 | »MusikMosaik« |  |
↓ sidens fod → Oversigten Georg Philipp Telemann(1681-1767)Harmonischer Gottesdienst
Under denne overskrift udgav Telemann i 1725 på eget forlag en samling vokalværker, geistliche Cantaten, der på det stilfuldt udstyrede titelblad oplyses at være bestemt til »fremme af såvel privat hus- som offentlig kirkeandagt«, men som i henhold til forordet var beregnet »mere til privat brug og til husandagt end til kirkeandagt.« Om teksterne oplyser Telemann samme sted, at forfatteren er ham ukendt. Dog oplyser Werner Menke, at de var skrevet af Matthäus Arnold Wilkens, der også leverede teksten til Telemanns Lukas-passion fra 1728 (Georg Philipp Telemann. Leben, Werk und Umwelt in Bilddokumenten, s. 185). Samlingen består af tre bind med tilsammen 72 kantater anført efter kirkeårets søn- og helligdage, men serien begynder utraditionelt med nytårsdag og ikke første søndag i advent. Første bind omfatter 26 kantater indtil pinsedag, andet bind med 30 kantater dækker perioden fra trinitatis til søndag efter jul, og tredje bind indeholder 16 kantater, der ikke var kommet med i de to første, bl.a. til 2. og 3. påskedag, Kristi Himmelfartsdag, 2. og 3. pinsedag, 24.–27. søndag efter Trinitatis, Mikkelsdag (29. september) og 2. og 3. juledag. I alle tre bind er værkerne noteret i partitur. Tekstligt forholder kantaterne sig til epistlerne til de pågældende søn- og helligdage. Eksempelvis indledes de tre satser i kantaten til 6. søndag efter trinitatis, hvis epistel var (og stadig er efter første tekstrække) Rom 6:5–11, med ordene Ich bin getauft in Christi Tode, So sind wir durch die Taufe begraben og Ihr Sünden herrscht hinfort nicht mehr in meinen Gliedern (%raquo;Jeg er døbt i Kristi død«, »Således er vi med dåben begravet« og »I synder, hersk ikke mere i mine lemmer«). Med henblik på opførelser i de private hjem skrev Telemann dem for en lille besætning, der kun omfatter en vokal solostemme, et enkelt soloinstrument og basso continuo. Vokalstemmerne er noteret dels med soprannøgle (C-nøgle på første nodelinje), dels med G-nøgle, men de kan i henhold til forordet udføres af både sopran, alt, tenor og bas. De foreskrevne soloinstrumenter er violin, obo, tværfløjte og blokfløjte, og af spredte oplysninger ved basso continuo-stemmen fremgår, at denne er tænkt fremført på cembalo med violoncel. I enkelte tilfælde bliver soloinstrumenterne desuden ledsaget af violiner, der fordobler stemmerne en oktav under. I øvrigt er besætningen altid den samme i de enkelte kantater. Også kantaternes struktur er meget enkel, idet den i langt de fleste tilfælde omfatter to arier og et mellemliggende secco-recitativ. Afvigelser herfra forekommer i kantater, der begynder med et recitativ og ellers omfatter de nævnte værkdele. Arierne er med ganske få undtagelser i traditionel da capo-form. Desuden bemærkes, at tonearten er den samme i de to arier, dog med enkelte undtagelser, f.eks. kantaten Dieß ist der Gottes Kinder til søndagen Jubilate (3. søndag efter påske), hvis ydersatser står i henholdsvis c-mol og C-dur, eller Glaubet, hoffet, leidet, duldet til 26. søndag efter trinitatis med arier i henholdsvis f-mol og F-dur. Desuden skifter tonearten fra kantate til kantate. Langt de fleste er dem, der noteres med ingen eller få fortegn, dvs. C-dur, a-mol, G-dur, g-mol, D-dur, d-mol, F-dur, h-mol osv., men også andre tonearter forekommer, bl.a. E-dur i f.eks. Die Kinder des Höchsten til Sankt Hans-dag eller fis-mol i Erwachet, entreisst euch til søndagen Exaudi (søndagen efter Kristi Himmelfart). I øvrigt rummer samlingen talrige eksempler på den idérigdom og fantasi, der er kendetegnende for Telemanns personstil, og som især kommer til udtryk i ariernes vekslende karakter. Foruden de mest almindelige taktarter som 4/4, 3/4, 3/8 og 2/4 forekommer flere utraditionelle rytmiske mønstre bl.a. i form af hyppige taktskift som f.eks. vekslen mellem 3/8 og 2/4 i den anden arie af Zischet nur, stechet, ihr feurigen (til 1. pinsedag). Usædvanlig er den anden arie af Ihr deren Leben mit bangen Finsternis (til 12. søndag efter trinitatis) hvori den instrumentale solostemme og basso continuo-stemmen er noteret i henholdsvis den sjældne 18/8-takt og 6/4-takt. Tempoangivelserne rækker fra langsomt, Grave og Largo, over moderat, Andante, hurtigt, Allegro og Vivace, til ekstremt hurtigt, Presto og Prestissimo. I flere tilfælde har satsoverskrifterne til formål at bestemme ariernes musikalske karakter, f.eks. Vivace, e pomposamente (»højtideligt«) i kantaten Jauchzt, ihr Christen, seyd vergnügt (til 3. påskedag) eller Mesto e sdegnoso (»sørgeligt og harmfuldt«) i Dieß ist der Gottes Kinder Last (til 3 søndag efter påske). At kantaterne fortrinsvis var bestemt til brug under private former, bekræftes af, at Telemann i forordet med bl.a. en række oplysende nodeeksempler har givet en forholdsvis detaljeret skildring af, hvordan han havde tænkt sig, at musikken skal synges og spilles. Ikke alene er dette et udtryk for hans ønske om at vejlede i musikalsk udførelse, men det er tillige en værdifuld kilde til viden om hans tonesprog. Under titlen Fortsetzung des Harmonischen GottesDienst udgav han nogle år senere en anden, lignende samling geistliche Cantaten til alle kirkeårets søn og helligdage. Teksterne skyldtes Tobias Heinrich Schubart, der var præst ved Skt. Michaeliskirken i Hamborg, og til forskel fra den første samling henholder de sig til evangelierne til de pågældende dage. Kantaterne er igen skrevet for en vokal solist ledsaget af basso continuo, men hertil kommer to instrumenter, der dog ifølge titelbladet kan udelades, således at musikken kan opføres af en enkelt person am Claviere alene. Dette uddyber Telemann i forordet, der er dateret 29. december 1731. Samlingen består af tre bind, hvoraf det første indeholder sangstemmerne og basso continuostemmerne i partitur, mens de to andre omfatter noderne til de ledsagende soloinstrumenter. Kopier i PDFformat af de originale tryk kan downloades her. Siden opdateret 2. juni 2022 |
