 | »MusikMosaik« | |
→ Værkfortegnelser ↓ sidens fod → J. S. Bach Fortegnelser over Johann Sebastian Bachs værker
Mens de to fortegnelser fra 1800-tallet (nr. 1 og 2 i ovenstående liste) kan betragtes som historiske kuriosa, har de to andre (nr. 3-5 og 6) haft betydning for bestæftigelsen med Bachs musik. I den henseende er den sidstnævnte, hvortil der henvises med forkortelsen BC, specielt velegnet til forskningsmæssigt arbejde på grund af sit meget omfattende indhold af detaljerede oplysninger. Den citeres fortrinsvis i videnskabelig litteratur om komponisten. Langt mere praktisk og for længst anerkendt som standardfortegnelse er Schmieders Bach-Werke-Verzeichnis, BWV, som derfor omtales nærmere her med udgangspunkt i udgaven fra 1950. Som det fremgår af titlen, er fortegnelsen systematisk anlagt, idet værkerne er inddelt i grupper med vekslende indhold: Hertil kommer et Anhang med tvivlsomme og uægte værker, fulgt af forskellige oversigter og registre. For de enkelte værker eller værkgrupper (som f.eks. Orgel-Büchlein eller Brandenburgkoncerter) oplyses titel, forfatter til tekster i vokalværker, besætning, henvisning til bind og side i den gamle Bach-Ausgabe (1851-1900) og tidspunkt for tilblivelse. Efter disse oplysninsger følger udførlige incipits for alle satser, bibliografiske data og omfattende itteraturhenvisninger. Få år efter udgivelsen af fortegnelsen offentliggjorde flere Bach-forskere (Georg von Dadelsen, Alfred Dürr) resultaterne af deres forskning, som især betød, at de kronologiske oplysninger, der i hovedsagen stammede fra Philipp Spittas Bach-biografi (1873 og 1880), måtte betragtes som forældede. I de følgende år gjorde Bach-forskningen yderligere fremskridt, nye værker dukkede op, andre kunne påvises ikke at være af ham, visse værker tilhørte andre grupper end dem, de var oprindeligt var katalogiseret i osv. Behovet for en ajourført udgave af Bach-Werke-Verzeichnis gjorde sig stærkere og stærkere gældende, men først i 1990 udkom en revideret fortegnelse, der er udvidet til at omfatte 1120 numre og som oplyser de årstal, der nu betragtes som gældende. På grund af dens store omfang (XLVI+1014 sider) og temmelig forvirrende henvisningssystem i forbindelse med værknumre, der har skiftet plads, fandt forlaget det formålstjenligt at lade fremstille en mindre udgave (nr. 5 i ovenstående oversigt). Dens incipits er ganske korte og antallet af historiske oplysninger og bibliografiske data er væsentligt reduceret.
Oprettet: 7. marts 2009 |