Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

↓ sidens fod → Introduktion til Anton Bruckner

Anton Bruckner
(1824-1896)

Samlede udgaver

© Peter Ryom

I Bruckners samtid blev hans symfonier og en række vokalværker udgivet i partitur, der i flere år efter hans død blev anvendt til opførelser. Der var imidlertid i flere tilfælde tale om fremmede bearbejdelser, der på forskellige måder adskilte sig fra Bruckners egne versioner. Ved en koncertopførelse i München i 1932 af symfoni nr. 9 først i den groft forvanskede version fra 1903 af hans tidligere elev og medarbejder Ferdinand Löwe og umiddelbart derefter i hans originale version blev forskellen mellem uægte og ægte åbenlys. Det bekræftede nødvendigheden af at give de oprindelige udformninger af hans værker den absolutte forrang, og det blev besluttet at udgive dem efter videnskabelige, kildekritiske principper. Til udgivelserne stod et forlag i Wien, Musikwissenschaftlicher Verlag, der på grund af de politiske forhold i 1930'ernes Tyskland og Østrig blev det overført til Leipzig, men efter slutningen på Anden Verdenskrig fik forlaget igen sæde i Wien. Forlaget har siden 1934 stået for udgivelsen af Bruckners kompositioner, der indgår i tre serier, som der henvises til med forkortelserne KGA, NGA og NBG.

I. Sämtliche Werke. Kritische Gesamtausgabe

Portræt

Den første serie var Robert Haas (1886–1960) den ansvarlige leder af. Udgaven var planlagt til at omfatte 22 foliobind, suppleret med studiepartiturer og klavertransskriptioner af vokalværkerne og afsluttet med to bind biografiske dokumenter. Indtil afslutningen på Anden Verdenskrig udkom 11 bind, otte med symfonier og tre med vokalværker, hvoraf de fleste blev udgivet af Robert Haas selv. Udgivelsen af symfoni nr. 3 d-mol var forberedt, men blev ikke fuldført, da materialet blev destrueret i krigens sidste fase. Flere af bindene blev genudgivet i 1945-49 af Brucknerverlag i Wiesbaden, der i 1950 desuden udgav symfoni nr. 3 i studiepartitur som »2. Fassung 1878« af Fritz Oeser.

  • Bind 1: Symfoni nr. 1 c-mol, »Linzer Fassung«, og »Wiener Fassung«, 1934
  • Bind 2: Symfoni nr. 2 c-mol, »Originalfassung«, 1938
  • Bind 4: Symfoni nr. 4 Es-dur, »Originalfassung«, 1936
  • Bind 5: Symfoni nr. 5 B-dur, »Originalfassung«, 1936
  • Bind 6: Symfoni nr. 6 A-dur, »Originalfassung«, 1935
  • Bind 7: Symfoni nr. 7 E-dur, »Originalfassung«, 1944
  • Bind 8: Symfoni nr. 8 c-mol, »Originalfassung«, 1939
  • ind 9: Symfoni nr. 9 d-mol, »Originalfassung«, 1934 ved Alfred Orel
  • Bind 13: Messe nr. 2, e-mol, »Fassung 1882«, 1940 ved Robert Haas og Leopold Nowak
  • Bind 14: Messe nr. 3 f-mol, »Originalfassung« 1944
  • Bind 15: Requiem og Missa solemnis, »Originalfassung«, 1934

Titel

Flere af de anførte betegnelser er misvisende på grund af notoriske metodefejl. Haas' udgaver af symfonierne nr. 2 og nr. 8 er ikke originale eller autentiske (»Originalfassungen«), men sammenblandinger af to versioner, der burde have været adskilt. Ligeledes er angivelsen »Linzer Fassung« ved den første version af symfoni nr. 1 vildledende, fordi udgaven omfatter omarbejdelser, som Bruckner foretog i Wien og ikke i Linz.

Trods disse skavanker fik Haas' Kritische Gesamtausgabe overordentlig stor betydning. Ikke alene betød den, at de gamle udgaver efterhånden blev ladt ude af betragtning, men da den desuden i stigende omfang blev taget i brug af dirigenter og orkestre til opførelser og indspilninger, medførte den en øget interesse for Bruckners musik i almindelighed. Nogle anser den i øvrigt stadig for at være pålidelig, siden den er blevet anvendt i nyere tid til blandt andet indspilninger med forskellige dirigenter og orkestre. Et forholdsvis nyt eksempel er Sony-udgivelsen fra 2020 af symfoni nr. 8 med Christian Thielemann og Wiener Philharmonikerne, indspillet i oktober 2019. På CD'en er anført Edition Haas, og det er dermed indirekte angivet, at det ikke er en original version, men en blanding af to forskellige versioner, der er indspillet.

II. Neue Gesamtausgabe (NGA)

Portræt

Efter afslutningen på Anden Verdenskrig blev Robert Haas på grund af nazistiske sympatier afløst af Leopold Nowak (1904-1991), der indtil sin død var leder af en ny og betydeligt mere omfattende udgave, Anton Bruckner. Sämtliche Werke, også kaldet Neue Gesamtausgabe, i almindelighed forkortet til NGA. Nowak stod selv for udgivelsen af de fleste af partiturerne. Efter hans død blev serien videreført af blandt andre William Carragan, Benjamin M. Korstvedt, Benjamin Gunnar Cohrs og Günter Brosche.

I NGA bortfaldt betegnelsen »Originalfassung«, utvivlsomt fordi det ikke længere var nødvendigt at oplyse, at udgaven var videnskabeligt funderet. Flere af Haas' partiturer blev med nødvendige tilføjelser og rettelser lagt til grund for genudgivelserne, hvoraf den første (med symfoni nr. 5), der udkom i 1951, i lighed med de andre, som Haas havde udgivet, blev betegnet som 2. revidierte Ausgabe. De er nedenfor angivet med *.

Titelblad

  • Bind I/1: Symfoni nr. 1 c-mol*, »Fassung 1866 (Linzer Fassung)«, Nowak
  • Bind I/2: symfoni nr. 1 c-mol*, »Fassung 1890/91 (Wiener Fassung)«, Brosche, 1980
  • Tillæg til bind I/1: 2. Satz Adagio (Ursprüngliche Fassung) og 3. Satz Scherzo (Ältere Komposition), Wolfgang Grandjean, 1995
  • Bind II: Symfoni nr. 2 c-mol*, »Fassung 1877«, Nowak, 1965
  • Bind II/1: Symfoni nr. 2 c-mol, »Fassung 1872«, Carragan, 2005
  • Bind II/2: Symfoni nr. 2 c-mol, »Fassung 1877«, Carragan, 2007
  • Bind III/1: Symfoni nr. 3 d-mol, »Fassung 1873«, Nowak, 1977
  • Tillæg til bind III/1: Symfoni nr. 3 d-mol, Adagio 1876, Nowak, 1980
  • Bind III/2: Symfoni nr. 3 d-mol, »Fassung 1877«, Nowak, 1981
  • Bind III/3: Symfoni nr. 3 d-mol, »Fassung 1889«, Nowak, 1959
  • Bind IV/1: Symfoni nr. 4 Es-dur, »Fassung 1874«, Nowak, 1975
  • Bind IV/2: Symfoni nr. 4 Es-dur*, »Fassung 1878/80«, Nowak, 1953
  • Tillæg til bind IV/2: Symfoni nr. 4 Es-dur*, Finale 1878, Nowak, 1981
  • Bind IV/3: Symfoni nr. 4 Es-dur, »Fassung 1887-88«, Korstvedt, 2004/2006
  • Bind V: Symfoni nr. 5 B-dur*, Nowak, 1951
  • Bind VI: Symfoni nr. 6 A-dur*, Nowak, 1952
  • Bind VII: Symfoni nr. 7 E-dur*, Nowak, 1954
  • Bind VIII/1: Symfoni nr. 8 c-mol, »Fassung 1887«, Nowak, 1972
  • Bind VIII/2: Symfoni nr. 8 c-mol*, »Fassung 1890«, Nowak, 1955
  • Bind IX: Symfoni nr. 9 d-mol*, Nowak, 1951 — Symfoni nr. 9 d-mol, »1. Sats | Scherzo und Trio | Adagio«, Benjamin Gunnar Cohrs, 2000/2005
  • Tillæg til bind IX: Symfoni nr. 9, Finale (Unvollendet), John A. Phillips, 1994/1999
  • Bind X: Symfoni f-mol, »Fassung 1863«, Nowak, 1973
  • Bind XI: Symfoni d-mol, »Nullte«, »Fassung von 1869«, Nowak, 1968

  • Bind XII/1: Rondo c-mol, for strygekvartet
  • Bind XII/2: Tohændige klaverværker
  • Bind XII/3: Firehændige klaverværker
  • Bind XII/4: Fire orkesterstykker
  • Bind XII/5: Ouverture, g-mol
  • Bind XII/6: Orgelværker
  • Bind XII/7: Abendklänge for violin og klaver
  • Bind XII/8: Marsch Es-dur, for blæseinstrumenter
  • Bind XIII/1: Strygekvartet c-mol
  • Bind XIII/2: Strygekvintet, F-dur, og Intermezzo for strygekvintet d-mol
  • Bind XIV: Requiem d-mol, Nowak, 1966
  • Bind XV: Missa solemnis b-mol*, Nowak, 1975/1998
  • Bind XVI: Messe nr. 1 d-mol, Nowak, 1957/1996
  • Bind XVII/1: Messe nr. 2, e-mol, »Fassung 1866, Nowak, 1977
  • Bind XVII/2: Messe nr. 2*, e-mol, »Fassung von 1882, Nowak, 1959
  • Bind XVIII: Messe nr. 3 f-mol*, Nowak 1960 — Messe nr. 3 f-mol, »Kritische Neuausgabe unter Berücksichtigung der Arbeiten von Robert Haas und Leopold Nowak« Paul Hawkshaw, 2005
  • Bind XIX: Te Deum, Nowak, 1962/1998
  • Bind XX/1-3: Psalm 114, Psalm 22, Magnificat, Paul Hawkshaw, 1996/1997
  • Bind XX/4: Psalm 146, Paul Hawshaw, 1996/2000
  • Bind XX/5: Psalm 112, Paul Hawkshaw, 1996
  • Bind XX/6: Psalm 150, Franz Grasberger, 1964/1993
  • Bind XXI: Mindre kirkemusikalske vokalværker 1835-1892, Hans Bauernfeind og Leopold Nowak, 1984
  • Bind XXII/1-5: Navnedagskantater
  • Bind XXII/6: Fest-Kantate
  • Bind XXII/7: Germanenzug
  • Bind XXII/8: Helgoland
  • Bind XXIII/1: Lieder
  • Bind XXIII/2: Verdslige korværker

  • Bind XXIV/1: Breve 1852-1886, Andrea Harrandt og Otto Schneider, 1998
  • Bind XXIV/2: Breve 1887-1896, Andrea Harrandt og Otto Schneider, 2003

NGA-udgaven er i almindelighed blevet betragtet som autoritet, men den er ikke fejlfri. I forordet til partituret af den anden version af symfoni nr. 8 tog Nowak med rette afstand fra Haas' metode og fjernede de afsnit fra symfoniens første version, som han havde indsat, men i andre tilfælde blev Haas' fejl ikke rettet. Symfoni nr. 1 c-mol, der blev komponeret i Linz i 1866 og revideret i 1877 i Wien, gengav Nowak efter forgængerens partitur og betegnede den lige som i dette urigtigt som »Fassung 1866« og »Linzer Fassung«, men udgaven omfatter ændringerne fra 1877. Den oprindelige version fra 1866 indgår således hverken i Haas' eller Nowaks udgaver. Ligeledes er Nowaks behandling af symfoni nr. 2 problematisk, fordi den som hos Haas en sammenblanding af to versioner med angivelser i partituret af, hvad der skulle springes over, hvilket Nowak ganske vist gjorde rede for i forordet, men det fjernede ikke muligheden for misforståelse. Konsekvensen heraf var, at de to versioner af symfonien måtte udgives separat af William Carragan, men hans udformning af den første er der grund til at sætte spørgsmålstegn ved, fordi rækkefølgen af de to midtersatser er ombyttet (Scherzo, Adagio), hvad der ikke er dokumentarisk belæg for. Nowaks udgave af symfoni nr. 3 i den anden version er betegnet som »Fassung 1877«, men det er misvisende, da udgaven omfatter den coda til scherzoen, som Bruckner komponerede 10. januar 1878 med henblik på symfoniens udgivelse samme år. Herfra udgik dog codaen, som heller ikke findes i Oesers udgave fra 1950. For at undgå misforståelser ville det have været fordelagtigt at gengive codaen som tillæg sidst i partituret (sådan som for eksempel Paul Hawshaw har gjort i sin gengivelse af messe nr. 3 f-mol, der slutter med et anderledes udformet afsnit af Credo i versionen fra 1883).

Da NGA-serien ikke omfatter alle kendte versioner, har nogle udarbejdet separat opførelsesmateriale, som der dog ikke er givet nærmere oplysninger om. Blandt andet har William Carragan stillet symfoni nr. 1 c-mol i version 1866, symfoni nr. 3 d-mol i version 1874 og symfoni nr. 8 c-mol i version 1888 til rådighed for indspilninger på CD.

III. Neue Anton Bruckner Gesamtausgabe (NBG)

I 2016 indledte Musikwissenschaftlicher Verlag udgivelsen af ny serie, Neue Anton Bruckner Gesamtausgabe (NBG), der ledes af en komité bestående af Paul Hawkshaw, Benjamin M. Korstvedt, Thomas Leibnitz, Andreas Lindner, Angela Pachovsky og Thomas Röder. Udgaven skal afspejle de seneste forskningsresultater, inddrage alle tilgængelige kilder og hvert bind forsynes med et udførligt kritisk apparat. Den skal efter planen omfatte alle symfonier i forskellige versioner. I teksthæfterne til jubilæumsserien af indspilninger på CD med Markus Poschner, der blandt andet anvender partiturer fra den nye udgave, har Paul Hawkshaw fremsat nogle bemærkninger til spørgsmålet om versionerne. Udgaven skal omfatte atten, og han påpeger, at litteraturen og pladeindustrien tidligere har bidraget til det fejlagtige indtryk, at Bruckner har efterladt sig langt flere (se oversigten). De versioner, som udgaven skal omfatte, defineres ud fra historiske hændelser (Ereignisse, occurrences), der markerer afslutningen på en arbejdsproces: en opførelse, en udgivelse eller en dedikation. Blandt andet derved adskiller den nye udgave sig fra de tidligere, der ikke synes at have fastsat retningslinjer for, hvornår der foreligger en ny og selvstændig version. Det nævnte kriterium medfører imidlertid, at blandt andet de oprindelige og afsluttede udformninger af symfonierne nr. 1 og nr. 4 ikke udgives, fordi de ikke betragtes som selvstændige versioner. I stedet udgives senere omarbejdelser, der ikke indgår i Nowaks udgaveserie.

Symfonierne udgives som direktionspartiturer i stort format og beklageligvis ikke i almindeligt tilgængelige studiepartiturer som ved de to ældre udgaver, der har været til stor nytte for Bruckner-forskningen og for interesserede i almindelighed. Forlagets katalog (oktober 2022) nævner ingen af Bruckners vokalværker, men oplyser til gengæld, at disse tre symfonier er udgivet:

  • Symfoni nr. 1 c-mol, version 1868, Thomas Röder (2016)
  • Symfoni nr. 4 Es-dur, version 1878-80, Benjamin M. Korstvedt (2019)
  • Symfoni nr. 8 c-mol, version 1887, Paul Hawkshaw (2022)

Desuden har forlaget udsendt andre symfonier, der blandt andet er anvendt til indspilninger med Markus Poschner:

  • Symfoni nr. 2 c-mol, version 1877, Paul Hawkshaw
  • symfoni nr. 4 Es-dur, version 1876, Benjamin M. Korstvedt
  • Symfoni nr. 6 A-dur, John Williamson
  • Symfoni nr. 7 E-dur, Paul Hawkshaw

Om de resterende udgivelser foreligger der ingen oplysninger.

↑ sidens top

Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Diverse Anton Bruckner

23. juli 2024