»MusikMosaik«

→ Komponister ↓ sidens fod

Komponistportræt

Heinrich Schütz

Han kom til verden den 14. oktober 1585 i Köstritz (Thüringen) som søn af en embedsmand, Christoph Schütz, og hans hustru Euphrosyne, født Bieger. I 1591 flyttede familien til Weissenfels, hvor faderen blev borgmester. Allerede som dreng viste Schütz udtalte musikalske evner, men efter forældrenes ønske skulle han studere jura. I 1599 blev han optaget som drengesopran i kantoriet i Kassel, hvilket sikrede ham en omfattende, humanistisk uddannelse. Landgreven, Moritz af Hessen, tildelte ham et stipendium med henblik på et ophold i Venezia for at studere hos Giovanni Gabrieli ved San Marco-kirken. Her lærte han den venezianske skole og den dobbeltkorede teknik at kende, som fik afgørende betydning for hans egne værker. I lagunestaden opholdt han sig fra 1609 til læremesterens død i 1612. I Kassel blev han efter hjemkomsten udnævnt som hoforganist.

I 1614 deltog han i dåbsfestligheder ved hoffet i Dresden under Michael Praetroius' musikalske ledelse. Schütz gjorde ved den lejlighed så dybt indtryk på kurfyrsten, Johann Georg I, at denne bestræbte sig på at få ham ansat ved hoffet, men først i 1617 kom ansættelsen i stand. Han afløste den alderdomssvækkede Rogier Michael (ca. 1554-1619). Som fyrstelig hofkapelmester havde han ansvaret for musiklivet, både som komponist og som administrator. Bl.a. bidrog han til festlighederne i anledning af Reformationsjubilæet samme år. I øvrigt bevarede han forbindelsen til landgreven i Kassel, som han stadig komponerede for.

I 1628-29 opholdt hans sig atter i Venezia, hvor Claudio Monteverdi i 1613 var blevet udnævnt som kapelmester ved San Marco. Det er sandsynligt, men ikke dokumenteret, at han studerede hos ham. I Venezia udgav Schütz sin første samling Symphoniae sacrae (1629) til latinske tekster. I Tyskland medførte Trediveårskrigen (1618-48) generelt en gradvis indskrænkning af de kulturelle, herunder de musikalske, aktiviteter, hvilket også blev mærkbart for Schütz. Det afspejler sig bl.a. i hans Kleine geistliche Konzerte, hvis første samling udkom i 1636, og som udtrykkeligt er skrevet for små besætninger. Den anden samling, der opviser de samme egenskaber, udkom tre år senere.

Schütz var efterhånden blevet en anset komponist både i sit hjemland og i udlandet. På opfordring af Christian IV rejste han i 1633 over Hamborg til København, hvor han blev udnævnt til hofkapelmester. I denne egenskab skulle han bl.a. reorganisere hofkapellet med henblik på fejringen af den udvalgte prins Christians formæling med prinsesse Magdalena Sibylla af Sachsen (Det store Bilager, 1634). Det er ikke dokumenteret, at han (som anført i flere fremstillinger) var i Danmark i 1637. Derimod er der belæg for, at han i 1642-44 vendte tilbage til København, hvor han medvirkede han ved det kongelige dobbeltbryllup. Desuden overrakte han Christian IV et håndskrevet eksemplar af den anden samling Symphoniae sacrae, der udkom i 1647. Besøget i København blev hans sidste udlandsophold. Til gengæld rejste han til talrige hoffer i sit hjemland, bl.a. i Hannover, Wolfenbüttel, Gera og Weimar, hvor hans råd blev højt værdsat.

I Dresden udkom tredje del af Sinfoniae sacrae i 1650, tilegnet kurfyrste Johann Georg I af Sachsen. Fra 1653 stammer hans Lukas-passion, den første af de tre, han vides at have skrevet. Af hans »Juleoratorium« udkom recitativerne i 1664, mens han beholdt de mellemliggende, flerstemmige Intermedier for sig selv. De følgende år komponerede han sine to sidste passioner efter henholdsvis Matthæus (1666) og Johannes (ca. 1666).

Schütz blev gift i 1619 med Magdalena Wildeck, med hvem han fik to døtre. Både hustruen og pigerne overlevede han, og sin alderdom tilbragte han i ensomhed. Han døde den 6. november 1672 i Dresden, hvor han blev begravet ved siden af sin hustru. Rembrandts portræt ovenfor formodes at forestille Schütz.

Se oversigten over Schütz' værker og oplysninger om fortegnelser over hans musik

↑ sidens top

Denne side revideret og opdateret 15. november 2012