|
| |
|
→ Komponister ↓ sidens fod
Komponistportræt
Samuel Scheidt (1587-1654)
© Peter Ryom
Komponisten og organisten Samuel Scheidt blev født i Halle, hvor han blev døbt den 3. november 1587, og hvor han i øvrigt tilbragte det meste af sit liv. Han var ældste søn af Konrad Scheidt og dennes hustru Anna, født Achtmann. I Halle modtog han antagelig sin første musikundervisning, der i 1603/04 førte til et virke som organist ved Moritz-Kirche. Et formodet studie-ophold i Amsterdam hos den navnkundige organist og lærer Jan Pieterzoon Sweelinck fandt antagelig sted i 1608–09. I sin fødeby blev Scheidt ansat som organist hos ærkebiskoppen af Magdeburg, Christian Wilhelm af Magdeburg, der med titel af »luthersk administrator« residerede i Halle fra 1608. I 1619 blev Scheidt forfremmet til hofkapelmester og fik dermed stillet et større vokal- og instrumentalensemble til rådighed. Fra den tid begyndte hans anseelse at stige i vide kredse.
Som følge af Trediveårskrigen (1618-1648) forlod ærkebiskoppen byen i 1625 og flygtede til Danmark, hvor han kom i Christian IVs tjeneste. Hofkapellet i Halle blev opløst, og skønt Scheidt ikke formelt blev afskediget, blev hans funktioner indstillet. Med henblik på at beholde ham i byen blev der oprettet et specielt embede som musikdirektør, som han tiltrådte i 1628. I denne egenskab organiserede han musiklivet og indførte bl.a. den koncerterende stil i kirkemusikken ved byens hovedkirke, Sankt Marien. Dog kom det snart til uoverensstemmelser med gymnasiets rektor, der havde det overordnede ansvar for byens kantorer i deres dobbelte funktion som lærere og som kirkemusikere. Scheidt, der ikke var underlagt hans jurisdiktion, blev opsagt og stod derefter uden ansættelse i en periode, hvor han hovedsagelig ernærede sig ved undervisning og ved salget af den musik, som det trods de vanskeligheder, Tredivårskrigen var årsag til,
lykkedes ham at få udgivet. I 1627 ægtede han datteren af en borger i Halle, Helene Magdalede Keller, der skænkede ham syv børn.
Under forskellige militærmagters besættelse af byen i 1630'erne mistede Scheidt det meste af, hvad han ejede, hvortil kom en pestepidemi i 1636, der kostede flere af hans børn livet. I 1638 blev embedet som »luthersk administrator« genbesat med hertug August af Sachsen, til hvis indsættelse Scheidt komponerede et flerkoret Te Deum laudamus (ikke bevaret), men først fra 1644 residerede ærkebiskoppen i Halle. Fra denne tid blev der igen regelmæssigt afholdt gudstjenester i hofkirken, og det genoprettede, men langt mindre end det oprindelige hofkapel virkede under Scheidts ledelse. Han døde den 24. marts 1654 i fødebyen Halle.
Samuel Scheidts komponerede både vokal og instrumental musik. Til den førstnævnte hører frem for alt en række samlinger af gejstllige værker, der er skrevet i tidens koncerterende stil, bl.a.:
- Cantiones sacrae, 1620
- Concertus sacri, 1622
- Geistliche Konzerte I, 1631
- Geistliche Konzerte II, 1634
- Geistliche Konzerte III, 1635
- Geistliche Konzerte IV, 1640
Instrumentalmusikken omfatter værker dels for orgel, dels for forskellige ensembler, bl.a.:
- Ludi musici I-IV, 1621-1627
- Tabulaura nova I-III, 1624
- Siebzig Symphonien, 1644
- »Görlitzer Tabulaturbuch«, 1650
Se i øvrigt listen over de trykte samlinger og omtalen af de tematiske fortegnelser over Scheidts værker.
↑ sidens top
Forside
Komponister
Artikler
Værklister
Publikationer
Reformationen
Diverse
Opdateret 30. oktober 2023
|
|