»MusikMosaik«

Mattheson er navnlig kendt som forfatter af et antal betydningsfulde skrifter om musik, men virkede også som komponist. Han blev født den 28. september 1681 i Hamborg som søn af en velstående embedsmand. Allerede som seksårig modtog han undervisning i sang, og som niårig virkede han som organist og gav desuden undervisning i musik. Han var i øvrigt i udstrakt omfang autodidakt og lærte at spille gambe, violin, fløjte, obo og lut. Fra 1690 optrådte han som sanger ved operaen i Hamborg og fik gennem dennes direktør, Reinhard Keiser, kendskab til italiensk opera. Mattheson virkede også som dirigent og komponerede et antal operaer. Han lærte Georg Friedrich Händel at kende, med hvem han drog til Lübeck for at forhøre sig om mulighederne for at blive Dietrich Buxtehudes efterfølger som organist ved Marien-Kirche, men begge mistede interessen, da det viste sig, at efterfølgeren skulle tage hans datter til ægte. Mattheson modtog flere tilbud om prestigefyldte embeder som organist, som han dog afslog.

Fra 1706 var han sekretær for den engelske gesandt i Hamborg, i hvilken egenskab han foretog flere diplomatiske rejser. Omkring samme tid begyndte den nedsættelse af hans hørelse at gøre sig gældende, der senere skulle føre til fuldstændig døvhed. I 1715 fik han stillet embedet som musikdirektør ved Hamborgs domkirke i udsigt og tiltrådte den tre år senere. På grund af døvheden og stridigheder med sangere fratrådte han embedet i 1728 og blev efterfulgt af Reinhard Keiser. Døvheden hindrede ham dog ikke i at beskæftige sig med musik, som han til gengæld skrev bl.a. sine forskellige bøger om. Han døde i Hamborg den 17. april 1764.

Foruden operaer komponerede Mattheson musik til kirken, bl.a. 26 oratorier og passioner (hertil hører hans udsættelse af Barthold Heinrich Brockes passionsoratorium, opført i 1718), desuden forskellige former for instrumentalmusik. Ved opførelsen af sit juleoratorium i 1715 vakte han almindelig forargelse ved at lade en kvindelig sanger optræde i domkirken i stedet for en kastrat.

Til hans skrifter hører Große General-Baß-Schule (1731), Der vollkommene Kapellmeister (1739) og Grundlage einer Ehren-Pforte (1740) med talrige biografier over samtidige komponister. I 1721 grundlagde han det første tyske musiktidsskrift, Critica Musica.