 | »MusikMosaik« |  |
KomponistportrætChristoph Graupner(1683-1760)
Christoph Graupner, der levede og virkede på samme tid som bl.a. Bach og Händel, har skrevet et meget stort antal værker inden for forskellige genrer, men til trods for at der er tale om kompositioner af stor skønhed og fantasirigdom, er hans musik så godt som ukendt i vore dage. Kun en lille brøkdel af hans enorme produktion er tilgængelig i moderne udgaver, og lige så sparsomt er udvalget af indspilninger på CD. Han blev født den 13. januar 1683 i Kirchberg i Sachsen som søn af en skræddermester. En af hans første lærere i musik var organisten Nikolaus Küster, som han fulgte, da han blev udnævnt til organist i Reichenbach i 1694. Graupners videre uddannelse foregik på Thomas-skolen i Leipzig antagelig fra 1696. Her blev han undervist af Johann Schelle og dennes efterfølger Johann Kuhnau, J. S. Bachs forgænger i embedet. I Leipzig sluttede Graupner et livsvarigt venskab med Georg Philipp Telemann. På universitetet påbegyndte han et jurastudium, men flygtede fra byen, da den i 1706 blev besat af svenske tropper. Han drog til Hamborg, hvor han virkede som cembalist i operaen og selv komponerede musikken til flere sceniske værker. I 1709 blev han af landgreven af Hessen-Darmstadt, Ernst Ludwig, ansat som vicekapelmester og fra 1712 som kapelmester. I denne egenskab havde han hovedansvaret for såvel den verdslige som den kirkelige musik ved hoffet i Darmstadt. Han komponerede i første række operaer indtil hofteatrets lukning i 1719, hvorefter han hovedsagelig skrev kirkekantater, orkester- og kammermusik. Efter Telemanns afslag i 1722 af tilbuddet om udnævnelse til kantor ved Thomas-skolen i Leipzig som Johann Kuhnaus efterfølger søgte Graupner stillingen under et besøg i byen året efter. Han blev enstemmigt valgt af byrådet, men landgreven nægtede at frigøre ham fra forpligtelserne ved hoffet, og gav ham i stedet lønforhøjelse. Det blev i stedet Johann Sebastian Bach, der fik stillingen. Graupner forblev i øvrigt resten af livet i Darmstadt, hvor han fra 1713 underviste den eneste elev, han fik, Johann Friedrich Fasch, der studerede komposition hos ham. Graupner døde den 10. maj 1760. I lighed med Telemann var Graupner en overordentlig produktiv komponist, der skrev over 2000 værker, heriblandt mere end 1400 kirkekantater, over hundrede symfonier, et antal koncerter for vekslende besætninger, sonater og musik for cembalo. Kantaterne blev til over en periode, der strakte sig fra 1709, da han tiltrådte embedet i Darmstadt, til 1754, da hans syn blev så svækket, at han ikke længere var i stand til at komponere. Kun få af dem er som nævnt udgivet, men de er tilgængelige på internettet i form af hans egenhændige partiturer med tilhørende håndskrevne stemmesæt. Denne side opdateret 15. november 2015 |
