 | »MusikMosaik« |  |
KomponistportrætDomenico Scarlatti
Italiensk komponist, der med 555 hovedsageligt ensatsede sonater for cembalo især fik betydning for udviklingen af klavermusikken og spilleteknikken. (Giuseppe) Domenico Scarlatti blev født i Napoli den 26. oktober 1685 (dvs. samme år som Johann Sebastian Bach og Georg Friedrich Händel). Han var søn af komponisten Alessandro Scarlatti (1660-1725)og hustruen Antonia, født Anzalone. Allerede som dreng viste han udtalte musikalske evner, som faderen gennem sin undervisning bidrog til at udvikle. Som 14-årig blev han ansat som organist og komponist ved det kongelige hof i Napoli, hvor han skrev kirkemusik og operaer. Han forsøgte at få ansættelse i Firenze og i 1705 Venezia, hvor han traf og sluttede venskab med Händel og med den engelske organist Thomas Roseingrave, men vendte tilbage til fødebyen. Sammen med faderen slog han sig ned i Rom, hvor han virkede som orkesterleder og operakomponist i perioden 1707-1719. Efter et kortvartigt ophold i Palermo rejste han i 1720 til Lissabon, hvor han blev ansat som kapelmester ved det kongelige hof. Her underviste han infantinden Maria Barbara og hendes bror Antonio i klaverspil. Det var især i den fobindelse, han komponerede mange af sine sonater. Da Maria Barbara i 1729 blev viet til den spanske tronfølger, den senere Ferdinand IV, fulgte han hende først til Sevilla i 1729, derefter til Madrid i 1733. Her forblev han resten af sit liv. I 1738 blev han adlet af den portugisiske konge, og som tak komponerede Scarlatti en samling på 30 cembalostykker, som han samme år udgav med tilegnelse til kongen under titlen Essercizi per Gravicembalo, den eneste udgave fra samtiden, som han personligt havde opsyn med . Året efter udgav Thomas Roseingrave en samling på 42 stykker af ham i London. Ved det spanske hof var han højt anset. Han blev nær ven med sin landsmand, kastraten Carlo Broschi, kendt som Farinelli. Scarlatti døde i Madrid den 3. juli 1757. Hans værker er blevet katalogiseret af Alessandro Longo (1937) og af Ralph Kirkpatrick (1968). Oprettet 7. marts 2009 |