Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

↓ sidens fod → Introduktion til Anton Bruckner

Anton Bruckner
(1824-1896)

Karl Borromäus Waldeck
(1841-1905)

© Peter Ryom

Portræt

Waldeck blev født 21. september 1841 i St. Thomas am Blasenstein som søn af Josef Waldeck, der virkede her som lærer. Indtil 1858 var Karl Waldeck elev på en skole i Linz, hvor han modtog musikundervisning af blandt andre Johann August Dürrnberger, der havde givet Bruckner den første systematiske undervisning i musikteori. Efter skolegangen blev han lærer og virkede i henholdvis Grünburg og Frauenstein. Omkring 1856 lærte han Bruckner at kende. Han blev elev af ham og vikarierede desuden for ham lejlighedsvis som organist. I 1861 blev han ansat som lærer ved en skole i Linz, men måtte af helbredsmæssige grunde snart efter opgive undervisningsforpligtelserne. I 1868 tiltrådte han embedet som domorganist i Linz som Bruckners efterfølger, efter at han samme år forlod byen for at bosætte sig i Wien. Waldeck virkede i den egenskab indtil 1890, og var derefter ansat som domkapelmester. Han døde i Linz 25. marts 1905.

Foruden organist var Karl Waldeck komponist af orgelværker og forskellige former for kirkemusik (messer, requiem, Te Deum, gradualer og offertorier). Lige som Bruckner var han modstander af Cecilianismen. Det venskab, der opstod mellem dem, kom til udtryk i en korrespondance, der sluttede med et brev af 27. oktober 1895 fra Waldeck til den sygdomssvækkede Bruckner. I meget rosende vendinger omtaler han hans fjerde symfoni, »Den romantiske«, som han havde overværet nogle prøver af.

↑ sidens top


Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Diverse Anton Bruckner

18. september 2024