musikmosaik.dk- biografi

Portræt

Den tyske komponist, kantor og digter Johann Hermann Schein blev født den 20. januar 1586 i Grünhain ved Annaberg (sachsiske Erzgebirge). Han var femte barn af den lutherske sognepræst Hieronymus Schein og dennes hustru Judith, født Schacht. Efter faderens død i 1593 flyttede moderen med sine børn til Dresden, hvor Johann Hermann var kordreng fra 1599. Fem år senere blev han sendt til Schulpforta, hvor han gik i skole, og hvorfra han i 1608 kom til Leipzig. Her påbegyndte han et jurastudium ved universitetet, men var tillige beskæftiget med musikken. Han første værker, udgivet i samlingen Venus-Kränzelein fra 1609 med verdslige tekster, afslørede et oplagt talent.

I årene 1613-15 var han ansat som huslærer ved slottet i Weissenfels hos sin tidligere skolekammerat i Schulpforta, Gottfried von Wolffsdorf. Denne hjalp ham til at blive udnævnt til koncertmester ved hoffet i Weimar i 1615 hos hertug Johann Ernst. Ham tilegnede han samlingen af instrumentale variationssuiter, Banchetto Musicale, udgivet i 1617.

Året forinden tiltrådte han stillingen som kantor ved Thomas-skolen i Leipzig, hvor han efterfulgte Sethus Calvisius. Han blev dermed en af Johann Sebastian Bachs forgængere i det prestigefyldte embede, som han bevarede til sin død. Fra denne periode stammer de to samlinger gejstlige koncerter, som han lod udgive under titlen Opella nova (I fra 1618 og II fra 1626). Begge tilegnede han Leipzigs rådsherrer. I 1623 lod han desuden samlingen Israels Brünnlein udgive.

Livet igennem var Schein plaget af et svagt helbred. Han døde kun 44 år gammel, den 19. november 1630 i Leipzig. Til det sidste bevarede han et nært venskab med sine komponistkollegaer Samuel Scheidt og Heinrich Schütz. Den sidstnævnte komponede en seksstemmig sørgemotet i anledning af hans død, Verba D. Pavli (SWV 277), udgivet i Dresden i januar 1631.

Trods sin korte levetid hørte Schein sammen Schütz og Scheidt (de »de tre store S'er«) til de meste betydelige komponister i den tidlige barok. Han skrev inden for samtidens både instrumentale og vokale, verdslige og kirkelige genrer. I sin musik var han tydeligt påvirket af de nye strømninger, der gjorde sig gældende i Italien. Bl.a. havde de gejstlige koncerter i Opella nova Lodovico Viadanas Cento concerti ecclesiastici fra 1602 som erklæret forbillede (denne samling blev genudgivet af en tysk forlægger i 1609). På samme måde stod de 26 satser, der indgår i Israels Brünnlein, under indflydelse fra den italienske madrigal. Som denne er de skrevet for et femstemmigt vokalensemble (med basso continuo), og Schein betegnede dem ligefrem som Geistliche Madrigale. Teksterne er dog alle tysksprogede.

Også inden for instrumentalmusikken komponerede Schein musik af høj kvalitet. Det gælder bl.a. de 20 variationssuiter, der udgør hans Banchetto Musicale. De er skrevet for allerlei Instrumente ('allehånde instrumenter') og består af tre femstemmige satser med betegnelserne Pavane, Gagliarde og Courante, fulgt af en firestemmig Allemande med afsluttende Tripla. Samlingen udgør et vigtigt bidrag til suitens historie.

»MusikMosaik«

Komponistportræt

Johann Hermann Schein
(1586-1630)

»MusikMosaik«

Komponistportræt

Johann Hermann Schein(1586-1630)

Johann Hermann Schein
(1586-1630)