»MusikMosaik«

→ Artikler → Heinrich Schütz ↓ sidens fod

Værker af Heinrich Schütz
(1585-1672)

Der Schwanengesang

Begrebet »svanesang« stammer fra den ældgamle forestilling om, at en svane udbryder i sang, umiddelbart før den dør. Siden antikken er betegnelsen blevet anvendt om en kunstners sidste arbejde inden for sit felt. Blandt eksemplerne kan nævnes Hans Adolph Brorsons efterladte digte, der blev udgivet året efter hans død i 1764 under titlen Svane-Sang, og en samling af Franz Schuberts efterladte lieder, som blev udgivet i 1829, året efter hans død, og som forlæggeren gav overskriften Schwanengesang. Den samme titel findes også hos Heinrich Schütz, men til forskel fra de nævnte eksempler betegner den en samling, som han afsluttede året før sin død i 1672. Betegnelsen Der Schwanengesang stammer fra samtiden. Samlingen omfatter musikalske udsættelser af disse tysksprogede bibeltekster:

1. Salme 119 i Salmernes Bog, indgår i satserne SWV 482-492
2. Salme 100 i samme skrift, SWV 493
3. Marias lovsang, Luk 1:46-55, SWV 494

Samlingen er overleveret i en afskrift i flere dele forsynet med trykte titelblade, der indeholder titlen:

Königs und Propheten Davids Hundert und Neunzehnter Psalm in Eilf Stükken Nebenst dem Anhange des 100. Psalms: Jauchzet dem Herrn! und eines deutschen Magnificats: Meine Seele erhebt den Herrn. [...]

Desuden omfatter manuskriptet en ligeledes trykt indholdsfortegnelse:

Af titelbladene fremgår desuden, at musikken er ottestemmig og skrevet for to kor. Manuskriptet omfatter syv stemmer: sopran I, alt I, tenor I, bas I, alt II, bas II og basso continuo, hvoraf følger, at to stemmer mangler: sopran II og tenor II. I moderne udgaver er disse forsøgt rekonstrueret. Desuden kendes et andet manuskript, der indeholder sidste del komplet.

Den 119. salme er alfabetisk, dvs. at alle vers i de enkelte afsnit begynder med samme bogstav i det hebraiske alfabet. Salmen er delt i 22 afsnit, svarende til antallet af bogstaver i alfabetet, og da hvert afsnit omfatter 8 vers, består salmen af 176 vers i alt. Den er dermed den længste i Salmernes Bog.

I katolsk liturgisk sammenhæng anvendes salme 119 (= 118 i Vulgata) i de såkaldte små tidebønner om søndagen, hvor teksten er delt i 11 afsnit, hver omfattende to bogstavgrupper:

• Prim: vers 1-16 (ALEPH og BETH) og 17-32 (GHIMEL og DALETH)
• Terts: vers 33-48 (HE og VAU), 49-64 (ZAIN og HETH) og 65-80 (TETH og IOD)
• Sekst: vers 81-96 (CAPH og LAMED), 97-112 (MEM og NUN) og 113-128 (SAMECH og AIN)
• Non: vers 129-144 (PHE og SADE), 145-160 (COPH og RES) og 161-176 (SIN og TAU)

I evangelisk-luthersk sammenhæng har salme 119 ingen speciel funktion. Alligevel har Schütz valgt at anlægge sin udsættelse af ordene efter samme princip som i de nævnte tidebønner, således at den består af 11 motetlignende satser med hver to bogstavgrupper. Hertil kommer i hver sats den lille doxologi, Ehr sei dem Vater und dem Sohn und auch dem Heiligen Geiste, wie es war im Anfang, jetzt und immerdar und von Ewigkeit zu Ewigkeit. Amen.

De 11 satser med vers fra Salme 119, SWV 482-492, indledes med en enstemmig intonation, der synges unisont af sopran I, tenor I og basso continuo. Ligeledes begynder den afsluttende doxologi med enstemmig intonation for de samme tre stemmer. Salme 100 begynder med enstemmig intonation for tenor I og basso continuo, der også istemmer den afsluttende doxologi. Til forskel herfra er »Det tyske Magnificat« udsat flerstemmigt fra begyndelse til slutning.

Heinrich Schütz' Der Schwanengesang er udgivet i partitur af Deutscher Verlag für Musik, Leipzig 1984, ved Wolfram Steude. Desuden foreligger flere forskellige indspilninger, bl.a. med The Hilliard Ensemble, Knabenchor Hannover og London Baroque, plademærke: Harmonia Mundi.

↑ sidens top

Siden oprettet den 13. april 2015