»MusikMosaik«

↓ sidens fod → Introduktion til Anton Bruckner

Anton Bruckner
(1824-1896)

Bruckner og orglet

Bruckners beskæftigelse med symfonierne, messerne og andre værker indebar en omfattende og tidskrævende arbejdsindsats, men han kunne ikke leve af at komponere. Te Deum, udgivet i 1885, var det eneste værk, han modtog et komponisthonorar for. Til gengæld fik han i kraft af sin grundige og alsidige uddannelse mulighed for at virke i andre funktioner. I en årrække var han ansat som skolelærer forskellige steder, senest i St. Florian fra 1845, hvor hans virke tre år senere antog en ny dimension, da han efterfulgte stiftsorganisten Anton Kattinger, først provisorisk og ulønnet, senere som fastansat organist. Han indledte dermed en karriere som organist, der på flere måder fik stor betydning.

På de følgende sider behandles disse emner:

1. Uddannelse
2. Embeder
3. Koncerter
4. Improvisationer
5. Orkesterstil
6. Orgelkompositioner
7. Vokalværker med orgel
8. Symfonier for orgel

Litteratur

• Franz Gräflinger: Bruckner als Orgelspieler i: Anton Bruckner. Bausteine zu seiner Lebensgeschichte, 1911, s. 71-87
• Johannes Hollnsteiner: Das Stift St. Florian und Anton Bruckner. Musikwissenschaftlicher Verlag, Leipzig, 1940
• Rudolf Quoika: Die Orgelwelt um Anton Bruckner. Verlag E. F. Walcker & Cie., Ludwigsburg, 1966
• Karl Schütz: Von der Orgel-Improvisation zur Symphonie. Ein Beitrag zur Klangvorstellung Anton Bruckners, i: Othmar Wessely (red.): Bruckner-Studien, 1975, s. 271-284
Uwe Harten (red.): Anton Bruckner. Ein Handbuch, 1996, s. 319-326
• Elisabeth Maier: Anton Bruckner als Linzer Dom- und Stadtpfarrorganist. Aspekte einer Berufung. — Ikarus Kaiser: Der Dom- und Stadtpfarrkapellmeister Karl Borromäus Waldeck und die Orgel der Stadtpfarrkirche in Linz. Musikwissenschaftlicher Verlag, Wien 2009
• Hans-Joachim Hinrichsen (red.): Bruckner Handbuch, 2010, s. 42-49
• Crawford Howie: Bruckner — the travelling virtuoso, i: Crawford Howie, Paul Hawkshaw, Timothy Jackson (red.): Perspectives on Anton Bruckner, 2016, s. 299-31

↑ sidens top

18. september 2024