»MusikMosaik«

→ Artikler ↓ sidens fod

Musik til og omkring Kyndelmisse

Ordet »Kyndelmisse« kommer fra middelalderlatin Missa candelarum, dvs. »lys-messe«. Dermed hentydes til en messe, hvorunder tælle-, voks- og stearinlys blev indviet. Messen blev afholdt den 2. februar, som i virkeligheden er festen for Marias renselse. I henhold til Moseloven (3. Mos 12:2-8) skulle enhver kvinde, der havde født en søn, fremstille ham i Templet 40 dage efter hans fødsel. Ifølge Lukas-evangeliet (2:22-40) opfyldte Maria denne bestemmelse ved at fremstille Jesus i Templet 40 dage efter hans fødsel. Ved denne lejlighed kom Simeon i Templet, tog drengen i sine arme og priste Gud med sin lovsang: Herre, nu lader du din tjener gå bort i fred, som du har sagt, på latin: Nunc dimittis servum tuum Domine, secundum verbum tuum in pace. I evangelisk-luthersk sammehæng kaldes festen »Marias renselse«, og gudstjenesten på denne dag blev afholdt med blandt andet musikalske bidrag. Hertil hører ikke mindst Martin Luthers gendigtning af Simeons lovsang i koralen Mit Fried und Freud ich fahr dahin fra 1524. Melodien hertil blev komponeret af ham selv eller af hans musikalske medarbejder Johann Walter. På dansk kendes koralen i øvrigt som Med fred og fryd jeg farer hen (DDS 133).

Værker af Johann Sebastian Bach

Til den kirkelige højtid komponerede Johann Sebastian Bach et antal kantater:

• Ich habe genung (eller genug) BWV 82 fra 1727, genopført flere gange med ændret besætning og i andre tonearter
• Erfreute Zeit im neuen Bunde BWV 83 fra 1724. Den slutter med sidste strofe af Luthers ovennævnte koral
• Mit Fried und Freud ich fahr dahin BWV 125 fra 1725. Teksten tager udgangspunkt i Luthers gendigtning, i visse satser ordret, i andre i fri bearbejdelse
• Bekennen will ich seinen Namen BWV 200. Der er tale om en alt-arie, som efter alt at dømme er det eneste overleverede fra en i øvrigt ukendt kantate. Den er dateret til 1735 eller senere.

Specielt bemærkes, at den førstnævnte kantate, BWV 82, indeholder en af Bachs smukkeste og mest udtryksfulde arier: Schlummert ein, ihr matten Augen for bas solo ledsaget af strygere og basso continuo. Også på grund af dens utraditionelle form er den bemærkelsesværdig.

Simeons lovsang

I romersk-katolsk liturgisk tradition indgår Nunc dimittis i den sidste tidebøn om søndagen, komplet. Dette er baggrunden for, at enkelte komponister har skrevet musik til ordene, bl.a. Costanzo Festa (ca. 1490.1545), der fra 1517 til din død virkede som sanger i det pavelige kor. Han betragtes som den mest betydningsfulde komponist mellem Josquin Desprez og Palestrina. Også den sidstnævnte har blandt flere andre komponister sat musik til Simeons lovsang.

En række katolske liturgiske traditioner blev overtaget og videreført af den anglikanske kirke. Simeons lovsang er en af de tekster, der blev oversat til engelsk, Lord, now lettest thou thy servant depart in peace, og anvendt i aftensangen, Evening Service. Hertil har bl.a. William Byrd (1543-1623) og Henry Purcell (1659-1695) skrevet musik. For Purcells vedkommende drejer det sig om de to Services, der er anført i fortegnelsen over hans værker under numrene Z 230 og Z 231.

Dietrich Buxtehude (ca. 1637-1707) skrev i 1674 i anledning af sin fars død et værk i fem dele, BuxWV 76. De fire første er udsættelser for orgel af den tilhørende koralmelodi. Værket slutter med en »Klag-Lied«, Muß der Tod denn auch entbinden, som han rimeligvis selv forfattede teksten til.

For fuldstændighedens skyld er det værd at nævne, at en række komponister fra forskellige stilperioder har skrevet koralbearbejdelser for orgel af den samme melodi, bl.a. J. S. Bach (BWV 616 fra Orgelbüchlein), Johann Pachelbel og Max Reger.

↑ sidens top

Siden oprettet den 28. januar 2013