»MusikMosaik«

→ Værkfortegnelser ↓ sidens fod

Fortegnelser over Domenico Scarlattis værker

• (Alessandro Longo), Scarlatti. Indice tematico delle sonate per clavicembalo contenute nella raccolta completa riveduta da A. Longo, Ricordi, Milano 1937, genoptrykt 1993
• Ralph Kirkpatrick, Domenico Scarlatti, Princeton University Press, New Jersey 1953, rev. 1968, genoptrykt 1983. Indeholder Catalogue of Scarlatti Sonatas and Table of Principal Sources in Approximatively Chronological Order med Table of Sonatas in the Order of Longo's Edition
• Ralph Kirkpatrick, Domenico Scarlatti. Zweiter Band. Anhang, Dokumente und Werkverzeichnis, Heinrich Ellermann, München 1972

Scarlattis sonater er overleveret dels i enkelte trykte udgaver fra samtiden, bl.a. »Essercizi per Gravicembalo« (1738), dels i en række større håndskrevne samlinger i flere bind, i en række tilfælde med årstal, der muliggør opstillingen af en vis kronologisk orden.

Longo

Den italienske pianist og komponist Alessandro Longo (1864-1945) stod for udgivelsen af Scarlattis sonater, der udkom hos Ricordi i Milano i 1906-10 i 10 bind med 50 sonater i hver plus et supplement-bind med 45 sonater, dvs. i alt 545 værker. Som grundlæggende princip for udgaven udformede Longo "suiter" med hver fem sonater, der blev udvalgt og kombineret tilsyneladende efter musikalske kriterier (toneart, karakter osv.), uden hensyn til den kronologiske orden.
  I det tematiske indeks, der blev udarbejdet over udgaven, er sonaterne opstillede efter toneart (C-dur, c-mol, D-dur, d-mol osv.), men inden for hver gruppe er de anført i tilfældig orden. F.eks. optræder i det afsluttende h-mol-afsnit numrene 350, 449, 263, 347, 447 og 150 i denne rækkefølge. Der findes intet register, hvorfor en hurtig bestemmelse af et givet nummer ikke er mulig. De enkelte sonater identificeres med lige lange incipits på to systemer. Nedenunder oplyses nummeret på bindet i udgaven, det forløbende værknummer (dvs. Longo-nr.) og Ricordis interne udgave-nummer. Der er hverken kildehenvisninger eller angivelser af bibliografisk, historisk og anden art.

Der henvises til Longos fortegnelse med forkortelsen L.

Kirkpartick

Listen over Scarlattis sonater i Scarlatti-monografien af den amerikanske cembalist og musikforsker Ralph Kirkpatrick (1911-1984) er anlagt i tabelform med oplysninger af forskellig art i de enkelte kolonner, bl.a. hans egne værknumre (1-555), de modsvarende Longo-numre, toneart, taktart og tempobetegnelse for den enkelte sonate og hovedkilderne i tilnærmelsesvis kronologisk orden. Der forekommer ingen incipits, hvorfor identifikationen af de enkelte værker besværliggøres. F.eks. indeholder tabellen flere sonater i F-dur, i 3/8-takt og med tempobetegnelsen Allegro: K 6 (L 479), K 38 (L 478), K 44 (L 432), K 107 (L 474), K 150 (L 117), K 276 (L Suppl. 20), K 506 (L 70).
  Monografien indeholder desuden i Appendix V en oversigt over de vigtigste kilder til værkerne for klaviaturinstrumenter (Keybord Works) i enkelte tilfælde med incipit, i Appendix VI en fortegnelse over komponistens vokalværker (operaer, oratorier, serenataer etc., kammerkantater og kirkemusikværker) og i Appendix VII en liste over tvivlsomme og uægte værker. Disse dele af værklisten er ikke nummereret gennemgående.
  Den tyske oversættelse, som forfatteren har forøget med henblik på denne udgave og som foreligger i to bind, indeholder ligeledes en liste over sonaterne i tabelform med de samme oplysninger som i den amerikanske version, dog med den meget væsentlige forskel, at hvert værk identificeres med incipit af samme beskaffenhed som i Longos fortegnelse, dvs. lige lange og noterede på to systemer. Listen er suppleret med en konkordanstabel mellem Longo- og Kirkpatrick-numre og en fortegnelse over sonaterne ordene efter tonearter og taktarter.

Der henvises til Kirkpatricks fortegnelser med forkortelsen K.

• Introduktion til tematiske værkfortegnelser

↑ sidens top

Oprettet 7. marts 2009