»MusikMosaik« |
→ Værkfortegnelser ↓ sidens fod Fortegnelser over Franz Schuberts værker
Der henvises til begge versioner af Deutsch-fortegnelsen med forkortelsen D. Den engelske udgave, der afløste Gustav Nottebohms ufuldstændige værkliste fra 1874, omfatter 998 numre, hvoraf numrene 966-998 betegner ikke-daterede værker. Nummereringen er bevaret i den tyske udgave; dog har senere forkningsresultater nødvendiggjort visse ændringer i værkernes rækkefølge. Desuden udmærker den tyske udgave sig ved at omfatte et betydeligt større antal og mere detaljerede oplysninger om de enkelte værker som f.eks. orkesterbesætning i symfonierne, bibliotekssignaturer for de enkelte manuskripter og redegørelse for deres egenskaber. Begge udgaver omfatter forskellige registre og oversigter, der letter orienteringen. Også med hensyn til incipits er den tyske udgave mere oplysende og præcis end den engelske. For de mange lieders vedkommende indeholder denne kun begyndelsen af sangstemmen, mens den anden medtager både det instrumentale forspil og sangstemmen. Ved kompositioner i flere satser er disse nummerede i den tyske udgave, hvilket specielt er en fordel ved værker, der (som f.eks. symfonier) begynder med langsom indledning, som i den engelske udgave kunne anses for at være en selvstændig sats, eftersom den ikke er nummereret.
Oprettet 7. marts 2009 |