Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

→ Komponister ↓ sidens fod → Værkliste

Komponistportræt

François Couperin
(1668-1733)

© Peter Ryom

Navnet Couperin tilhører en stor fransk familie, der tæller flere generationer af komponister og musikere. Familiens mest betydende medlem, François Couperin, er gået over i historien som »Le Grand« ('Den store') til forskel for en onkel med samme fornavn, kaldet »L'Ancien« ('Den gamle'). Det mest berømte medlem af familien før François Couperin var Louis Couperin (ca. 1626-79).

Portræt af Couperin

François Couperin blev født den 10. november 1668 i Paris som søn af Charles (1638-79), der var komponist og ansat som organist ved St. Gervais-Kirken i Paris. Ved hans død, da sønnen kun var elleve år, varetog komponistkollegaen Michel Richard Delalande embedspligterne, som han overlod til François Couperin på dennes 18-års fødselsdag. I mellemtiden blev han uddannet af den nævnte François Couperin den ældre.

Hans tidligst kendte værker er de to orgelmesser, »Messe à l'usage ordinaire des paroisses« og »Messe pour les Convents [sic] de Religieux et Religieuses«, fra ca. 1690, som han fik privilegium til at udgive, men som aldrig udkom på tryk i hans levetid. I 1693 blev han ansat som den ene af fire kongelige organister, hvilket betød, at han kunne skabe sig en karriere som musiklærer igennem sine forbindelser til hoffet. I årenes løb fik han mange elever blandt kongelige og adelige.

På grund af den vokale kirkemusik og kammermusikværker med forskellige besætninger, han skrev i den følgende tid, blev han efterhånden anerkendt som den mest betydelig franske komponist i samtiden. Fra 1713 blev han især berømt for sin musik for cembalo, som blev hans vigtigste område og som han bidrog til med fire bøger med omkring 240 stykker. Erfaringerne fra sit virke som udøvende musiker på sit instrument formidlede han i en lærebog i cembalospil, L'art de toucher le clavecin (1716). Året efter blev han udnævnt til kongelig hofcembalist.

Fra perioden mellem 1713 og 1717 stammer dels hans musikalske bidrag til »Tenebræ«, tre Leçons de ténèbres for en eller to sopraner og basso continuo, dels en samling på fire »Concerts royaux«, som er suiter for forskellige besætninger, skrevet med henblik på opførelse i kongens påhør i Versailles. En fortsættelse hertil, »Les Goûts-réünis«, udkom i 1724.

I 1723 overlod han stillingen som organist ved St. Gervais-kirken til sin fætter Nicolas Couperin (1680-1748, søn af François den ældre). I slutningen af 1720'erne svækkedes hans helbred og i 1730 opgav han sine poster. Han døde den 11. september 1733 i Paris.

I sin kammermusik viser Couperin indflydelse fra italiensk musik, navnlig Arcangelo Corelli, hvis stil han lagde til grund for samlingen af triosonater Le Parnasse ou L'Apothéose de Corelli fra 1724. Størst historisk betydning fik han dog med værkerne for cembalo, som han udgav i fire bøger med i alt 27 suiter eller — med hans egen betegnelse — »Ordres«. Nogle af satserne hører til de traditionelle dansesatser (courante, sarabande, gavotte, menuet), men følger ikke det sædvanlige mønster som f.eks. hos de tyske komponister fra samme tid. Langt den overvejende del af stykkerne er forsynet med titler, der angiver en stemning, en karakter, en person eller lignende. Couperin var meget omhyggelig med at notere de mange forskellige typer af forsiringer, der kendetegner hans musik.

Couperins værker er katalogiseret af Maurice Cauchie.

↑ sidens top


Forsiden Komponister Artikler Værklister Publikationer Reformationen Diverse

Oprettet 7. marts 2009, opdateret 28. november 2021