»MusikMosaik«

→ Artikler ↓ sidens fod

Musik til Mariæ bebudelse
Tre eksempler fra 1600-tallet

Den kirkelige højtid Mariæ bebudelse er som bekendt henlagt til 25. marts, som er ni måneder før jul, festen for Jesu fødsel. Den begivenhed, der bliver mindet på denne forårsdag, er beretningen om Ærkeenglen Gabriels besøg hos Maria i Nazaret, en jomfru, der var forlovet med Josef af Davids slægt. Som beskrevet i Lukasevangeliet, kap. 1, vers 26–38, bebudede englen, at hun skulle føde en søn, som hun skulle give navnet Jesus. Han skulle blive stor og kaldes den Højestes søn, og der skulle ikke være ende på hans rige. Maria spurgte om, hvordan dette skulle ske, da hun aldrig havde været sammen med en mand, og englen svarede, at Helligånden skulle komme over hende og at den Højestes kraft skulle overskygge hende. Englen fortalte, at Marias slægtning Elisabeth, om hvem det hed, at hun var ufrugtbar, havde undfanget i sin høje alder og var nu i sjette måned, thi intet er umuligt for Gud. Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord«, hvorefter englen forlod hende.

Bebudelsen er et yndet motiv i malerkunsten, og som ved andre kirkelige højtider er dagens gudstjeneste tradtionelt blevet udsmykket med musik, en skik, der blev videreført efter Reformationen. Et eksempel er den kantate, som Johann Sebastian Bach i 1725 skrev til opførelse den 25. marts, Wie schön leuchtet der Morgenstern, der blev placeret som det første værk i den gamle Bach-udgave og derfor fik fortegnelsesnummeret BWV 1.

Højtideligholdelsen af dagen er baggrunden for, at flere komponister af evangelisk kirkemusik i 1600-tallet har skrevet gejstlige koncerter med udgangsunkt i Lukasevangeliets beretning. Det gælder de tre, hvis bidrag til højtiden her skal omtales nærmere: Johann Hermann Schein, Heinrich Schütz og Matthias Weckmann.

Fælles for de tre værker er, at teksten kun omfatter Gabriels og Marias ord i direkte og indirekte tale, hvortil kommer Alleluja som afslutning. Evangelistens indledende og sammenkædende forklaringer er udeladt, uden tvivl fordi beretningen var så velkendt for datidens kirkegængere, at ordene er blevet anset for at være overflødige. Teksterne i de tre værker opviser i øvrigt enkelte ubetydelige variationer. Musikalsk er der i alle tre tilfælde tale om »dialoger« mellem Gabriel og Maria. Et andet fælles træk for dem er, at besætningen omfatter to vokalsolister, forskellige instrumenter og basso continuo. To af værkerne afsluttes desuden med et afsnit for kor.

JOHANN HERMANN SCHEIN (1586-1630) er især kendt som en af Johann Sebastian Bachs forgængere i embedet som kantor ved Thomas-skolen i Leipzig. Hans evangeliske kirkemusik er i høj grad inspireret af samtidens italienske musik. Det gælder bl.a. de to samlinger af gejstlige koncerter, som han lod udgive under titlen Opella Nova i 1618 og 1626, og de gejstlige madrigaler i samlingen Israelsbrünnlein fra 1623.

Hans Maria, gegrüßet seist du, Holdselige blev udgivet i andel del af Opella Nova. Den instrumentale besætning omfatter basuner af vekslende størrelse foruden continuo-stemmen. Med undtagelse af den sidstnævnte medvirker basunerne kun i tre rent instrumentale afsnit med overskriften Sinfonia, der henholdsvis indleder værket og optræder som en slags ritornel i satsforløbet; desuden medvirker de i det afsluttende, femstemmige korafsnit, Alleluja, hvor de ledsager vokalstemmerne unisont. Både englens og Marias ord fremføres i soloafsnit, hvor de to vokalsolister, henholdsvis tenor og sopran, ledsages af basso continuo alene.

HEINRICH SCHÜTZ (1585-1672) virkede hovedsagelig som komponist og musikalsk administrator ved det kurfyrstelige sachsiske hof i Dresden. Med bl.a. de flerkorede Psalmen Davids (1619), de dels latinsk-, dels tysksprogede Sinfoniae sacrae i tre dele (1629, 1647 og 1650) og de to samlinger Kleine geistliche Konzerte (1636 og 1639) medvirkede han til at berige sin samtids evangeliske kirkemusik.

De er skrevet for en besætning, der foruden basso continuo består af alt solo (Gabriel), sopran solo (Maria), fem vokale og fem instrumentale stemmer, som dog efter tidens skik ikke er nærmere angivet; de udøvende kunne opføre musikken med de instrumenter, der stod til rådighed, uanset om det var blæsere eller strygere. Musikken er inddelt i fire afsnit, begyndende med en rent instrumental Symphonia, fulgt af det første vokalafsnit, hvorefter den instrumentale indledning gentages som optakt til det andet og afsluttende vokalafsnit. Det første vokalafsnit er formet som en duet mellem englen og Maria, hvis indirekte tale (»hvad skal denne hilsen betyde?«), gentages flere gange. Hele afsnittet, der ledsages af basso continuo alene, slutter med Marias ord Siehe, ich bin des Herren Magd og Ecce ancilla Domini (»Se, jeg er Herrens tjenerinde, mig ske efter dig ord«) efterfulgt af Alleluja. I det afsluttende vokalafsnit medvirker fem vokalsolister, sopran I og II, alt, tenor og bas, der ledsages unisont af de fem instrumenter med basso continuo. Teksten i dette afsnit er de ord, der afslutter det første vokalafsnit efterfulgt af Alleluja.

MATTHIAS WECKMANN (1621-1674) var elev af Schütz og virkede som organist i forskellige stillinger, bl.a. ved den udvalgte prins Christians hof i Nykøbing Falster (1643-47).

Den gejstlige koncert Gegrüßet seist du, Holdselige blev antagelig ikke udgivet i samtiden, men er overleveret i et i øvrigt ikke dateret manuskript. Den instrumentale besætning omfatter to violiner og to blokfløjter foruden basso continuo. Der er ikke foreskrevet andre vokalstemmer end de to solister, tenor og sopran.

Værket er delt i fem selvstændige afsnit med de ord, der siges af Gabriel (vers 28, 31-33), Maria (vers 34), Gabriel (vers 35-37) og Maria (vers 38). Det femte afsnit er det afsluttende Alleluja, der udformet som en duet mellem sopran og tenor. Specielt bemærkes den klanglige variation, som Weckmann har opnået ved at lade englens ord ledsage af de to violiner og Marias af de to fløjter. I den afsluttende duet medvirker kun violinerne, foruden basso continuo.

↑ sidens top

Siden oprettet den 25. marts 2014