»MusikMosaik«

↓ sidens fod → Introduktion til Heinichen

Johann David Heinichen
(1683-1729)

Litteratur

Heinichen og hans musik

Johann Gottfried Walther: Musikalisches Lexikon oder musikalische Bibliothek, Leipzig 1732. Udgivet i faksimile af Bärenreiter-Verlag 1953. Artiklen om Heinichen (s. 306-307) er den første kendte skildring af hans levnedsløb. Foruden datoerne for hans fødsel og død omfatter den summariske oplysninger om hans uddannelse, rejse til Italien, ansættelse ved hoffet i Dresden og slutter med navnene på hans efterladte hustru og eneste datte. Langt den største del af artiklen omhandler generalbaslærebogen fra 1728, hvorfra titelbladets lange ordlyd gengives, efterfulgt at en beskrivelse af bogens indhold afsnit for afsnit. Den ældre traktat fra 1711 nævnes, men Heinichens egne kompositioner omtales ikke.

Johann Adam Hiller: Lebensbeschreibungen berühmter Musikgelehrten und Tonkünstler neuerer Zeit, Leipzig 1784 (artiklen om Heinichen s. 128-146). Faksimileudgave: Edition Peters, Leipzig 1975. Foruden biografiske oplysninger omhandler artiklen karakteren af hans musik med udgangspunkt i den omfattende indledning til generalbaslæren fra 1728. Hillers artikel ligger tillige med dem om Stölzel (s. 256-266) og Quantz (s. 200-231) til grund for senere skrifter om Heinichen.

Gustav Adolph Seibel: Das Leben des Königl. Polnischen und Kurfürstl. Sächs. Hofkapellmeisters Johann David Heinichen [...]. Druck und Verlag von Breitkopf & Härtel, Leipzig 1913. Bogen består af tre dele: I. Biographie (s. 1-29), II. Chronologisches Verzeichnis der Opern (s. 30-38), III. Thematisches Verzeichnis der Werke (s. 39-96) og registre (s. 97-102).

Richard Tanner: Johann David Heinichen als dramatischer Komponist: Ein Beitrag zur Geschichte der Oper, Leipzig 1916. Med udgangspunkt i kommentarer til Heinichens traktat om generalbas fra 1728 omtales operaerne Paris und Helena, Mario, Le passioni per troppo amore og Flavio Crispo med oplysninger om rollefordeling, handling og historisk baggrund. Desuden indgår et afsnit om Heinichens serenader og kantater.

Günter Haußwald: Johann David Heinichens Instrumentalwerke (doktorafhandling). Georg Kallmeyer Verlag, Wolfenbüttel und Berlin 1937. Bogen omfatter en kort biografi om komponisten efterfulgt af historisk baggrundsorientering fordelt på fem afsnit. Den afsluttes med en tematisk værkfortegnelse.

Eberhard Schmitz: Die Messen Johann David Heinichens (udgivet efter maskinskrevet doktorafhandling), Hamburg 1967. Heri forskellige værklister.

Wolfgang Horn: Die Dresdner Hofkirchenmusik 1720-1745. Studien zu ihren Voraussetzungen und ihrem Repertoire. Bärenreiter & Carus-Verlag 1987. Fremstillingen består af tre hovedafsnit: I. Der Katholizismus am Dresdner Hof (s. 13-31), II. Gottesdienst und Kirchenmusik (s. 32-58), III. Die Dresdner Hofkirchenmusik unter der Leitung von Johann David Heinichen (1683-1729) und Jan Dismas Zelenka (1679-1745) (s. 59-205).

Melvin P. Unger: The German Choral Church Compositions of Johann David Heinichen (1683-1729). American University Studies. Series XX: Fine Arts; Vol. 14/Peter Lang Verlag 1990.

Musiklivet i Dresden og festlighederne i 1719

Moritz Fürstenau: Zur Geschichte der Musik und des Theaters am Hof zu Dresden. Nach archivalischen Quellen. Faksimileudgave: Edition Peters, Leipzig 1971. Bind I (1861) omfatter afsnittene Johann Georg II, 1656-1680, Johann Georg III, 1680-1691 og Johann Georg IV (1691-1694). Bind II (1862) omfatter Friedrich August I, 1694-1733 og Friedrich August II, 1733-1763. Hovedomtalen af Heinichen findes i bind II, s. 101-104.

Irmgard Becker-Glauch: Die Bedeutung der Musik in den Dresdener Hoffeste bis in die Zeit Augusts des Starken. Bärenreiter, 1951. Omfatter tre kapitler: I. Organisationen af musiklivet ved hoffet, 1548-1733, II. Musikkens betydning for hoffesterne i 16. og 17. århundrede, III. Musikkens betydning for August den Stærkes hoffester. Desuden kronologisk oversigt over de omtalte hoffester med kildeangivelser, billedfortegnelse og litteraturliste.

Ingo Zimmermann (red.): Musikleben in Sachsen — Traditionen, Strukturen, Perspektiven. Sächsicher Musikrat e.V., 1997

Alexander Querengässer: 1719: Hochzeit des Jahrhunderts. Festkultur am Dresdner Hof. Sax Verlag, 2020. Omfatter følgende afsnit: Sächsische Außenpolitik unter August dem Starken, Der Kurprinz auf Reisen, Die Wiener Hochzeit, Die Vorbereitungen, Die Feierlichkeiten, Rezeption des Festes, Die politischen Folgen von Hochzeit und Konfessionswechsel, Fazit og Anhang med forskellige oversigter.

↑ sidens top

Opdateret 27. juni 2023