»MusikMosaik«

↓ sidens fod → Introduktion til Bruckner og orglet

Anton Bruckner
(1824-1896)

Koncerter

Bruckner virkede ikke kun som embedsmand ved forskellige kirker, men han optrådte også som udøvende musiker på orgel. Han gav koncerter både i sit hjemland og i udlandet og opnåede derigennem at blive almindeligt anerkendt som organist. På programmerne stod dels udvalgte værker af nogle af musikhistoriens store komponister, dels frie improvisationer, der især bidrog til hans berømmelse. Sine egne stykker for orgel optrådte han til gengæld ikke med.

Nancy og Paris

I den nordfranske by Nancy skulle et nyt orgel indvies i 1869 i Saint Epvre-kirken, hvor det østrigske kejserhus’ forfædre var stedt til hvile. Orglet var blev opført af firmaet Merklin & Schütze i Paris, og hoffet i Wien blevet anmodet om at sende en organist til højtideligheden. I stedet for den ordinære organist, Rudolf Bibl, der blev foreslået, men som afviste, blev hans og Pius Richters assistent valgt, og den 15. april 1869 anmodede Bruckner konservatoriet om orlov i nogle dage. Det blev bevilget, og den 24. rejste han til Nancy, hvor den højtidelige indvielse af instrumentet fandt sted den 27. I dagene efter højtideligheden blev der afholdt offentligt prøvespil, som en række franske organister og han selv deltog i, og som blev overværet af en kreds af kendere, herunder César Franck. Blandt de medvirkende organister opnåede Bruckner den største succes med en fuga af J. S. Bach og en fri fantasi, fulgt dagen efter af en storslået improvisation over den østrigske hymne, som han uden tvivl valgte på grund af kirkens historiske betydning for det østrigske kejserhus. Til Johann Herbeck skrev han kort efter begejstret om sin succes, og at hans spil fik en særdeles rosende omtale i flere avisartikler (som han dog ikke selv kunne læse på grund af sit manglende kendskab til det franske sprog).

Af direktøren for orgelbyggerfirmaet blev han efterfølgende opfordret til at rejse til Paris for at give koncert, og med bevilliget forlængelse af orloven forlod han Nancy for at besøge den franske hovedstad. Her fik han lejlighed til at spille på det store og berømte Cavaillé-Coll-orgel i Notre-Dame-kirken for et publikum, der talte en række franske tonekunstnere, herunder Camille Saint-Saëns, Daniel-François-Esprit Auber, Ambroise Thomas, Charles Gounod og César Franck. Over et tema, som organisten ved Trinité-kirken i Paris, Charles-Alexis Chauvet, gav ham:

London

Det berømte koncerthus i London, Royal Albert Hall, der har navn efter dronning Victorias ægtefælle, blev færdigbygget i 1871, og organister fra hele verden blev indbudt til at give koncert på det store orgel, der var bygget af firmaet Henry Willis & Sons. Efter et prøvespil i Wien blev Bruckner af dommerkomiteen enstemmigt valgt til at repræsentere Østrig ved arrangementet. I dagene fra 2. til 8. august gav han seks koncerter med vekslende programmer. Alle koncerter indledte han med en original komposition af henholdsvis Bach (5 gange) og Mendelssohn fulgt af forskellige improvisationer mellem enkelte andre originale værker af Bach og Händel. Improvisationerne var dels frie, dels opbygget over forskellige temaer, blandt andet engelske melodier, den østrigske nationalhymne, fra Webers Freischütz og et tema af Schubert. I tre tilfælde improviserede han over »Halleluja-koret« fra Händels Messiah.

I almindelighed var reaktionerne på hans optræden blandede, men det hindrede ikke, at han blev opfordret til at give koncerter på det store Gray & Davidson-orgel i Crystal Palace. I dagene fra 19. til 28. august afholdt han her fem koncerter med programmer af samme art. Hans optræden blev en stor succes, der førte til en opfordring til ham om at vende tilbage til London året efter for at stå for opførelsen af egne kompositioner, men han kom ikke siden til at rejse til England.

← Embeder → Improvisationer

↑ sidens top

18. september 2024