Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

↓ sidens fod → Oversigten

Fortegnelser over Georg Philipp Telemanns værker

Introduktion

Telemann er kendt for at have komponeret et overvældende stort antal værker inden for alle de genrer, der var almindelige i første halvdel af 1700-tallet, såvel vokale og instrumentale som kirkelige og verdslige. Hans produktion er så righoldig og omfatter så mange forskellige værktyper for vekslende besætninger og af skiftende karakter, at det er vanskeligt at danne sig et overblik over hans musik. I lighed med andre komponister fra samme tid, bl.a. Bach, Händel og Vivaldi, er der udarbejdet forskellige oversigter over hans musik med det formål at registrere hver enkelt kendt komposition og at sætte den ind i en større sammenhæng. Standardfortegnelsen, der citeres med forkortelsen TWV, adskiller sig dog på flere måder sig fra traditionelle tematiske kataloger. Dels har omfanget af hans produktion betydet, at omtalen af de enkelte kompositioner for vokalmusikkens vedkommende har måttet reduceres til de mest nødvendige oplysninger, der af pladshensyn tilmed præsenteres i stærkt koncentreret form, dels anvendes der ved en række instrumentalværker uoriginale typebetegnelser og upræcise besætningsangivelser. Trods disse begrænsninger må dens forskellige dele betragtes som et værdifuldt hjælpemiddel til at orientere sig i Telemanns musik.

TWV

Med disse bogstaver, der står for Telemann-Werke-Verzeichnis, henvises til to fortegnelser over vokal- og instrumentalværkerne, udarbejdede af henholdsvis Werner Menke og Martin Ruhnke. Forkortelsen T.V.W.V. eller TVWV for Telemann-Vokal-Werke-Verzeichnis ses af og til anvendt i forbindelse med vokalmusikken, men den ovennævnte fællesbetegnelse er fuldtud tilstrækkelig, da værkerne i de to fortegnelser er inddelt i 42 nummererede grupper, hvoraf de 21 første omfatter vokalmusikken, de 21 følgende instrumentalværkerne. I begge fortegnelser betegnes hvert værk med et gruppenummer efterfulgt af et fortløbende nummer eller en kombination af bogstaver og tal, f.eks. 1:694 (= kantate til Mariæ Bebudelse: »Gott will Mensch und sterblich werden« fra Harmonischer Gottesdienst) eller 43:D1 (= »Concerto secondo« D-dur). I almindelighed anvendes derfor forkortelsen TWV i forbindelse med musikken inden for begge områder, og normalt gengives betegnelserne uden mellemrum, altså ikke TWV 1 : 694 eller TWV 43 : D 1, men som vist. Beklageligvis er det ikke alle pladeselskaber og koncertarrangører, der forsyner deres udgivelser og programmer med katalognumre, hvorfor det i nogle tilfælde kan være vanskeligt eller umuligt at identificere kompositionerne.

Vokalværkerne

Hans Hörner

De 46 liturgiske passioner, som Telemann komponerede i Hamborg hvert år fra sin ansættelse i 1721 til sin død i 1767, var tillige med hans passionsoratorier emnet for en afhandling, der med udgangspunkt i passionsmusikkens historie i hansestaden behandler værkerne ud fra forskellige synsvinkler:

Hans Hörner, Gg. Ph. Telemanns Passionsmusiken. Ein Beitrag zur Geschichte der Passionsmusik in Hamburg, Robert Noske, Borna-Leipzig 1933.

Heri indgår dels en kronologisk anlagt Katalog der Passionen i tabelform med oplysninger om bl.a. værktitel, tekst, besætning og overlevering (s. 145-157), dels en selvstændig, ligeledes kronologisk opbygget Thematischer Katalog der erhaltenen Passionsmusiken Georg Philipp Telemann's, der omfatter incipits på to eller flere systemer af de enkelte værkdele, f.eks. de første satser af en af Lukas-passionerne:

Eksempel

Fortegnelsen består af to dele med henholdsvis Liturgische Passionen (s. 1-124) og Die oratorischen Passionen (dvs. passionsoratorier og -kantate, s. 125-136).

Werner Menke I

Over Telemanns vokalværker udarbejdede Werner Menke i årene 1932-41 en maskin- og håndkrevet fortegnelse i 20 bind, hvis eneste eksemplar befinder sig i musikafdelingen af Frankfurt am Mains Stadt- und Universitätsbibliothek. Fortegnelsen indeholder meget udførlige oplysninger af bibliografisk og praktisk art om værkerne, men på grund af dens omfang og detailrigdom skønnedes den uegnet til udgivelse.

Joachim Schlichte

Mere end 800 kirkelige vokalværker af Telemann er oveleverede i manuskripter i den meget omfattende håndskriftsamling i det nævnte bibliotek i Frankfurt. En væsentlig del af dem blev registreret i en selvstændig fortegnelse:

Joachim Schlichte, Thematischer Katalog der kirchlichen Handschriften des 17. und 18. Jahrhunderts in der Stadt- und Universitätsbibliothek Frankfurt am Main (Signaturengruppe Ms. Ff. Mus.), Vittorio Klostermann, Frankfurt am Main, 1979.

Den består af tre dele: anonymt overleverede værker, en alfabetisk anlagt liste efter komponistnavne (fra Beck til Zumsteeg) og fortegnelsen over Telemanns værker opstillet efter bibliotekssignaturer, der ligeledes følger en alfabetisk orden efter værkernes begyndelsesord (s.187-381). Fortegnelsen ser i øvrigt ud til at være fremstillet ved affotografering af maskin- og håndskrevne sedler af forskellig størrelse, hver med præsentationen af ét værk, f.eks.:


Side fra bogen
Werner Menke II

Sin håndskrevne registrant i 20 bind lagde Werner Menke senere til grund for en væsenligt enklere værkliste, der var bedre egnet til offentligøgelse. Den skulle efter planen indgå som supplement til den kritiske udgave af udvalgte værker af Telemann, der blev udgivet fra 1953 af musikforlaget Bärenreiter i Kassel, men af ukendte grunde gik Menke sine egne veje, ikke alene ved at indføre forkortelsen T.V.W.V., men også ved at vælge det samme forlag som det, der udgav Schlichtes registrant:

Werner Menke: Thematisches Verzeichnis der Vokalwerke von Georg Philipp Telemann, Vittorio Klostermann, Frankfurt am Main.

Den omfatter to bind, der begge ser ud til at være fremstillet efter samme princip som Schlichtes katalog (se eksempler nedenfor):

  1. Cantaten zum gottesdienstlichen Gebrauch, 1982, 2. erweiterte Auflage, 1988
  2. Øvrige værker, 1983, 2. Auflage 1995

Vokalmusikken er inddelt i følgende 21 grupper:

— Værker til kirkelige tekster

  1. Kantater til gudstjenestebrug
  2. Kantater til kirkeindvielse
  3. Musik til indsættelse af prædikanter
  4. Kantater til sørgehøjtideligheder
  5. Passionsoratorier og passioner
  6. Gejstlige oratorier
  7. Udsættelser af salmer fra Salmernes Bog
  8. Motetter
  9. Messer, Magnificat og enkeltstående stykker
  10. Samlinger
  11. Kantater og serenataer til bryllupper

— Værker til verdslige tekster

  1. Fødselsdagskompositioner
  2. Værker til politiske højtideligheder
  3. Værker til skoler i Hamburg og Altona
  4. Kapitänsmusik: Oratorier og serenataer
  5. Verdslige kantater
  6. Operaer
  7. Indskud i andre komponisters operaer
  8. Prologer til operaer
  9. Verdslige oratorier
  10. Lærestykker, oder, lieder m.m.

Numrene 16-19 og 26-29 er udeladt, antagelig med henblik på tilføjelsen af hidtil oversete eller ukendte værkgrupper.

Bind I

I første udgave omfatter fortegnelsen 1739 kantater, der er anført i alfabetisk orden efter værktitler (kantateteksternes begyndelsesord) og desuden er nummererede fortløbende fra 1:1, hvortil kommer tilføjelser (Nachträge) med numrene 1:1740-1:1750, fulgt af seks unummerede fragmenter. Hovedfortegnelsen omfatter både fuldstændigt overleverede værker og kantater, hvortil kun sangteksten er bevaret i samtidige, trykte samlinger. For hvert værk anføres oplysninger om kantaternes liturgiske anvendelse (i nogle tilfælde med årstal), værktitel, satsantal, besætning, navn på tekstforfatteren og bibliografiske kildeangivelser.

I fortegnelsen indgår håndskrevne incipits noterede på to systemer, men de omfatter kun én sats. Desuden findes nodeeksemplerne ikke ved alle fuldtændigt overleverede kantater, idet forfatteren ved over 800 værker har valgt i stedet med sidetal at henvise til Telemann-afsnittet Schlichtes registrant, som der dog ikke anføres bibliografiske oplysninger om; kun forfatterens navn er nævnt (s. XIV).

Denne fremgangsmåde er problematisk og uhensigtsmæssig, ikke alene fordi en række kantater begynder med de samme ord, hvorfor nodeeksemplerne er nødvendige til entydig identifikation af de enkelte værker, men også fordi den selvsagt forudsætter, at brugerne har adgang til det andet opslagsværk. Eksempelvis anføres som 1:181-184 de fire kantater, der begynder med ordene Das ist je gewißlig wahr (et citat fra 1. Tim 1:15), men hvis tekster i øvrigt er skrevet af hver sin digter. Den tredje er specielt interessant, fordi den fejlagtigt er blevet tilskrevet Johann Sebastian Bach og udgivet som værk af ham i den gamle Bach-Augabe som kantate nr. 141, men dette forhold er ikke nævnt i Telemann-fortegnelsen.



Samme princip med reference til andre fremstillinger har Menke i øvrigt anvendt i forbindelse med forskellige oplysninger, som han henviser til sin egen afhandling fra 1942, men denne er ikke almindeligt tilgængelig.

Første udgave slutter med et antal forskellige registre, s. 165-234.

I erkendelse af den nævnte svaghed ved kantatefortegnelsen udarbejdede Werner Menke nogle år senere en forøget udgave, der består af to dele: første del (s. 1-160) er den uændrede gentagelse af første udgave, anden del (s. 163-260) er ny og omfatter alle fuldstændigt overleverede værker, som ikke blev forsynet med incipits i første udgave, hvilket betyder, at hver af disse kantater er omtalt to gange, henholdsvis i første og anden del:



Anden del af den egentlige fortegnelse slutter med tilføjelser (Nachträge), der omfatter tre værker med ændrede oplysninger og otte nye kantater med numrene 1:1748-1755. De forskellige registre i første udgave er gengivet i anden udgave, s. 263-331, dog uden listen over tekstdigterne, der er udvidet og flyttet til s. XVIII.

Bind II

Heri indgår grupperne 2-15 og 20-25. Hver gruppe indledes med en kronoligisk oversigt over indholdet med oplysninger om kirker (gruppe 2), personnavne og tekster (gruppe 3 og 4), værktitler (gruppe 5, 6, 15, 23 og 25), anledninger (gruppe 11 og 24) osv. Såvel omfanget og arten af oplyninger som den grafiske fremstilling svarer i øvrigt til bind I.

Gruppe 5 omfatter seks passionsoratorier (5:1-6) og de 46 egentlige, liturgiske passioner (5: 7-52), som Telemann komponerede til opførelse hvert år i Hamborg og hvoraf 23 er bevarede med tekst og musik. Hertil kommer en anden Matthæus-passion fra 1754 skrevet til Danzig, hvortil Telemanns egenhændige partitur først blev fundet i 1986 og udgivet i faksimile samme år. Passionen er ikke anført i 2. oplag af værkfortegnelsen, men betegnes som TWV 5:53 i den foreliggende indpsilning.

Ved gruppe 10 er det anførte antal værker (31) misvisende, fordi det reelle antal samlinger er fire. Den første, 10:1, er Telemanns Fast allgemeines Evangelisches-Musicaliches Liederbuch, udgivet i 1730 og genoptrykt i 1751, der oplyses at omfatte 2056 tostemmige udsættelser af evangeliske koraler, begyndende med adventssalmen Nun komm, der Heiden Heiland, anført med incipit fra den orginale udgave, men der er ingen oplysninger om de øvrige. De tre andre samlinger er Canones à 2, 3, 4 fra 1736 (10:2-13), Geistliche Arien uden år (10:14-20) og XI Dicata Biblica ligeledes uden år (10:21-31).

Instrumentalværkerne

Käte Schaefter-Schmuck

Den første trykte fortegnelse over instrumentalmusik af Telemann synes at være nodetillægget til en afhandling fra 1932, der blev udgivet to år efter:

Käte Schaefter-Schmuck, Georg Philipp Telemann als Klavierkomponist, Robert Noske, Borna-Leipzig, 1934.

Fortegnelsen, der omfatter musik for orgel og for cembalo ('Klavier' er anvendt i betydningen 'klaviatur'), er inddelt i 17 afsnit med forskellige værktyper: ouverture-suite, koncert, menuet, fuga osv. Det følgende eksempel viser fortegnelsens præsentation af de to første par fra XXIV Variierte Choräle (udgivet på eget forlag i Hamborg i 1735):



Værklisten indeholder kun overskrifter, titler og incipits. Oplysninger om de enkelte kompositioner (instrument, kilder, datering osv.) findes i afhandlingens hoveddel.

Siegfried Kross

I Siegfried Kross' afhandling fra 1966, udgivet i 1969, Das Instrumentalkonzert bei Georg Philipp Telemann, Hans Schneider, Tutzing, s. 121-172, indgår en tematisk fortegnelse, der omfatter 99 værker (hvoraf ét dog er anført to gange med forskellige soloinstrumenter: fløjte og violin). Værkerne er inddelt i fire hovedgrupper:

  1. Solokoncerter
  2. Dobbelt- og gruppekoncerter
    1. for 2 ens instrumenter
    2. for 2 forskellige instrumenter i samme leje
    3. for 2 forskellige instrumenter i forskelligt leje
    4. for 3 og 4 ens instrumenter
    5. for 3 og flere forskellige instrumenter
  3. Concerti grossi
  4. Bearbejdelser

Inden for hver gruppe er værkerne anført efter toneart, begyndende med C-dur og sluttende med h-mol. Hver koncert betegnes med en forkortet instrumentangivelse fulgt af toneartsbetegnelsen og eventelt et nummer, f.eks. BlFl. C (koncert i C-dur for blokfløjte) eller Ob. f (1) og Ob. f (2) (henholdsvis første og anden koncert i f-mol for obo). Ved hvert værk anføres desuden titel, besætning og bibliografiske oplysninger om kilderne og om moderne udgaver, fulgt af incipits på ét system med tempobetengelse og taktantal for alle satser.

De værker, der omtales, såvel i afhandlingens tekstdel som i den efterfølgende fortegnelse, begrænser sig til musik skrevet for et eller flere soloinstrumenter, strygere (violin I, II, viola) og basso continuo. I enkelte værker er orkesterdelen dog udvidet med forskellige instrumenter, bl.a. oboer, trompeter og pauker.

Som følge af denne begrænsning giver fremstillingen et ukomplet billede af Telemanns koncerter, eftersom han anvendte benævnelsen til værker med andre besætninger. Eksempelvis mangler omtalen af koncerten i B-dur for 3 oboer, 3 violiner og basso continuo eller i de to første værker i den samling, som han udgav med titlen Quadri i 1730, skrevet for violin, fløjte, viola da gamba eller violoncel og basso continuo.

Den første af de to bearbejdelser (gruppe D) er Johann Gottfried Walthers transskription for orgel af en dengang ukendt koncert i c-mol, som har kunnet identificeres på grundlag af et manuskript i Lunds Universitetsbibliotek, hvor koncerten (for obo solo, violin solo, strygere og continuo) fejlagtgt er tilskrevet Vivaldi (RV Anh. 17). Den anden beabejdelse er af ukendt oprindelse af en uidenficeret komposition.

Adolf Hoffmann

Samme år, 1969, udkom Adolf Hoffmanns Die Orchestersuiten Georg Philipp Telemanns: TWV 55 mit thematisch-bibliographischem Werkverzeichnis, Möseler Verlag, Wolfenbüttel 1969, s. 79-181. Som det fremgår af titlen, omhandler fremstllingen kun værker for orkester af typen Ouverture-suite. Listen omfatter 135 værker opstillet i 16 grupper efter tonerart i kromatisk stigende orden: C-dur, c-mol, D-dur, d-mol osv. til og med h-mol. Hver værk betegnes med det tilsvarende bogstav (C, c, D, d osv.) fulgt af et løbenummer. Undtaget er en orkester-suite i C-dur, der ikke er nummereret, fordi den indgår i et vokalværk (»Admiralitätsmusik« fra 1723). For hvert værk oplyses titel og besætning fulgt af incipits på ét system af alle satser, forsynet med satsbetegnelser og taktantal. Desuden indgår bibliografiske oplysninger om de overleverede kilder, om moderne udgaver og eventuelle bemærkninger af særlig art.


Side fra bogen

I indledningen til den tematiske værkliste oplyser Hoffmann i en fodnote, at han havde fået overdraget ansvaret for katalogiseringen af Telemanns ouverture-suiter for orkester i TWV-fortegnelsens gruppe 55. Den foreslåede værknummerering blev videreført heri (se nedenfor), dog med undtagelse af en række værker, der ikke er skrevet for orkester og derfor af Martin Ruhnke henført til andre grupper, bl.a. det værk, der er vist i eksemplet (TWV 44:12).

Martin Ruhnke

Med hensyn til både tilblivelse, fremstilling og katalogisering adskiller den fortegnelse, der skyldes musikforskeren Martin Ruhnke (1921-2004), sig væsentligt fra Werner Menkes fortegnelse over vokalværkerne. Frem for alt holdt Ruhnke sig til den oprindelige plan om at lade fortegnelsen udgøre et supplement til udgaven af Telemanns værker, der blev udsendt af Bärenreiter. Udgangspunkt for Ruhnkes TWV-fortegnelse var værklisterne i de tre ovennævnte afhandlinger om henholdsvis musikken for cembalo og orgel, om koncerterne og om orkester-suiterne.

Martin Ruhnke: Georg Philipp Telemann. Thematisch-Systematisches Verzeichnis seiner Werke. Telemann-Werkverzeichnis (TWV). Bärenreiter, Kassel etc., i tre bind udgivet i henholdsvis 1984, 1992 og 1999

Som for vokalmusikkens vedkommende blev instrumentalværkerne inddelt i 21 grupper fordelt på denne måde i de tre bind:

Bind 1

— Musik for klaviaturinstrumenter og lut

  1. Fugaer for »klaver«
  2. Koralforspil
  3. Suiter
  4. Fantasier, sonater, koncerter
  5. Samlinger af menuetter
  6. Enkeltstykker
  7. Samling af arier, menuetter og marcher fra manuskript i München
  8. »Lutiger Mischmasch« (ikke bevaret trykt samling, 1734/35)
  9. Værker for lut

— Kammermusik

  1. Kammermusik uden bc
  2. Kammermusik for 1 instrument og bc

Bind 2

  1. Kammermusik for 2 instrumenter og bc
  2. Kammermusik for 3 instrumenter og bc
  3. Kammermusik for 4 eller flere instrumenter og bc
  4. Polske danse fra »Rostock-manuskriptet«

— Orkestermusik

  1. Symfonier, divertimenti, marcher

Bind 3

  1. Koncerter for 1 instrument, str og bc
  2. Koncerter for 2 instrumenter, str og bc
  3. Koncerter for 3 instrumenter, str og bc
  4. Koncerter for 4 eller flere instrumenter, str og bc
  5. Ouverture-suiter

Numrene 26-29, 38 og 46-49 er udeladt, antagelig med henblik på tilføjelsen af hidtil oversete eller ukendte værkgrupper.

Alle dele af fortegnelsen indeholder incipits for værkernes enkelte satser, i reglen noterede på to systemer ('klaversats').

I de første grupper i bind 1 anføres kompositioner for samme besætning eller af samme art, der indgår i forskellige samlinger fra samtiden, under en fælles overskrift og afsluttende med opysninger af bibliografisk, historisk og praktisk art, f.eks. de 2 x 24 koralbearbejdelser (31:1-48), der efterfølges af enkeltstående koralforspil (31:49-54). På samme måde præsenteres både de 12 fantasier for tværfløjte uden basso continuo (40:2-13) og de 12 fantasier for violin solo uden basso continuo (40:14-25) samlet hver for sig. I gruppen med kammermusik for ét instrument og basso continuo (41) omtales værkerne derimod enkeltvis; i de tilfælde hvor de stammer fra samlinger, henvises ved hver enkelt værk til en oversigt over indholdet, der er anført ved det først nævnte i fortegnelsen. Samme princip er anvendt i bind 2 og 3.

Et ejendommeligt træk ved fortegnelsen er, at en række af de anførte værkoverskrifter for visse gruppers vedkommende er misvisende og utilstrækkelige med hensyn til både værktitler og besætningsangivelser, hvilket der skal gives enkelte eksempler på.

Mens der ved musikken for to instrumenter og basso continuo (gruppe 42) anføres vekslende titler (Scherzo, Sonate, Suite, Trio osv.) fulgt af tonearts- og besætningsoplysninger, betegnes kompositionerne for tre instrumenter og basso continuo (gruppe 43) konsekvent som »Quartett«. Dette er både overflødigt og misvisende, både fordi gruppen jo omfatter musik for fire stemmer, og fordi betegnelsen kvartet normalt henviser til musik skrevet for fire (solo)instrumenter og ikke for baroktidens firestemmige ensembler med basso continuo. Langt mere relevant ville det have været at gengive de originale værktitler, der fremgår af det overleverede kildemateriale. Disse oplyses i ofte i forbindelse med de bibliografiske oplysninger, men er udeladt i en række tilfælde. F.eks. er »Quartett G-dur für 2 Violinen, Viola und Gb.«, 43:G9, ifølge det håndskrevne partitur en Sonata à 4, hvilket dog ikke er oplyst.


Manuskriptets titel

Sonaten i F-dur TWV 43:F2 betegnes som »Quartett F-dur für Violine, 2 Chalumeaux und Gb.«, men i manuskriptet er violinstemmen betegnet som Violini unisoni, hvilket betyder, at den skal udføres, ikke af en soloviolin, men af flere, unisont spillende violiner.

På lignende måde betegnes værkerne for fire eller flere soloinstrumenter (gruppe 44) med tilsvarende »moderne« titler, og ikke de originale. F.eks. er værket med betegnelsen 44:7 »Quintett F-dur für 2 Waldhörner, 2 Violinen und Gb.« egentlig en Ouverture(-suite) og 44:43 »Septett B-dur für 3 Oboen, 3 Violinen und Gb.« reelt en Concerto.

Ved TWV 51:D5 er overkriften »Konzert D-dur für Oboe, Streicher und Gb.« upræcis fordi solooboen ikke leddsages af den traditionelle strygergruppe (violin I, violin II, viola og basso continuo), men af to violinstemmer og basso continuo.

I bind 3 indgår et register over Telemanns instrumentalværker opstillet efter besætninger og værktyper (s. 261-275) og den meget nyttige liste over de originale udgaver af hans instrumentalværker med angivelse af titelbladenes ordlyd og musikalske indhold (s. 276-281). Bindet slutter i øvrigt med en konkordanstabel over Kross- og TWV-betegnelserne (s. 282).

Generel indtroduktion til fortegnelser

↑ sidens top


Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Reformationen Diverse

Siden oprettet den 13. juli 2016