i trosbekendelsen, Credo, som var det første, han komponerede, vidner om både hans ønske om at give udtryk for sin kristne tro på en værdig og smuk måde og om hans beherskelse af de musikalske virkemidler, som han havde gjort erfaringer med i forbindelse med blandt andet den første nummererede symfoni i c-mol fra 1866. Messen i f-mol hører som de to foregående til typen koncertmesse:

    1. Kyrie
    2. Gloria
    3. Credo
    4. Sanctus
    5. Benedictus
    6. Agnus Dei

    Besætning: 4 vokalsolister (SATB), 4-stemmigt kor (SATB), 2 fløjter, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter, 2 horn, 2 trompeter, 3 basuner, pauker, violin I, II, viola, violoncel, kontrabas

  22. Requiem (ufuldendt skitse), d-mol, 1875, WAB 141 — NGA XXI, nr. 44
  23. Den 18. september 1875 påbegyndte Bruckner skitsen til et Requiem, som han efterlod ufærdig. Det er ikke oplyst, i hvilken anledning han ville komponere en messe for de afdøde, ligesom det er uvist, hvorfor han opgav sit forehavende.

    ↑ sidens top


    Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Reformationen Diverse

    Siden opdateret 5. juni 2022