 |
|  |
|
→ Personer ↓ sidens fod
Personligheder
Joseph Joachim
(1831-1907)
© Peter Ryom
Østrigsk-ungarsk violinist, sin tids mest fremtrædende og indflydelsesrige. Han blev uddannet i Budapest og Wien og blev undervist i komposition ved Mendelssohns konservatorium i Leipzig. Han debuterede som solist i 1843 i Gewandhaus i Leipzig og optrådte det følgende år i London. Fra 1849 virkede han i en kort periode som koncertmester i Liszts orkester i Weimar, men vendte sig efterhånden fra »den nytyske skole« til fordel for de mere konservative tendenser hos Robert Schumann og Johannes Brahms. Med denne sluttede han et venskab, der varede livet ud (bortset fra et brud som følge af Joachims skilsmisse fra hustruen, Amalie, født Weiß). Han var en varm og ihærdig fortaler for Brahms' værker, som han dels dirigerede, dels optrådte i som solist. Fra 1868 underviste han i violinspil i Berlin og uddannede i tidens løb et anseligt antal violinister.
I 1869 grundlagde han en strygekvartet, der opnåede betydelig international anseelse i samtiden. Den optrådte især i England og besøgte flere gange København.
Hans violinspil var præget af en højt udviklet teknik, som han dog ikke betragtede som et mål i sig selv, men som et middel til at opnå det fuldendte musikalske udtryk. Hans fortolkning af Bachs og Beethovens værker blev skelsættende.
Joseph Joachims anseelse fremgår bl.a. af, at flere af samtidens komponister tilegnede ham deres værker, som ikke alle er skrevet for hans instrument. Hertil hører Robert Schumanns symfoni nr. 2 i d-mol (1841, ti år senere omarbejdet og udgivet som nr. 4, opus 120) og fantasi i C-dur for violin og orkester, opus. 131 (1853). Max Bruch tilegnede ham den berømte violinkoncert nr. 1, g-mol, op. 26 (1868). Ligeledes forsynede Bramhs flere af sine værker med dedikationer til Joachim: klaversonate nr. 1, C-dur, op. 1 (1852), scherzoen fra F. A. E.-violinsonaten (1853) og frem for alt violinkoncerten i D-dur, op. 77 (1878). Også Antonin Dvořák tilegnede ham sin violinkoncert i a-mol, op. 53 (1879-80).
Bogstaverne i titlen på den nævnte violinsonate, F. A. E., står for Joseph Joachims motto: »Frei, aber einsam«. Sonaten blev til som et samarbejde mellem tre komponister, der ønskede at hylde den berømte violinist og deres fælles ven. De tre var: Albert Dietrich (1829-1908), der skrev 1. sats, Robert Schumann, fra hvem initiativet udgik og som komponerede 2. og 4. sats, og Brahms, der leverede 3. sats.
↑ sidens top
Forside
Komponister
Artikler
Værklister
Publikationer
Reformationen
Diverse
Opdateret 14. juli 2023
|
|