Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

→ Komponister ↓ sidens fod

Komponistportræt

Georg Friedrich Händel

Portræt af Händel

Om Händel foreligger der en righoldig dokumentation, der muliggør en forholdsvis detajleret redegørelse for hans liv og virke. Her skal hans levnedsløb kun omtales i hovedtrækkene (der kan bl.a. henvises til den omfattende kronologiske oversigt Lebens- und Schaffensdaten i HWV bind 1, s. 11-35, og til litteraturlisten samme sted, s. 36).]

Händel blev født i Halle den 23. februar 1685 (samme år som Johann Sebastian Bach og Domenico Scarlatti) som søn af en sårlæge og kirurg, Georg Händel, og dennes anden, 30 år yngre hustru, Dorothea, født Taust. Allerede som dreng viste han udtalte musikalske evner, men faderen bestemte ham for et virke som jurist. Dog blev han af faderens foresatte, hertug Johann Adolph af Sachsen, overtalt til at lade ham få en musikalsk uddannelse. Dette skete hos organisten Friedrich Wilhelm Zachow i Halle (1663-1712). Foruden komposition og musikteori lærte han at spille på flere forskellige instrumenter: orgel, cembalo, violin og obo. Hans første kompositioner blev til i læretiden hos Zachow.

I 1702 blev han immatrikuleret ved universitetet i Halle, og samme år tiltrådte han stillingen som organist ved den reformerte kirke samme sted. Men allerede året efter forlod han sin fødeby og flyttede til Hamborg, hvor han blev violinist, senere cembalist ved Gänsemarkt-operaen, som blev drevet af Reinhard Keiser. I Hamborg stiftede han bekendskab med komponisten og musikskribenten Johann Mattheson (1681-1764), som han bevarede forbindelse med i en lang årrække. Sammen drog de i 1703 til Lübeck for at møde og høre Dietrich Buxtehude, der siden 1668 havde beklædt embedet som organist ved Marien-Kirche.I Hamborg opførtes i 1705 Händels første opera, Almira, fulgt af flere andre (nu tabte) sceniske værker.

Opholdet i hansestaden varede dog kun kort tid. I årene 1706-10 opholdt Händel sig i Italien, hvor han besøgte Venezia, Firenze, Rom og Napoli, og hvor han foruden at stifte bekendtskab med en række af tidens førende komponister, bl.a. Arcangelo Corelli, Alessandro Scarlatti og dennes søn Domenico, lærte den italienske musik at kende. Fra opholdet i Italien stammer et betydeligt antal værker fra hans hånd: verdslige kantater, operaer, serenataer, udsættelser af salmer fra Salmernes Bog, oratorier osv. I Rom skrev han bl.a. i 1708 påskeoratoriet La Resurrezione, samme år som Alessandro Scarlatti skrev og opførte sin Johannes-passion.

Efter hjemkomsten fra Italien rejste Händel til Hannover, hvor han blev ansat som kapelmester hos kurfyrsten, Georg Ludwig af Hannover. Samme år foretog Händel sin første rejse til London, hvor operaen Rinaldo blev opført (1711). Det følgende år fik han igen orlov for at rejse til London, hvor nye operaer af ham blev opført. Denne gang vendte han ikke tilbage til sit embede ved hoffet i Hannover, et brud på aftalen med sin foresatte. At fyrsten i 1714 blev kronet som den engelske konge George I, havde Händel vel næppe ventet, men sikkert er det, at de to mænd sidenhen nåede til forståelse. Dog er det en legende, at Händel skulle have formildet kongen med sin Watermusic, der blev opført under en sejltur på Themsen i 1717.

Samme år kom Händel i tjeneste hos jarlen af Carvanon, den senere hertug af Chandos. Her komponerede han de såkaldte »Chandos anthems«, der er skrevet til bibelske tekster.

I 1720 åbnedes i London Royal Academy of Music, der som formål havde opførelse af italiensk opera og som Händel blev udpeget som direktør for. For at hverve sangere foretog han en rejse til Tyskland. Den første forestilling var en opera af Giovanni Porta, kort efter fulgt af Händels Radamisto, som blev indledningen til en række store sceniske værker fra hans hånd, bl.a. Ottone og Giulio Cesare in Egitto. Men dels på grund af konkurrence fra Giovanni Bononcini, hvis operaer blev bedre modtaget end Händels, dels på grund af publikums svigtende interesse og usikre finansielle betingelser blev foretagende ikke nogen succes. Det lukkede i 1728.

Året forinden blev han knyttet i egenskab af »Composer of Music« til Chapel Royal. Han komponerede flere Coronation Anthems til kroningen af George II. Samme år, 1727, blev han engelsk statsborger.

Sammen med impressarioen Heideger fra det tidligere Royal Academy of Music lejede han King's Theatre for at videreføre operaopførelserne. Denne gang rejste han til Italien for at engagere sangere. På denne scene blev en række nye operaer opført, bl.a. Lotario og Partenope. Men helle ikke dette foretagende blev det forventede succes. Især gjorde konkurencen fra et lignende selskab under Nicola Porpora, Oper of the Nobility sig mærkbart gældende.

I løbet af 1730'erne vekslede Händel mellem italienske operaer og oratorier skrevet til engelske tekster, som skulle blive hans vigtigste genre i resten af hans liv. I 1741 blev han indbudt til at rejse til Dublin, hvor hans bedst kendte værk overhovedet, Messias, blev uropført den 13. april 1742. Siden blev værket opført adskillige gange i London, til dels under titlen A New Sacred Oratorio. Især dette værk blev i tidens løb genstand for mange ændringer, bl.a. af hensyn til de sangere og musikere, der stod til hans rådighed fra gang til gang.

Efter Messias hørte Händel op med at komponere operaer til fordel for oratorier, som blev opført i Covent Garden, bl.a. Samson, Joseph, Joshua og Salomon.

Til at udfylde pauserne i mellemakterne ved opførelserne af oratorierne komponerede Händel en række koncerter for orgel og orkester, hvoraf flere blev udgivet i samtiden, bl.a. op.4 (1738), en samling uden opusnummer (1749) og op. 7 (udgivet posthumt i 1761).

Med alderen svækkedes Händels syn, og både til nedskrivning af sin musik og til at dirigere den blev han assisteret af John Christopher Smith. Hans sidste store oratorium, Jephta (1752) blev skrevet i en tilstand af næsten total blindhed. Händel døde den 14. april 1759 og blev efter eget ønske begravet i Westminster Abbey, hvor der blev rejst en statue af ham.

Året efter udkom en anonym levedsskrildring, Memoirs of the life of the late George Frederic Handel, der var forfattet af en præst og teolog ved navn John Mainwaring. Denne har enten lært Händel at kende personligt, eller han har fået oplysninger om ham gennem den nævnte John Christopher Smith. Bogen er siden blevet fulgt af et betydeligt antal mere eller mindre omfattende monografier og specialstudier. Händels værker er blevet katalogiseret af Bernd Baselt.

↑ sidens top


Forsiden Komponister Artikler Værklister Publikationer Reformationen Diverse

Denne side opdateret 30. april 2010