»MusikMosaik«

Hanslick anses for at være den mest betydningsfulde og indflydelsesrige musikkritiker i 1800-tallet. Han blev født i Prag, hvor han studerede musik hos komponisten Václav Tomášek og jura ved universiteterne i Prag og Wien (1844-49). Han begyndte tidligt at skrive om musik i forskellige tidsskrifter i begge de nævnte byer. Han var ansat som ministeriel embedsmand blandt andet ved kulturministeriet i Wien i årene 1849-61. Samtidig fortsatte han sin virksomhed som skribent og kritiker, i sidstnævnte funktion ved Neue Freie Presse fra 1864. Hans hovedværk, Vom Musikalisch-Schönen. Ein Beitrag zur Revision der Ästethik der Tonkunst, der udkom i Leipzig i 1854, vakte skraks ved udgivelsen betydelig opsigt og gav anledning til en heftig debat. Bogen blev genudgivet adskillige gange og blev oversat til flere sprog. Hans hovedtanke var, at musikken ikke udtrykker følelser, men er klingende form i bevægelse. Som kritiker var han indædt modstander af »den nytyske skole«, hvis hovedrepræsentanter var Richard Wagner og Franz Liszt. Hertil henregnede han også Anton Bruckner, der vel kendte de nye strømninger, men som i sin musik gik sine egne veje, hvilket Hanslicik ikke forstod. Med god grund frygtede mange hans ubarmhjertige kritik. Wagner tegnede et musikalsk portræt af ham i personen »Beckmesser« i Mestersangerne.