 | »MusikMosaik« | |
→ Artikler ↓ sidens fod Musik af Antonio Lotti»Missa Sapientiae«Den musik, der omtales her, er af flere grunde bemærkelsesværdig. Frem for alt rummer den stor klanglig skønhed og udtrykskraft, som i høj grad berettiger, at den bliver præsenteret nærmere. Hertil kommer det historisk interessante forhold, at ikke færre end fire fremtrædende komponister fra første halvdel af 1700-tallet på hver sin måde har været beskæftiget med den. Musikken er udgivet i nyere tid i partitur og er tillige indspillet på CD (jf. nedenfor) under titlen Antonio Lottis »Missa Sapientiae«. Ifølge denne udgave er den skrevet for otte vokalsolister (sopran I og II, alt I og II, tenor I og II, bas I og II), kor med vekslende stemmetal og et instrumentarium bestående af trompet, tværfløjte, to oboer (delvis klangforstærkende), fagot, to violiner, to violaer og basso continuo. Den omfatter 13 satser:
Den venezianske komponist Antonio Lotti (ca. 1667-1740) har bl.a. skrevet et antal komplette messer (med Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei) i renæssancens vokalpolyfone stil. Desuden vides han at have skrevet mindst to værker for vokalsolister, flere kor og forskellige instrumenter, kun bestående af Kyrie og Gloria. På den baggrund er det nærliggende at henregne den her omtalte »Missa Sapientiae« til samme kategori, men meget taler for, at messen ikke er Lottis værk. Der er ganske vist ingen grund til at betvivle musikkens ægthed, men efter alt at dømme er der tale om selvstændige udsættelser af de to messeled, som en anden har samlet og betegnet som en »messe«. At værket i samtiden har været genstand for en vis interesse, fremgår af, at det er overleveret i en række håndskrifter af forskellig oprindelse. Et af manuskripterne indeholder en anden udsættelse af Gloria-delen end den ovennævnte, hvorfor den version her kan lades ude af betragtning. Til gengæld er der grund til at omtale tre andre håndskrevne kilder. Ingen af dem skyldes dog den komponist, som messen er tilskrevet. Den vigtigste kilde er et håndskrevet partitur, der stammer fra Jan Dismas Zelenkas nodesamling. Zelenka (1679-1745) stammede fra Böhmen, men virkede hovedsagelig i Dresden, hvor han fra ca. 1720 til sin død var medansvarlig for kirkemusikken ved det sachsiske hof. Han skrev selv et anseligt antal kirkemusikalske værker, men lod også andre komponisters musik opføre. Det gælder bl.a. den foreliggende messe, som en af hans nodeskrivere nedskrev i partitur. På titelbladet har Zelenka egenhændigt tilføjet titlen, »Missa sapientiae«, der uden tvivl skyldes ham selv. I hvert fald forekommer den ikke i nogen af de andre manuskripter, hvor værket kun navngives som »Missa«. I øvrigt kendes flere eksempler på musik af andre komponister, som Zelenka på samme måde gav sine egne overskrifter. På den baggrund er det nærliggende at antage, at han selv er ophavsmand til sammenkoblingen af to værker af Lotti, Kyrie i g-mol i tre satser og Gloria i G-dur i ti satser, som antagelig stammer for hver sin ukendte messekomposition. Zelenkas sammenføjning stammer antagelig fra 1730, da han efter Johann David Heinichens død i 1729 blev hovedansvarlig for kirkemusikken. Et andet håndskrevet partitur af messen skyldes ingen ringere end Johann Sebastian Bach, som sammen med en kopist skrev værket af efter Zelenka-manuskriptet. Dette skal ses i lyset af, at Bach anlagde om omfattende samling musik af andre komponister, delvis i egenhændige afskrifter, et klart vidnesbyrd om den interesse, som han livet igennem viste samtidens musik. (Jf. Kirsten Beißwenger, Johann Sebastian Bachs Notenbibliothek, Bärenreiter, Kassel etc., 1992. Heri omtales Lottis værk s. 303f.) Afskriften menes at stamme fra omtrent samme tid som forlæggets tilblivelse, dvs. ca. 1730, men der foreligger der ingen oplysninger om, hvorvidt Bach anvendte afskriften til en opførelse af musikken. Mere overraskende er det, at også Georg Friedrich Händel har efterladt sig en afskrift af værket. Omstændighederne omkring dennes tilblivelse og dens formål, er ukendte, men det er påfaldende, at manuskripet er ukomplet, både fordi han synes bevidst at have udeladt flere satser, og fordi sangteksten kun er delvis gengivet. Som forlæg har Händel påviseligt haft en anden, ukendt kilde. Eftersom musikken foreligger i hans håndskrift, er den blevet tilskrevet ham og opført i fortegnelsen over hans værker som Kyrie HWV 244 og Gloria HWV 245, dog for begges vedkommende med bemærkning om, at ægtheden er tvivlsom. Det skal i øvrigt nævnes, at Händel genanvendte dele af musikken i enkelte af sine egne værker, en praksis, der var almindelig på hans tid og som der findes mange eksempler på hos ham. Det omtalte moderne partitur er udgivet efter Zelenka- og Bach-manuskripterne af Carus-Verlag, Stuttgart 1991, ved Wolfgang Horn og Kirsten Beißwenger. Antonio Lottis Missa sapientiae er indspillet af Balthasar-Neumann-Chor og Balthasar-Neumann-Ensemble dirigeret af Thomas Hengelbrock. Plademærke og -nummer: Deutsche Harmonia Mundi 04572 77543 2 (indeholder også J. S. Bachs Magnificat BWV 243a). Siden oprettet den 4. november 2013 |