 | | |
|
↓ sidens fod → Introduktion til Bruckner og orglet
Anton Bruckner
(1824-1896)
Organistembeder
© Peter Ryom
I stillingen som organist i St. Florian virkede Bruckner til 1856, da han forlod stedet for at tiltræde embedet som domorganist ved den gamle domkirke i Linz, Dette embede beklædte han til 1868, da han flyttede til Wien, hvor han efterfulgte sin tidligere lærer i harmonisering og kontrapunkt Simon Sechter ved Gesellschaft der Musikfreundes konservatorium. Desuden blev han udnævnt til æresorganist ved hofkapellet, og ti år senere blev han fast medlem af hofkapellet.
Sine orpligtelser ved de skiftende ansættelser varetog han side om side med sit fortsatte virke dels som komponist og dels som lærer i musikteori. Oplysninger om hvilken musik han spillede ved gudstjenesterne, er yderst sparsomme, men den har uden tvivl omfattet præludier og postludier i begyndelsen og afslutningen af messerne, såkaldte elevationer ved nadverens indstiftelse og ledsagelse af menighedens sang. Ignaz Traumihler, der var gejstlig og Regens chori (korleder) i St. Florian skrev i 1855 et særdeles rosende skudsmål om Bruckner, hvori det blandt andet hedder, at »han i ledsagelsen af den gregorianske koralsang her allerede havde så megen øvelse, at han på den religiøse musiks område ingenlunde kan anses for at være en begynder.« Der er grund til at formode, at han med sit indgående kendskab til de traditionelle, kirketonale sange, som han havde hørt og lært siden barneårene, kunne ledsage menigheden på orgel uden at skulle støtte sig til skriftligt nodemateriale.
Embedet i Linz var ifølge den lokale tradition dobbelt, da organisten ikke alene skulle medvirke ved gudstjenesterne i domkirken, men også varetage samme funktion i den nærliggende sognekirke. Det betød, at han i de tilfælde, hvor gudstjenesterne blev afholdt på samme tid, måtte lade en assistent træde til. Foruden en obskur, afdanket buntmager ved navn Nigrin, der på orgel ikke var opgaven voksen, blev Bruckner assisteret af blandt andre en lærerstuderende, Ferdinand Edelhart, og en færdiguddannet lærer, Karl Waldeck, som han selv havde undervist. Assistenternes aflønning skulle han udrede af egen lomme, hvorfor han ansøgte om tilskud til sin indkomst, men det blev afslået. Ligeledes blev hans forslag om at der blev oprettet et selvstændigt embede ved sognekirken afvist (det blev først gennemført i 1908).
Foruden disse genvordigheder havde Bruckner grund til at klage over instrumenternes tilstand. Navnlig orglet i sognekirken forefandt han i en miserabel forfatning og tog initiativ til, at det blev gjort i stand, hvilket førte til en langvarig strid med orgelbyggeren. Instrumentet blev først fuldt funktionsdygtigt, efter at Bruckner havde forladt Linz. Det største af domkirkens orgler var til gengæld i bedre stand, men på Bruckners opfordring i 1857 blev det udvidet med et register, der blev betjent fra et tilføjet, tredje manual. Ombygningen blev foretaget samtidig med, at kirkerummet blev renoveret. Bruckners foresatte, Linz' biskop Franz Josef Rudigier (1811–1884), satte stor pris på hans improvisationer på orgel og lyttede ofte til hans spil, når han øvede sig, fordi det havde en beroligende virkning på ham.
Ved siden af sit virke ved kirkerne blev Bruckner undervist i musikteori af Simon Sechter (1856-61) i Wien og efterfølgende i komposition og instrumentation af Otto Kitzler (1861-63) i Linz. I samme periode indstillede han til gengæld sit kompositoriske virke.
Efter tolv år i Linz flyttede Bruckner den 9. september 1868 til Wien for at tiltræde professoratet ved musikkonservatoriet, hvor der desuden blev oprettet en lærestol i orgelspil til ham. Til undervisningen heri havde Bruckner ikke de bedste vilkår. Der var intet orgel på konservatoriet, og forsøg på at henlægge timerne til en af byens kirker mislykkedes, hvorfor de i begyndelsen måtte foregå ved et klaver, indtil konservatoriet lejede et pedalharmonium. Først i 1872, da der blev opført et orgel i Gesellschaft der Musikfreundes nye bygning, kunne undervisningen foregå under normale forhold.
Kort efter ankomsten til Wien blev han udnævnt til organistassistent ved det kejserlige hofkapel i Wien. Det var en ulønnet, men meget ærefuld aspirantstilling. Arbejdet bestod som tidligere i St. Florian og i Linz i at spille til gudstjenester og forskellige andagter, i Wien som assistent på skift for de to ordinære organister, Rudolf Bibl og Pius Richter. I 1878 blev Bruckners stilling ændret til fast ansættelse ved hofkapellet.
← Uddannelse → Koncerter
↑ sidens top
Forside
Komponister
Artikler
Værklister
Publikationer
Diverse
Anton Bruckner
18. september 2024
|
|