Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

→ Værkfortegnelser ↓ sidens fod → G. F. Händel

Fortegnelse over Georg Friedrich Händels værker

© Peter Ryom
  • Bernd Baselt (1934-1993), Thematisch-systematisches Verzeichnis der Werke Georg Friedrich Händels, indgår i »Händel-Handbuch«, bind I-III, Deutscher Verlag für Musik, Leipzig, og Bärenreiter, Kassel etc. - Som henvisning anvendes forkortelsen HWV
  • Bernd Baselt, Verzeichnis der Werke Georg Friedrich Händels. Kleine Ausgabe, Deutscher Verlag für Musik, Leipzig 1986.
  • »Händel-Handbuch« består efter planen af tre dele fordelt på fem (oprindeligt planlagt fire) bind:

    1. (udgivet 1978) 1. Siegfried Flesch, Georg Friedrich Händel. Lebens- und Schaffensdaten (kronologisk oversigt over Händels liv og virke) - 2. Tematisk fortegnelse over sceniske værker
    2. (udgivet 1984) Tematisk fortegnelse over oratoriske værker, vokal kammermusik og kirkemusik
    3. (udgivet 1986) Tematisk fortegnelse over instrumentalmusik og Anhang A (pastccioer og operafragmenter)
    4. (1984) Dokumenter om Händels liv og virke på grundlag af Otto Erich Deutsch' Handel. A Documentary Biography (1955)
    5. 3. Konrad Sasse, Händel-Bibliographie

    I bind III oplyses, at Anhang B (tvivlsomme værker) og Anhang C (uægte værker) agtes udgivet i et supplementbind, men det er uklart, om dette blev færdiggjort inden forfatterens død. Det vides heller ikke, om bind V er udkommet.

    Værkfortegnelsen omfatter 610 numre fordelt i følgende grupper:

    • Sceniske værker: 1-46
    • Oratoriske værker: 47-76
    • Vokal kammermusik: 77-228
    • Kirkemusik: 229-286
    • Orkesterværker:
      • Koncerter for 1-2 soloinstrumenter og orkester: 287-311
      • Concerti grossi og orkesterkoncerter: 312-335
      • Ouverturer, suiter og suitesatser: 336-356
    • Kammermusik:
      • Sonater for ét instrument og basso continuo: 357-379
      • Triosonater: 380-405
      • Enkeltvis overleverede stykker for forskellige instrumenter: 406-425
    • Musik for klaviaturinstrumenter:
      • Suiter og ouverturer: 426-456
      • Enkeltvis overleverede stykker og danse: 457-610
    • Anhang A: Pasticcioer og operafragmenter: A1-A15

    Værkortegnelsen, der er anlagt med henblik på videnskabeligt og praktisk arbejde med Händel og hans musik, indeholder et betydeligt antal historiske data og oplysninger af anden art. Hvert værk betegnes med titel, genre, navn på forfatter og oprindelse af sangtekster, besætning, tilblivelse og uropførelser og med omfattende incipits (på to eller flere systemer), desuden bibliografiske henvisninger til kilderne og litteraturen. Ved de enkelte værker oplyses enkeltheder om musikalske lån og deres oprindelse.

    Som hjælp til orientering i det omfattende materiale udgav forfatteren en lille fortegnelse, først i Händel-Jahrbuch 25. årgang (1979), derefter som selvstændig publikation (Verzeichnis der Werke Georg Friedrich Händels. Kleine Ausgabe, 1986), der begge kun giver de vigtigste oplysninger, bl.a. kildehenvisninger. De indeholder ingen incipits.

    Se i øvrigt Introduktion til tematiske fortegnelser [PDF-format].

    ↑ sidens top


    Forsiden Komponister Artikler Værklister Publikationer Reformationen Diverse

    Denne side opdateret 15. december 2021