»MusikMosaik«

↓ sidens fod → Introduktion til Bruckners kirkemusik

Anton Bruckner
(1824-1896)

Messe nr. 1 d-mol

Den 4. juni 1864 kunne avisen Linzer Zeitung oplyse sine læsere om, at »Domorganisten Herr Anton Bruckner arbejder med stor flid på kompositionen af en messe, som endnu i løbet af denne sommer skal opføres i Ischl«. Nyheden har uden tvivl vakt undren hos mange, for Bruckner var dengang kun kendt i byen, hvor han var værdsat for sit virke ved domkirkens orgel. At han nu også påtog sig opgaven som komponist, tilmed af et stort kirkeligt vokalværk, havde vel ingen forudset. Han komponerede messen af egen drift, uden opfordring eller tilskyndelse fra omgivelserne. Udarbejdelsen af partituret blev påbegyndt i maj eller i begyndelsen af juni og afsluttet den 19. september 1864, dvs. efter kun omkring fire måneder.

Bruckners første nummererede messe betegnede et afgørende vendepunkt, for med den begyndte en ny fase af hans kompositoriske virke. Året forinden, i juli 1863, var to års undervisning i komposition og instrumentation hos Otto Kitzler i Linz blevet afsluttet. Kitzler havde især tilskyndet ham til at gøre sig fri af de strenge regler og normer, han tidligere havde lært, og dette kom til udtryk i messen. Heri indgår både utraditionel dissonansbehandling og længere instrumentalafsnit med tydelig karakter af symfonisk udvikling, en skrivemåde som han videreførte i de værker, der blev hans vigtigste område, symfonien. Han dirigerede selv uropførelsen af messen den 20. november 1864 i Linz' gamle domkirke. Det blev en stor succes, der betød, at den blev gentaget den 18. december samme år i en koncertsal i Linz, igen under hans egen ledelse. Til sin nære ven i Wien, Rudolf Weinwurm, skrev han 26. december, at der havde været overordentlig mange tilhørere, hvilket undrede ham, fordi Compositionen var »meget alvorlig og meget frit skrevet« (gehalten). Den næste opførelse fandt sted i Wien, hvor Johann von Herbeck dirigerede den i Hofburgkapelle den 10. februar 1867, igen med stor succes, der medførte, at Bruckner fik en officiel bestilling på en ny messe, som han afsluttede året efter, (messe nr. 3). Senere fulgte flere opførelser i Wien, Salzburg, Leipzig og Hamburg.

Messen var et af de værker, som Bruckner reviderede i 1876 med henblik på at efterprøve periodiseringen (opbygningen i regelmæssige grupper på 2 + 2 eller 4 + 4 takter). Den blev yderligere forbedret i 1891-92, men foreligger i kun én version. Den blev udgivet i partitur som Messe in D (uden nummer) i 1892.

Værket

Besætning: 4 vokalsolister (SATB), firestemmigt kor (SATB), 2 fløjter, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter, 2 horn, 2 trompeter, 3 basuner, pauker, violin I, II, viola, violoncel og kontrabas

Disposition:

1. Kyrie: Alla breve (mehr langsam)
2. Gloria (begynder med Et in terra pax hominibus): Allegro.
3. Credo (begynder med Patrem omnipotentem): Moderato.
4. Sanctus: Maestoso
5. Benedictus: Moderato
6. Agnus Dei: Andante quasi Allegretto

Udgaver

Musikwissenschaftlicher Verlag

• NGA bind XVI. Leopold Nowak, 1957/1996

Samtidig udgave

• Johann Gross, Insbruck, 1892

↑ sidens top

18.september 2024