 | »MusikMosaik« | |
→ Artikler ↓ sidens fod → Komponister Liturgisk musikTenebræTenebræ er fællesbetegnelsen for de natlige tidebønner (matutin eller læsningernes tidebøn) til skærtorsdag, langfredag og påskelørdag. Navnet hentyder til, at de lys, der førhen blev opstillet på en speciel, trekantet lysestage, blev slukket ét efter ét til minde om, at Kristus døde og blev lagt i den mørke grav. Hver af de tre tidebønner består af tre afsnit kaldet nocturner, der omfatter tre salmer fra Salmernes Bog med tilhørende antifoner og tre læsninger med tilhørende responsorier. I musikalsk sammenhæng samler interessen sig især om de i alt ni læsninger, der stammer fra det gammeltestamentlige skrift Jeremias' Klagesange, og de 27 responsorier. Det nævnte skrift omfatter fire alfabetiske sange (Lamentationes, kapitel 1-4) og en afsluttende bøn (Oratio Ieremiae prophetae, kapitel 5). I nedenstående oversigt henviser tallene i parentes til kapitel og vers i skriftet:
Musikalske udsættelserI lighed med passionerne, der ligeledes har deres liturgiske plads i den stille uge, var de tidligste musikalske udsættelser enstemmige (gregorianske) sange, der med tiden afløstes af flerstemmige satser. Hertil bidrog en række af 1400- og 1500-tallenes betydeligste komponister af kirkemusik: Johannes Tinctoris (ca. 1435-1511?), Robert White, Thomas Tallis, William Byrd, Palestrina, Lassus, Victoria, Carlo Gesualdo da Venosa. I baroktiden indtog tenebræ en fremtrædende plads i fromhedslivet, hvilket forklarer, at der i perioden blev komponeret et forholdsvis stort antal udsættelser. Ved siden af passionerne udgør de dermed en væsentlig del af den musik, der blev skrevet til den stille uge. Af hensyn til tilhørerne blev tidebønnen dog gerne flyttet fra midnat til den foregående eftermiddag eller aften, og i samme forbindelse blev benævnelserne ofte tilpasset de ændrede tidspunkter. En titel som Leçons de ténèbres du Jeudy Saint ('læsninger til skærtorsdag') kan derfor alt efter indholdet dække udsættelser af teksterne til denne dag eller til langfredag. I overensstemmelse med liturgisk praksis indledes de musikalske udsættelser af læsningerne (ligesom passionerne) med en overskrift: Incipit lamentatio Jeremiae Prophetae ('begyndelsen af profeten Jeremias' klagesang') eller De lamentatione Jeremiae Prophetae ('Fra profeten Jeremias' klagesange'). De enkelte afsnit eller vers indledes desuden med det pågældende hebraiske bogstav, som traditionelt også sættes i musik. Hver læsning slutter med antifonen Jerusalem, convertere ad Dominum Deum tuum ('Jerusalem, omvend dig til Herren din Gud'), der er en omskrivning af Hos 14:2. Responsorierne består i alle tilfælde af en flerleddet antifon og et vers, der efterfølges af gentagelsen af antifonens slutning. Teksterne omfatter frit sammenstillede citater fra eller omskrivninger af udvalgte verslinjer fra forskellige bibelske bøger. Som eksempel gengives teksten til det sidste responsorium fra skærtorsdags tenebræ. Ordene i antifonen stammer fra Mat 26:3-4 og 55, mens verset er et citat fra Joh 11:47. Gentagelsen af antifonen begynder ved *:
Komponister, som har skrevet musik til teksterne fra Tenebræ her Siden opdateret 28. november 2021 |