»MusikMosaik«

Ifølge Johann Gottfried Walthers musikleksikon fra 1732 blev Michael Praetorius født den 15. februar 1571, men både datoen og årstallet er tvivlsomme (også 1572 og 1573 er nævnt). Hans slægtsnavn var Schultheiß, som flere medlemmer af familien latiniserede til Praetorius. Selv anvendte han ofte forkortelsen M.P.C., der stod for »Michael Praetorius Creuzburgensisl«, efter navnet den by, hvor han blev født, Creuzburg an der Werra (nær Eisenach).

Han var yngste søn af Michael Schultheiß, der som ung underviste på latinskolen i Torgau, hvor han var ansat samtidig med Martin Luthers musikalske medarbejder og rådgiver, Johann Walter (1496-1570). Han studerede senere teologi i Wittenberg hos Luther og Philipp Melanchton og blev præst i den evangeliske kirke, men måtte på grund af trosstridigheder ofte flytte fra det ene embede til det andet. Efter sit andet ophold i Creuzburg blev han ansat i Torgau, hvor sønnen Michael gik i latinskolen. Her modtog han sin første musikundervisning af kantoren Michael Voigt, der var tidligere elev af Johann Walter. Skolegangen fortsatte i en periode i Zerbst, hvor to af hans søstre levede.

I 1584/85 tog han til Frankfurt an der Oder, hvor han boede hos sin ældste bror, Andreas, der var præst og professor i teologi. Michael blev immatrikuleret ved universitetet, Alma mater Viadrina, hvor han studerede teologi og filosofi. Han mål var at blive præst (senere udtrykte han beklagelse over, at han ikke blev det). For at tjene til livets ophold efter broderens død i 1587 virkede han desuden som organist ved universitetskirken, St. Marien. I 1589 skiftede han antagelig til universitetet i Helmstedt. Om de følgende tre år foreligger ingen oplysninger om hans liv og færden.

Fra omkring 1592/93 opholdt han sig i Wolfenbüttel, hvor han i 1595 blev ansat som hoforganist hos hertug Heinrich Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel, som var gift med en søster til Christian IV, Elisabeth. Ved hoffet virkede instrument- og orgelbyggeren Esaias Compenius (1560-1617), som bistod Praetorius i forbindelse med udarbejdelsen af instrumentdelen af det teoretiske skrift Syntagma Musicum (omtales nedenfor). Det var i øvrigt Compenius, der til hoffester i 1610 byggede det berømte orgel, der efter hertugens død af enken blev skænket Christian IV og som nu er opstillet i Frederiksborg Slotskirke.

I 1603 blev Praetorius gift med Anna Lakemacher, med hvem han fik to sønner, og året efter blev han udnævnt til hofkapelmester i Wolfenbüttel, men fortsatte samtidig sit virke som organist samme sted og i Gröningen, hvor hertugen havde ladet bygge et slot. I 1605 udkom hans første samling værker, der lagde grunden til hans ry som samtidens betydeligste kapelmester og komponist i de evangelisk-lutherske dele af Tyskland.

I sin egenskab af &»personlig sekretærl» for hertugen deltog han i mange af dennes rejser, bl.a. til Prag (1605) og til Kassel (1609; her logerede han hos landgreve Moritz af Hessen, der samme år sendte Heinrich Schütz på studieophold i Venezia). Efter hertug Heinrich Julius' død i 1613 overtalte den sachsiske kurfyrste, Johann Georg I, hans efterfølger til at lade Praetorius virke ved hoffet i Dresden. Her opholdt han sig i flere år (1613-17 med afbrydelser) og virkede som komponist og kapelmester, navnlig i forbindelse med fyrstelige og kirkelige ceremonier, bl.a. sammen med både Heinrich Schütz og Samuel Scheidt (1587-1654).

I egenskab af »Director der Musical« virkede Praetorius desuden forskellige andre steder, især i forbindelse med opførelser af »Concert-Musicl«, bl.a. i Naumburg (1614), Halle (1616), Kassel (1617) og Magdeburg (1618). Praetorius døde den 15. februar 1621 i Wolfenbüttel, hvor han blev begravet. Han efterlod sig en anselig formue, der blev skænket til godgørende formål.

Historisk betydning

Uanset om Praetorius døde på sin 50 års fødselsdag (hvad der vil have være tilfældet, hvis oplysningerne i Walthers leksikon er korrekte), eller om han blev et eller to år yngre, levede han ikke længe nok til at nå det mål, han havde sat sig. Hans plan var at skabe et samlet værk, der skulle afspejle sin tids tonekunst i al dens mangfoldighed af former og udtryk. Det skulle bestå dels af kompositioner af forskellige typer, såvel vokale og instrumentale som kirkelige og verdslige, skrevet for besætninger af vekslende sammensætning og omfang, dels af skrifter med musikhistorisk, musikteoretisk og praktisk indhold. Det var desuden hans agt at stille dette materiale til rådighed for andre ved at lade det trykke og udgive under eget opsyn.

I betragtning af at Praetorius tilhørte den generation af komponister, der gennemlevede overgangen fra 1500-tallets vokalpolyfone stil til baroktidens moderne skrivemåde og i deres værker både videreførte de overleverede traditioner og samtidig bidrog til at indføre de nye udtryksformer, er det bemærkelsesværdigt, at han påtog sig en opgave af så omfattende dimensioner. At det kun lykkedes ham at virkeliggøre en del af projektet, skyldes dels hensynet til forpligtelserne ved hoffet og på rejserne, dels et skrøbeligt helbred.

Inden for den forholdsvis korte periode på 16 år, der forløb fra 1605 til 1621, skrev og udgav han musik, der med hensyn til både omfang og beskaffenhed gjorde ham til en af historiens mest betydelige komponister af evangelisk kirkemusik, bestemt for forskellige liturgiske sammenhænge. Dels omfatter eksempelvis de ni trykte samlinger, som han gav titlen Musae Sioniae, til sammen 1244 værker (hvoraf kun nogle få var skrevet af andre), dels indeholder kun en enkelt af samlingerne musik af verdslig karakter. Bemærkelsesværdig er desuden, at hans kirkelige vokalmusik er skrevet for en mangfoldighed af forskellige besætninger, og at han både anvendte den ældre, traditionelle skrivemåde og indførte den nye monodiske stil, der blev udviklet omkring 1600 i Italien og derfra bredte sig til andre lande, herunder ikke mindst Det tyske Rige. I forhold til andre, samtidige som f.eks. Hans Leo Hassler (ca. 1555–1613) var Praetorius en virkelig banebrydende skikkelse.

For overskuelighedens skyld opstilles her en oversigt over hans kompositioner:

• Værktyper:
• Vokal kirkemusik:
  • Tysksprogede motetter, gejstlige koncerter over evangeliske koraler og gendigtninger af salmer fra Salmernes Bog
  • Latinsksprogede messer, messeled, dele af tidebønnerne, herunder Magnificat
• Instrumentalværker:
• For orgel: koralfantatiser (4), latinske hymner (6)
• For ensembler: franske danse
• Besætninger:
• Mange enkle, firstemmige korværker, også to-, tre-, fem- og seksstemmige satser
• Enkelt-, dobbelt-, tre-, fire-, fem- og sekskorede værker med bl.a. op til 21 stemmer
• Blandede besætninger bestående af vokale og instrumentale stemmer, bl.a. drenge- og voksenkor

Værksamlinger

Praetorius udgav 19 samlinger med musikværker af vekslende indhold og for forskellige besætninger. De anføres her efter den samlede udgave af hans værker (GA, her anført med bind-nr. og udgivelsesår):

• Musae sioniae I: Deutsche Psalmen und geistliche Lieder, 21 værker for 8 stemmer. 1605, Regensburg. GA I, 1929
• Musae sioniae II: Deutsche Psalmen und Lieder, 30 værker for 8 og 12 stemmer. 1607, Jena. GA II, 1939
• Musae sioniae III: Deutsche Psalmen und Lieder, 31 værker for 8, 9 og 12 stemmmer. 1607, Helmstedt. GA III, 1930
• Musae sioniae IV: Deutsche Psalmen und Lieder, 34 værker for 8 stemmer. 1607, Helmstedt. GA IV, 1933
• Musae sioniae V: Geistlicher Deutscher in der Christlichen Kirchen ublicher Lieder und Psalmen, 166 værker for 2-8 stemmer. I samlingen indgår flere værker af andre komponister: Heinrich Grimm (1), Andreas Raselius (1), Jaques Wert (1), Johann Knöpfel (2), Bartholomäus Gesius (3), Johann Walter (7) og unavngivne (8). 1607, Wolfenbüttel. GA V, 1937
• Musae sioniae VI: Geistlicher Deutscher in der Christlichen Kirchen üblichen Lieder und Psalmen, 200 værker for 4 og 5 stemmer. 1609, Wolfenbüttel. GA VI, 1928
• Musae sioniae VII: Geistlicher Deutscher in der Christlichen Kirchen üblichen Lieder und Psalmen, 244 værker for 4 stemmer, heraf fire for orgel. 1609, Wolfenbüttel. GA VII, 1939
• Musae sioniae VIII: Deutscher Geistlicher in Kirchen und Häusern gebrauchlichen Lieder und Psalmen, 302 værker for 4 og 5 stemmer. 1610, Wolfenbüttel. GA VIII, 1932
• Musae sioniae IX: Deutscher Geistlicher in Kirchen und Häusern gebrauchlichen Psalmen und Lieder, 216 værker for 2-5 stemmer. 1610, Wolfenbüttel. GA IX, 1929
• Musarum Sioniarum: Motectae et Psalmi latini, 51 latinske motetter for 4, 5, 6, 7, 8, 10, 12 og 16 stemmer og en komplet 8-stemmig, dobbeltkoret messe (Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei). Syv motetter er skrevet af andre komponister: G. Aichinger (1), J. Handl (2), C. Porta (1), Palestrina (1), G. Lebon (1) og ukendt (1). Nogle af værkerne består af flere dele, og flere af dem er skrevet for besætninger, der omfatter vokalsolister, kor, instrumenter og orgel. Samlingens første, enkeltkorede motetter menes Praetorius at have skrevet i begyndelsen af 1600-tallet, mens han komponerede de sidste, flerkorede værker umiddelbart før udgivelsen. 1607, Nürnberg. GA: bind X, 1931.
• Missodia Sionia: Cantiones sacras, ad Officium, 104 værker med latinske tekster for 2, 3, 4, 5 6 og 8 stemmer. 1611, Wolfenbüttel. GA XI, 1934
• Hymnodia Sionia: Hymnos Sacros, 145 værker med latinske tekster for 2-8 stemmer, heraf seks for orgel. 1611, Wolfenbüttel. GA XII, 1935
• Eugologia Sionia: Cantiones sacras in Ecclesia, 60 værker med latinske tekster for 2-8 stemmer. 1611, Wolfenbüttel. GA XIII, 1929
• Megalynodia Sionia: Canticum B. Mariæ Virginis, Magnificat, 14 udsættelser af Marias lovsang (Luk 2:46-55) for 5, 6 og 8 stemmer; i nogle af udsættelserne er indlagt forskellige tekster (bl.a. koralstrofer) mellem versene.1611, Wolfenbüttel. GA XIV, 1934
• Terpsichore: Allerley Frantzösische Däntze und Lieder, 312 instrumentalværker for 4-6 stemmer; mange er skrevet af andre komponister: (Pierre-)Francisque Caroubel og ukendte. 1612, Wolfenbüttel. GA XV, 1929
• Urania: XVIIII [sic] Der fürnembsten gebrauchlichen Geistlichen Teutschen Kirchen-Gesänge, 28 værker for 8-16 stemmer fordelt på 2-4 kor; enkelte tekster er på latin. 1613, Wolfenbüttel. GA XVI, 1935
• Polyhymnia Caduceatrix et Panegyrica: Solemniche Friedt- und Frewden-Concert, 40 værker for 2-20 stemmer fordelt på 2-6 kor. 1619, Wolfenbüttel. GA XVII/1 og XVII/2, 1930 og 1933
• Polyhymnia Exercitatrix: Halelujah varia, Etliche Teutsche Kirchen-Gesänge, 14 værker for 2-4 vokalstemmer og 3-4 instrumentalstemmer med basso continuo. De otte første har latinske tekster, der øvrige er på tysk. 1620, Frankfurt am Main. GA XVIII, 1940
• Puericinium: XIV Teutsche Kirchenlieder und Andere Concert Gesänge, 14 værker for 3-18 vokale og instrumentale stemmer med basso continuo, fordelt på flere kor. 1621, Frankfurt am Main. GA XIX, 1938

Skrifter

Syntagma Musicum er fællestitlen på et omfattende teoretisk flerbindsværk om forskellige sider af tonekunsten:



Musicae artis analecta, Wittenberg 1614/14, omhandler den enstemmige kirkesangs historie indtil Reformationen fulgt af et overblik over den verdslige musik. Teksten er skrevet på latin.

De Organographia, Wolfenbüttel 1619, om musikkens instrumenter. Denne del omfatter beskrivelser af alle samtidens musikinstrumenter og en indføring i orgelbygning. Skriftet blev genudgivet i 1620 og i den forbindelse suppleret med Theatrum instrumentatorum, der på 42 plancher med træsnit viser de forskellige instrumentfamilier: klaviaturinstrumenter (cembalo, spinet, clavichord, virginal osv.), strenge-, blæse- og slagtøjsinstrumenter, orgelpiber osv. Til højre ses f.eks. planche X med forskellige udformninger af blæseinstrumentet dulcian, fagottens forløber.

Termini musici, Wolfenbüttel, 1619, leksikografisk del omhandlende forskellige musikbegreber, suppleret med opysninger om besætninger opførelsespraksis ved den dengang nye, italienske koncertmusik. Dette bind omfatter en oversigt over Praetorius' egne udgivelser, trykte såvel som planlagte. Til de sidstnævnte hører ni efterfølgende bind, der bl.a. skulle indeholde en udførlig kompositionslære med udgangspunkt i udvalgte værker, en vejledning i orgelspil og lærebøger i generalbasspil og i orgelbygning.

På grund af sit omfang, sin detailrigdom, systematik og grundighed udgør de foreliggende tre dele af Syntagma Musicum en meget vigtig kilde til viden om musikken og musiklivet i begyndelsen af 1600-tallet. Værket er udgivet flere gange i faksimile, bl.a. af Willibald Gurlitt, Bärenreiter, Kassel etc. 1958 og 1959, og af Arno Forchert, Bärenreiter, Kassel etc. 2001.

Til Praetorius' skifter hører også de ofte lange og udførlige forord, som han forsynede værksamlingerne med. De rummer mange værdifulde oplysninger om samtidens opførelsespraksis.