Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

→ Komponister ↓ sidens fod

Komponistportræt

Johann David Heinichen
(1683-1729)

Intet portræt

Faderen, David Heinichen, havde gået på Thomas-skolen i Leipzig, hvor han bl.a. blev undervist i musik. Han studerede teologi, blev præst og beklæde et embede i Krössuln (nær Weissenfels), hvor sønnen, Johann David blev født den 17. april 1683. Som 13-årig blev han selv optaget på Thomas-skolen, hvor han blev undervist af bl.a. Johann Schelle og J. S. Bachs forgænger Johann Kuhnau. Herfra fortsatte han på universitetet i Leipzig, hvor han (i lighed med flere komponister fra samtiden) studerede jura og sideløbende dyrkede sit musikalske talent som komponist og udøvende. Fra 1702 virkede han som jurist i Weissenfels, men fortsatte sine musikalske aktiviteter, som han helligede sig fra 1709 bl.a. i Leipzig og Naumburg.

I 1710 rejste han til Italien, hvor han først besøgte Venezia og her traf en række af byens fremtrædende komponister. To år senere opholdt han sig i Rom, hvor han ikke fandt sig til rette. Han blev her engageret som hofkomponist af fyrst Leopold af Anhalt-Köthen, som han ledsagede på rejse i Italien. Han vendte ikke med fyrsten tilbage til Tyskland, men tog igen ophold i Venezia, hvor to af hans operaer, Calfurnia og Le passioni per troppo amore blev opført i 1713.

Ved hjemkomsten i 1716 blev han udnævnt til hofkapelmester i Dresden, hvor han komponerede til kirken og kapellet. Fra årene i Dresden, hvor han forblev til sin død, stammer ikke mindst et større antal kirkemusikværker: messer, udsættelser af salmerne i Salmernes Bog, requiem osv.

Ved siden af sit praktiske virke som komponist og udøvende var han optaget af musikteori, hvortil han i 1711 leverede et bidrag med bogen Neu-erfundene und gründliche Anweisung zu vollkommenerer Erlernung des Generalbasses, fulgt i 1728 af en strærkt forøget udgave med titlen Der Generalbaß in der Composition, trykt i Dresden. Dette værk regnes for en vigtig kilde til viden om opførelsespraksis og komposition i første halvdel af 1700-tallet (udgivet i faksimile 1969).

Efter Heinichens død, der indtaf den 16. juli 1729, søgte Jan Dismas Zelenka at blive hans efterfølger, men stillingen blev besat af Johann Adolph Hasse, der tiltrådte med opførelse af operaen Cleofide i 1731.

Heinichens instrumentalmusik bærer stærkt præg af indflydelsen fra de venezianske komponister, men rummer også træk fra tysk og fransk musik, der giver den et personligt udtryk. Især bemærkes hans evne til at variere klangfarverne gennem anvendelse af skiftende, ofte utraditionelle instrumentkombinationer.

Litteraturen om Heinichen er sparsom, hvilket frem for alt hænger sammen med, at hans værker ikke er blevet udforsket i nævneværdig grad. Johann Adam Hiller har i sin bog Lebensbeschreibungen berühmter Musikgelehrten und Tonkünstler neuerer Zeit fra 1784 skrevet et kapitel om Heinichen, der foruden mange, til dels anekdotiske, oplysninger om hans færden, omhandler karakteren af hans musik.

Se oplysninger om fortegnelsen over Heinichens værker

↑ sidens top


Forsiden Komponister Artikler Værklister Publikationer Reformationen Diverse

Oprettet 7. marts 2009