»MusikMosaik«

Han er ophavsmand bl.a. til et stort litterært værk på 20.000 verslinjer om menneskeslægtens frelse ved Jesu Kristi død på korset. Digtet blev omarbejdet og udgivet i flere omgange. Herfra udvalgte Telemann versene 1–41 fra digtets første sang og versene 471–515 fra den 10. sang. Teksten i Telemanns todelte værk, som han skrev i 1759 og uropførte samme år i Hamborg, blev trykt under titlen Zween Auszüge vom dem Gedichte: Der Messias. In Musik gebracht von Telemann. Det bemærkes, at Klopstock er ikke nævnt.

Det store digt var ikke beregnet til musikalsk udsættelse, men det valgte Telemann at se bort fra og komponerede musik til de nævnte dele af teksten. Eftersom denne ikke omfatter afsnit, der kunne lægges til grund for recitativer og arier i da capo-form, består Telemanns værk af en række afsnit af vekslende karakter, vokale og instrumentale. Første del med versene fra første sang omfatter fire afsnit eller satser for henholdsvis tenor solo, bas solo med violin I, II, viola, basso continuo, anden sats er rent instrumental, og i den tredje medvirker en alt solo foruden instrumenterne. Den fjerde og afsluttende sats består af syv sammenhængende afsnit skrevet for henholdsvis sopran solo, tenor solo, bas solo med violin I, II, viola og basso continuo, hvortil stedvis kommer to tværfløjter. Både toneart og taktart skifter fra afsnit til afsnit, hvilket sammen med de skiftende besætninger giver denne del en afvekslende karakter. I anden del med versene fra den 10. sang indgår tre personer: en Herold (tenor), Mirjam (sopran) og Debora (alt). Også her besår musikken af flere satser: en instrumental indledning, Vorspiel, for obo d'amore, violin solo, violin I, II, viola og basso continuo, en recitativisk sats for tenor og basso continuo fulgt af en lang, gennemkomponeret sats delt i 16 dele, der omfatter en duet mellem de to kvindelige personer med tenoren i slutningen ledsaget af to tværfløjter, der stedvis erstattes af to fagotter og to oboer, desuden violin I, II, viola og basso continuo. Desuden indgår et rent instrumentalt afsnit, Symphonie, med samme besætning som i det indledende forspil. Også i denne stort anlagte sats veksler både toneart og taktart gang på gang.