Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

→ Artikler ↓ sidens fod → Introduktion til Anton Bruckner

Anton Bruckner
(1824-1896)

Oversigt over symfonierne

© Peter Ryom

Portræt

En stor og vigtig del af Bruckners mangeårige kompositoriske virke bestod ikke alene i at skrive symfonier, men også i efterfølgende at revidere dem, foretage ændringer i dem eller at skrive dele af dem om. Flere af symfonierne var genstand for så omfattende indgreb, at der opstod forskellige, mere eller mindre selvstændige versioner af dem. Uanset beskaffenhed og omfang gennemførte han ændringerne dels af egen drift, dels efter tilskyndelse fra andre, men de havde altid til formål at gøre kompositionerne bedre. Der er dermed tale om en proces, som symfonierne gradvis gennemgik, og som førte til den endelige udformning, dvs. den der rummede hans sidste vilje eller på tysk: »Fassung letzter Hand«. Efter traditionel, romantisk opfattelse er den seneste udformning af et værk den eneste gyldige, som eftertiden skal forholde sig til. Dog har de forudgående, foreløbige versioner historisk interesse, især fordi de afspejler den udvikling, en komposition har gennemgået fra begyndelse til slutning. Normalt bliver derfor alle versioner behandlet som bestanddele af en komponists samlede værk, blandt andet ved så vidt muligt at udgive dem på lige fod med den sidste.

For Bruckners vedkommende har dette synspunkt givet anledning til en række spørgsmål, som det kun i et vist omfang har været muligt at give et endegyldigt og entydigt svar på. Hertil hører navnlig overvejelserne omkring kriterierne for, hvornår indgrebene har ført til nye, selvstændige versioner til forskel fra justeringer eller varianter. Omarbejdelser af egne værker findes der mange eksempler på i musikhistorien, men i den henseende skiller Bruckner sig ud fra andre komponister på grund antallet af forskellige versioner af hans værker. Bland andet er det ikke almindeligt, at en symfoni er overleveret i to eller tre indbyrdes forskellige udformninger, sådan som det er tilfældet med hans symfonier. Og i betragtning af den interesse, hans musik i almindelighed har været genstand for, er det forståeligt, at de spørgsmål, de har rejst, har lagt beslag på betydelig opmærksomhed.

Problemerne skyldes, at Bruckner for det meste ikke betragtede en komposition som endeligt afsluttet efter færdiggørrelsen af partituret, men gang på gang tog værket frem, så det igennem og foretog ændringer af vekslende omfang i det, altid med det formål at forbedre musikken. Indgrebene blev i nogle tilfælde foretaget kort efter den første færdiggørelse, i andre derimod efter en længere periode, der kunne strække sig over flere år. Også arten og omfanget af ændringerne var forskellige. Ofte bestod de i at rette fejl i periodiseringen (opbygningen i regelmæssige grupper på 2 x 2 eller 4 x 4 takter) enten ved indskydelsen af enkelte takter eller ved overstregningen af andre, men han udførte også omarbejdelser af mere vidtgående omfang, blandt andet i satsernes form ved udeladelsen af forskellige afsnit eller i erstatningen af nogle værkdele med andre og desuden ændringer af instrumenteringen og orkesterbesætningen. Motivationen til revisionerne og omarbejdelserne var ofte personlig usikkerhed, men skyldtes også påvirkning fra omgivelserne, både musikere, anmeldere og bekendte, der ofte forholdt sig uforstående over for hans musik og udsatte den for kritik, hvad der altid berørte ham dybt.

I årtierne efter Bruckners død i 1896 var nogle af symfonierne genstand for en vis interesse, men det var de uautoriserede versioner, der blev udgivet og opført og dermed uvægerligt gav et fordrejet billede af hans musikalske univers. De originale versioner var glemt, og de skulle efter nogles mening forblive upåagtede. Eksempelvis tog Franz Schalk i 1930 som reaktion på udgivelsen af den 9. symfoni i den originale version Ferdinand Löwes bearbejdelse fra 1903 i forsvar og afviste skarpt tanken om at udgive Bruckners originale udformninger i stedet for de bearbejdede, herunder Schalks egne (jf. Leibnitz, s. 263ff).

Imidlertid indtraf en skælsættende begivenhed i München den 2. april 1932, da Sigmund von Hausegger dirigerede ved en koncert, hvor den samme symfoni nr. 9 stod på programmet, først i Ferdinand Löwes dengang almindeligt kendte udgave og derefter i Bruckners originale version. Det blev ved den lejlighed tydeligt for tilhørerne, hvor store kvalitetsforskelle der var mellem den uautoriserede bearbejdelse og Bruckners egen udformning. Begivenheden gav anledning til ønsket om at lade hans originale versioner udgive, hvilket blev mødt med skepsis og ligefrem indædt modstand, men i 1934 begyndte udgivelsen af dem efter musikvidenskabelige, kildekritiske principper. En lignende begivenhed fandt sted i 1935, da Sigmund von Hausegger dirigerede den 5. symfoni henholdsvis i Schalks bearbejdelse og i Bruckners egen udformning, hvilket bekræftede berettigelsen af at udgive de originale versioner. Symfonierne blev i første omgang udgivet under ledelse af Robert Haas (1886-1960) og efter 1945 af Leopold Nowak (1904-1991), der stod for en ny og mere omfattende serie. Efter hans død blev udgivelsen videreført af andre. En oversigt over udgaverne kan ses her.

De kritiske udgaver har gjort det muligt at opføre og studere Bruckners værker i den udformning, han selv stod for, men det gælder kun i en vis udstrækning. Især har de versioner, der stammer fra slutningen af 1880'erne og begyndelsen af 1890'erne, og som hans elever i større eller mindre omfang har haft en andel i, givet anledning til tvivl om, hvorvidt de skal medregnes til de autoriserede og betegnes som Originalfassungen, eller omvendt bør henvises til gruppen af fremmede bearbejdelser. Selv i de tilfælde, hvor Bruckner egenhændigt har ændret eller rettet i andres nodemateriale, kan dette ikke uden videre betragtes som entydig bekræftelse på hans godkendelse. Og om denne i givet fald har været modstræbende eller helhjertet fra Bruckners side, forbliver et ubesvaret spørgsmål.

De forskellige versioner af symfonierne kan inddeles i grupper efter type og oprindelse:

  1. Originale versioner (Originalfassungen) omfatter de udformninger, som Bruckner selv stod for, dvs. både oprindelige versioner (Urfassungen) og senere omarbejdelser. Hertil henregnes de versioner med ændringer, som hans elever foreslog, og som han menes at have godkendt.
  2. Versioner, der skyldes Bruckners elever, men som han ikke selv havde godkendt. Deres udgaver var almindeligt anerkendt og anvendt til opførelser indtil begyndelsen af 1930'erne, og flere af symfonierne blev desuden udgivet i studiepartiturer efter disse bearbejdelser af bl.a. forlagene Philharmonia og Universal Edition (ved Josef v. Wöss). — I øvrigt er det ejendommeligt, at selv i vort århundrede har nogen ment at kunne gøre det bedre end Bruckner ved at udarbejde en »Ny version« af symfoni nr. 3.
  3. De to kritiske udgaver ved henholdsvis Robert Haas og Leopold Nowak omfatter hver forskellige versioner af flere af symfonierne. I en række tilfælde har Nowak taget afstand fra nogle af sin forgængers metoder, og har derfor udgivet symfonierne i nye versioner. De fortsatte bestræbelser på at gengive Bruckners værker i overensstemmelse med hans intentioner har desuden medført nødvendigheden af igen at genudgive enkelte af symfonierne i nye, ændrede versioner. Det skyldes især, at mange enkeltheder i de originale håndskrevne partiturer, bl.a. overstregninger og tilføjelser, ikke er entydige og derfor er blevet tolket på forskellige måder.

I nedenstående liste anføres årstallene for symfoniernes tilblivelse og for Bruckners fortsatte beskæftigelse med dem. Den er opstillet hovedsagelig på grundlag af WAB-fortegnelsen over hans værker suppleret med de foreliggende partiturer fra den nye samlede udgave (NGA). Til adskillelse af de almindeligt anerkendte, selvstændige versioner fra revisioner og ændringer af mindre omfang anføres de førstnævnte med fed skrift. Af praktiske grunde betegnes de med årstal (nummerering med f.eks. romertal, der forekommer i nogle sammenhænge, er uhensigtsmæssig, fordi disse også anvendes om satsernes rækkefølge inden for de enkelte symfonier). Betegnelser i parentes og anførselstegn er anvendt blandt andet i udgaverne, på indspilninger og i Bruckner-litteraturen.

  1. Symfoni uden nummer f-mol, (»Nr. 00«)
    • Komponeret 1863: »Studiensymphonie« eller »Schularbeit«
  2. Symfoni nr. 1 c-mol
    • Komponeret 1865-66 = version 1866, ikke i NGA
    • Ændringer 1868
    • Nye ændringer 1877 = version 1877, fejlagtigt benævnt »Linzer Fassung« og »Fassung 1866«
    • Nye ændringer 1884
    • Omarbejdet 1890–91 (»Wiener Fassung«) = version 1891
  3. Symfoni nr. 2 d-mol (»Nr. 0«)
    • Komponeret 1869, men senere annulleret
  4. Symfoniskitse B-dur
    • Skrevet oktober 1869, men efterladt ubenyttet
  5. Symfoni nr. 2 c-mol, oprindeligt betegnet som nr. 3
    • Komponeret 1871-72 (»1. Fassung«) = version 1872
    • Mindre ændringer 1873
    • flere ændringer 1876-77 (»2. Fassung«) = version 1877
    • Revision 1890 med henblik på udgivelse, udkom i 1892
  6. Symfoni nr. 3 d-mol, »Wagner-Symphonie«
    • Komponeret 1873 (»1. Fassung«) = version 1873
    • Forbedret 1874
    • Ændring af adagioen 1876
    • Omarbejdelser 1877 (»2. Fassung«) = version 1877
    • Ændring af scherzoen 1878
    • Revision 1888–89 (»3. Fassung«) = version 1889
  7. Symfoni nr. 4 Es-dur, »Den Romantiske«
    • Komponeret 1874 (»1. Fassung«) = version 1874
    • Omarbejdelse med bl.a. ny scherzo og finale 1878 (ikke udgivet samlet i NGA) = version 1878
    • Finalen ændret 1880, i NGA med sats 1–3 fra version 1878 (»Fassung 1878/80«) = version 1878-80
    • Nye ændringer 1881
    • Flere ændringer ca. 1886
    • Omarbejdelse 1887-88 (»3. Fassung«), tvivlsom ægthed, tidligere betragtet som uægte = version 1888
  8. Symfoni nr. 5 B-dur
    • Komponeret 1875-76
    • Mindre ændringer 1877–78
  9. Symfoni nr. 6 A-dur
    • Komponeret 1879-81
  10. Symfoni nr. 7 E-dur
    • Komponeret 1881-83
    • Tvivlsom ændring 1885
  11. Symfoni nr. 8 c-mol
    • Komponeret 1884-87 (»1. Fassung«) = version 1887
    • Ændring af Adagioen 1888
    • Gennemgribende omarbejdelse 1889-90 (»2. Fassung«) = version 1890
  12. Symfoni nr. 9 d-mol
    • Komponeret 1887-94 (sats 1-3)
    • Finalen efterladt ufuldendt 1896

↑ sidens top


Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Reformationen Diverse

Opdateret 2. august 2023