Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

↓ sidens fod → Introduktion til Anton Bruckner

Anton Bruckner
(1824-1896)

»Auf, Brüder, auf!«

(WAB 60)

© Peter Ryom

Friedrich Theophilus Mayr (1793-1858) blev i 1854 udnævnt til Michael Arneths efterfølger som prælat ved St. Florian-stiftelsen, som Bruckner livet igennem havde et nært forhold til. Til Mayrs højtidelige indsættelse komponerede han sin første store messe, Missa solemnis, og til hans navnedag året efter skrev han den her omtalte kantate, Auf, Brüder! auf, und die Saiten zur Hand!.

Værket

Tekst: et digt med syv strofer af Ernst Marinelli (1824-1887), der var gejstlig ved St. Florian, og som skrev teksterne til flere af Bruckners vokalværker.

Disposition: tre satser med hver sin besætning

  • Solo-kvartet (SATB) og kor (SATB), horn solo, 2 horn, 3 basuner (strofe 1 og 2). Uden tempobetegnelse
  • Firestemmigt mandskor a cappella (strofe 3 og 4). Langsam, gemütlich
  • Schlußchor: Firestemmigt kor (SATB), 2 oboer, 2 fagotter, horn solo, 2 trompeter og 3 basuner (strofe 5–7). Heiter

Musikalsk er hovedvægten lagt på det sidste kor, hvor prælaten hyldes med trompetfanfarer.

Udgave

Musikwissenschaftlicher Verlag

  • NGA bind XXII, 3b, Franz Burkhart, Rudolf H. Führer og Leopold Nowak, 1987/1999

↑ sidens top


Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Diverse Anton Bruckner

18. september 2024