»MusikMosaik«

→ Komponister ↓ sidens fod

Komponistportræt

Edward Elgar

Født den 2. juni 1857 i Broadheath (nær Worcester) som søn af en violinist og organist, der tillige var indehaver af en musikhandel i Worchester. Allerede som ung lærte Elgar at spille violin og orgel, men var i øvrigt autodidakt. I 1885 afløste han faderen som organist. Han blev efterhånden lokal kendt som komponist af kantater og mindre, lettere musikstykker. Med sin hustru Caroline Alice, født Roberts, flyttede han i 1889 til London, men vendte to år senere tilbage til hjemstavnen i Worchestershire.

Han skrev en række vokalværker i den klassiske, engelske kortradition: The Black Knight, The Light of Life, King Olaf og Caractacus, der dog også viser indflydelse fra tysk musik af bl.a. Weber, Schumann, Brahms og Wagner.

Det egentlige gennembrud kom i 1899 med opførelsen i London under Hans Richters ledelse af orkesterværket Enigma-variationer, som gjorde ham berømt med ét slag, både på grund af musikkens fremragende kvalitet og på grund af værkets »gådefulde« indhold: dels menes temaet at udgøre akkompagnementet til »en kendt sang« (som det aldrig er lykkedes at identificere), dels tegner hver af de 14 variation et portræt af en af komponistens bekendte eller slægtninge. Den sidste variation er et musikalsk selvportræt.

Hans berømmelsen blev yderligere stadfæstet i 1900 med opførelsen i Birmingham, igen under Hans Richters ledelse, af oratoriet The Dream of Gerontius til tekst af kardinal Newman. Året efter dirigerede Richard Strauss værket tillige med koncertouverturen Cocaigne (In London Town) ved musikfestivalen i Düsseldorf. Elgar blev dermed internationalt anerkendt som en af tidens betydelige komponister. Under et vinterophold i Italien i 1903-04 skrev han koncertouverturen In the South (Alassio), der opførtes kort efter hjemkomsten til England. I Worcestershire, hvor han valgte at blive, fortsatte han med at komponere, hovedsagelig inden for de to genrer, han især er blevet kendt for: oratoriet og orkestermusik. Til den første hører de to første dele af en aldrig afsluttet trilogi, The Apostles og The Kingdom. Orkesterværkerne omfatter dels kortere stykker, bl.a. de fire første af de i alt fem Pomp and Circumstance-marcher, dels to store symfonier i henholdsvis As-dur og Es-dur og den meget lange violinkoncert i h-mol.

I 1912 flyttede han med hustruen til London, men efter udbruddet af 1. Verdenskrig komponerede han kun lidt, men heller ikke efter krigens afslutning skrev han kun få værker. Hertil hører den meget udtryksfulde cellokoncert, strygekvartetten og violinsonaten. I 1920 døde hustruen, der havde været en stor beundrer af hans musik og en betydelig støtte i hans arbejde. Elgar vendte endnu en gang tilbage til Worcestershire, hvor han lejlighedsvis arbejdede videre på oratorie-trilogien og på sin 3. symfoni. Ingen af delene blev skrevet til ende. Han døde den 23. februar 1934 i Worchester, hvor han blev begravet.

Edward Elgar var den første betydningsfulde engelske komponist siden Henry Purcell (1659-95). Elgars musik er kendetegnet ved en blanding af national tradition og påvirkning fra musik af nogle af fastlandets fremtrædende skikkelser. I visse henseender kan nogle af hans værker, f.eks. klaverstykker og mindre kompositioner for orkester, virke lette og salonagtige, men andre er skrevet af en komponist af stort format.

↑ sidens top

Siden opdateret 31. december 2022