»MusikMosaik«

↓ sidens fod → Introduktion til Bruckner og orglet

Anton Bruckner
(1824-1896)

Improvisationer

Koncertprogrammernes blanding af enkelte originale værker og en overvægt af improvisationer kan umiddelbart forekomme usædvan-lig for en organist af Bruckners format, men valget var uden tvivl hans eget. I februar 1864 havde han planer om at give koncerter i Dresden og i Leipzig og skrev i den anledning til sin nære ven i Wien Rudolf Weinwurm den 31. marts, at »jeg har endnu ikke noget Repertoire, skønt jeg har spillet Bach og Mendelssohn. Jeg har hverken tid eller lyst til specielt at anstrenge mig i den sammenhæng, for det tjener ikke noget formål; organister bliver altid dårligt betalt, og hvis man ikke kan planlægge koncerter med fordel, mener jeg, at det er bedst at improvisere ['aus dem Kopfe spielen'] vederlagsfrit og da kun Fantasier etc. uden noder.«.

Improvisationskunsten havde han som nævnt lært allerede i 1840'erne i St. Florian af Anton Kattinger, og siden praktiserede han den hyppigt og blev tidligt kendt i vide kredse for sit spil. Med tiden opnåede han en frigørelse, der medførte, at han på orgel langt bedre kunne komme personligt til udtryk end gennem andre medier. Da han i 1891 blev udnævnt til æresdoktor ved Wiens Universitet, skulle han ved den højtidelige promotion 7. november holde en takketale, men var så overvældet, at han tabte tråden og sluttede med at sige: »Jeg kan ikke takke Dem, sådan som jeg gerne ville, men hvis der var et orgel her, ville jeg kunne gøre det«. (I øvrigt takkede han for udnævnelsen ved at tilegne universitetet den nye, omarbejdede version af symfoni nr. 1 c-mol, der blev opført af Wiener Philharmonikerne i december samme år og udgivet i 1893 med dedikation til universitetet på latin.)

Med henvisninger til G/A anfører Hans Haselböcks udgave fra 1996 af Bruckners orgelværker en række koncerter, hvor han vides at have udført nogle af sine improvisationer, i mange tilfælde med oplysninger om motiver, som han lagde til grund for dem. I enkelte tilfælde har han citeret nogle af sine symfonier og andre af sine egne værker. Han har også indlagt motiver fra andre komponisters værker, blandt andet af Bach, Beethoven, Liszt og Wagner foruden gregorianske koraler.

I Bad Ischl blev den østrigske kejsers datter Marie Valérie den 31. juli 1890 formælet til ærkehertug Franz Salvator. På brudens opfordring improviserede Bruckner på orgelet under ceremonien, blandt andet ved parrets indgang i kirken. Til formålet nedskrev han en skitse (ikke anført i WAB).

Den indledes med de ovenfor anførte takter, som både melodisk og rytmisk er citater fra begyndelsen af finalen af Bruckners første symfoni i c-mol, her omsat til C-dur. Det er ikke tilfældigt, at han anvendte motiver fra netop den symfoni, for i tiden fra 12. marts til 29. juni 1890 var han beskæftiget med omarbejdelsen af den, som han efter sædvanen begyndte med sidste sats. Under overskriften Post festum har han noteret yderligere en skitse, der ligeledes stammer fra samme symfonisats, denne gang i samme toneart:

Der er her tale om satsens andet tema:

Improvisationsskitsen er interessant, specielt fordi den dokumenterer, at der i nogle tilfælde er en nær forbindelse mellem Bruckers orgelmusik og hans symfonier. Se Karl Schütz: Von der Orgel-Improvisation zur Symphonie. Ein Beitrag zur Klangvorstellung Anton Bruckners, i: Othmar Wessely (red.): Bruckner-Studien, 1975, s. 271-284.

← Koncerter → Orkesterstil

↑ sidens top

18. september 2024