»MusikMosaik«

→ Artikler ↓ sidens fod → Introduktion til Anton Bruckner

Anton Bruckner
(1824-1896)

Oversigt over symfonierne

En stor og vigtig del af Bruckners mangeårige kompositoriske virke bestod ikke alene i at skrive symfonier, men også i efterfølgende at revidere dem, foretage ændringer i dem eller at skrive dele af dem om. Flere af symfonierne var genstand for så omfattende indgreb, at der opstod forskellige, mere eller mindre selvstændige versioner af dem. Uanset beskaffenhed og omfang gennemførte han ændringerne dels af egen drift, dels efter tilskyndelse fra dirigenter, bekendte eller medarbejdere, men de havde altid til formål at gøre kompositionerne bedre. Der er dermed tale om en proces, som symfonierne gradvis gennemgik, og som førte til den endelige udformning, dvs. den der rummede hans sidste vilje eller på tysk: »Fassung letzter Hand«. Efter traditionel, romantisk opfattelse er den seneste udformning af et værk den eneste gyldige, som eftertiden skal forholde sig til. Dog har de forudgående, foreløbige versioner historisk interesse, især fordi de afspejler den udvikling, en komposition har gennemgået fra begyndelse til slutning. Normalt bliver derfor alle versioner behandlet som bestanddele af en komponists samlede værk, blandt andet ved så vidt muligt at udgive dem på lige fod med den sidste.

For Bruckners vedkommende har dette synspunkt givet anledning til en række spørgsmål, som det kun i et vist omfang har været muligt at give et endegyldigt og entydigt svar på. Hertil hører navnlig overvejelserne omkring kriterierne for, hvornår indgrebene har ført til nye, selvstændige versioner til forskel fra justeringer eller varianter. Omarbejdelser af egne værker findes der mange eksempler på i musikhistorien, men i den henseende skiller Bruckner sig ud fra andre komponister på grund antallet af forskellige versioner af hans værker. Bland andet er det ikke almindeligt, at en symfoni er overleveret i to, tre eller fire indbyrdes forskellige udformninger, sådan som det er tilfældet med hans symfonier. Og i betragtning af den interesse, hans musik i almindelighed har været genstand for, er det forståeligt, at de spørgsmål, de har rejst, har lagt beslag på betydelig opmærksomhed.

Problemerne skyldes, at Bruckner for det meste ikke betragtede en komposition som endeligt afsluttet efter færdiggørrelsen af partituret, men gang på gang tog værket frem, så det igennem og foretog ændringer af vekslende omfang i det, altid med det formål at forbedre musikken. Indgrebene blev i nogle tilfælde foretaget kort efter den første færdiggørelse, i andre derimod efter en længere periode, der kunne strække sig over flere år. Også arten og omfanget af ændringerne var forskellige. Ofte bestod de i at rette fejl i periodiseringen (opbygningen i regelmæssige grupper på 2 x 2 eller 4 x 4 takter) enten ved indskydelsen af enkelte takter eller ved overstregningen af andre, men han udførte også omarbejdelser af mere vidtgående omfang, blandt andet i satsernes form ved udeladelsen af forskellige afsnit eller i erstatningen af nogle værkdele med andre og desuden ændringer af instrumenteringen og orkesterbesætningen. Motivationen til revisionerne og omarbejdelserne var ofte personlig usikkerhed, men skyldtes også påvirkning fra omgivelserne, både musikere, anmeldere og bekendte, der ofte forholdt sig uforstående over for hans musik og udsatte den for kritik, hvad der altid berørte ham dybt.

Til de komplicerede problemer omkring Bruckners kompositioner kommer de spørgsmål, som en række forskellige fremmede bearbejdelser rejser. De skyldtes navnlig tre af hans tidligere elever på musikkonservatoriet i Wien: Josef Schalk (1857-1900), hans bror Franz Schalk (1863-1931) og Ferdinand Löwe (1865-1925). Dem knyttede han til sig som medarbejdere, og vel var de til stor hjælp og støtte for ham, men utvivlsomt ud fra de bedste hensigter, dog uden reel forståelse for hans særlige tonesprog, omarbejdede de flere af hans kompositioner uden hans vidende eller godkendelse og lod dem opføre og udgive i deres egne udformninger. De forvanskede versioner blev i de første årtier efter 1896 anvendt til opførelser, men ved en koncert i München i 1932, hvor den niende symfoni i d-mol stod på programmet, først i Ferdinand Löwes maltrakterede version fra 1903 og derefter i Bruckners egen udformning, blev det klart, at de originale versioner skulle udgives til erstatning for de gamle. (I øvrigt er det ejendommeligt, at selv i vort århundrede har nogen ment at kunne gøre det bedre end Bruckner ved at udarbejde en »Ny version« af hans symfoni nr. 3.)

De nævnte overvejelser omkring forholdet mellem de ægte versioner kom af nærliggende grunde i betragtning i forbindelse med de ugivelsen af Bruckners originale værker (se indholdsoversigten over de samlede udgaver).

I nedenstående liste anføres årstallene for symfoniernes tilblivelse og for Bruckners fortsatte beskæftigelse med dem. Den er opstillet hovedsagelig på grundlag af WAB-fortegnelsen over hans værker suppleret med de foreliggende partiturer fra den nye samlede udgave (NGA). Til adskillelse af de almindeligt anerkendte, selvstændige versioner fra revisioner og ændringer af mindre omfang anføres de førstnævnte med fed skrift. Af praktiske grunde betegnes de med årstal (nummerering med f.eks. romertal, der forekommer i nogle sammenhænge, er uhensigtsmæssig, fordi disse også anvendes om satsernes rækkefølge inden for de enkelte symfonier). Betegnelser i parentes og anførselstegn er anvendt blandt andet i udgaverne, på indspilninger og i Bruckner-litteraturen.

1. Symfoni uden nummer f-mol, (»Nr. 00«)
• Komponeret 1863: »Studiensymphonie« eller »Schularbeit«
2. Symfoni nr. 1 c-mol
• Komponeret 1865-66 = version 1866, ikke i NGA
• Ændringer 1868
• Nye ændringer 1877 = version 1877, fejlagtigt benævnt »Linzer Fassung« og »Fassung 1866«
• Nye ændringer 1884
• Omarbejdet 1890–91 (»Wiener Fassung«) = version 1891
3. Symfoni nr. 2 d-mol (»Nr. 0«)
• Komponeret 1869, men senere annulleret
4. Symfoniskitse B-dur
• Skrevet oktober 1869, men efterladt ubenyttet
5. Symfoni nr. 2 c-mol, oprindeligt betegnet som nr. 3
• Komponeret 1871-72 (»1. Fassung«) = version 1872
• Mindre ændringer 1873
• flere ændringer 1876-77 (»2. Fassung«) = version 1877
• Revision 1890 med henblik på udgivelse, udkom i 1892
6. Symfoni nr. 3 d-mol, »Wagner-Symphonie«
• Komponeret 1873 (»1. Fassung«) = version 1873
• Forbedret 1874
• Ændring af adagioen 1876
• Omarbejdelser 1877 (»2. Fassung«) = version 1877
• Ændring af scherzoen 1878
• Revision 1888–89 (»3. Fassung«) = version 1889
7. Symfoni nr. 4 Es-dur, »Den Romantiske«
• Komponeret 1874 (»1. Fassung«) = version 1874
• Omarbejdelse med bl.a. ny scherzo og finale 1878 (ikke udgivet samlet i NGA) = version 1878
• Finalen ændret 1880, i NGA med sats 1–3 fra version 1878 (»Fassung 1878/80«) = version 1878-80
• Nye ændringer 1881
• Flere ændringer ca. 1886
• Omarbejdelse 1887-88 (»3. Fassung«), tvivlsom ægthed, tidligere betragtet som uægte = version 1888
8. Symfoni nr. 5 B-dur
• Komponeret 1875-76
• Mindre ændringer 1877–78
9. Symfoni nr. 6 A-dur
• Komponeret 1879-81
10. Symfoni nr. 7 E-dur
• Komponeret 1881-83
• Tvivlsom ændring 1885
11. Symfoni nr. 8 c-mol
• Komponeret 1884-87 (»1. Fassung«) = version 1887
• Ændring af Adagioen 1888
• Gennemgribende omarbejdelse 1889-90 (»2. Fassung«) = version 1890
12. Symfoni nr. 9 d-mol
• Komponeret 1887-94 (sats 1-3)
• Finalen efterladt ufuldendt 1896

↑ sidens top

Siden opdateret den 16. maj 2022