 | »MusikMosaik« | |
→ Artikler → Indspilninger ↓ sidens fod Specielle indspilninger af G. F. Händels Messiah  Indhold: 1. Indledning De to indspilninger fra henholdsvis Naxos og Linn, der skal omtales her, påkalder sig interesse, fordi de oplyses at indholde den version af Messiah, som Händel stod for uropførelsen af. Denne fandt sted den 13. april 1742 i Dublin, hvortil han var rejst fra London nogle måneder forinden for at give en række koncerter. Det specielle ved de to indspilninger er, at de omfatter flere satser, der normalt ikke anvendes. De talrige opførelser og indspilninger, der foretages af Händels berømteste oratorium, er indbyrdes meget forskellige. Det skyldes selvfølgelig først og fremmest, at den musikalske udførelse, solisternes vokale formåen, antallet af medvirkende instrumentalister og korsangere, anvendelsen af moderne eller historiske instrumenter, rummets akustiske egenskaber, optageteknik osv. veksler fra udførelse til udførelse. Men hertil kommer, at de også indholdsmæssigt er meget uensartede. Årsagen er, at oratoriet ikke foreligger i én, almindeligt anerkendt version, men i flere forskellige. På Händels og Bachs tid, dvs. i første halvdel af 1700-tallet, var det almindeligt, at store vokalværker som operaer, oratorier og passioner blev omarbejdet i større eller mindre omfang i forbindelse med senere genopførelser under komponistens ledelse. Derfor er der intet usædvanligt i, at Händel gang på gang gjorde Messiah til genstand for ændringer og indgreb i form af tilføjelsen af nye satser til estatning for de eksisterende, omarbejdelsen af enkelte værkdele, genindsættelsen af ældre satser på den oprindelige plads osv. Ofte var begrundelsen hensynet til de medvirkende musikeres evner og talent — eller mangel på samme. Under alle omstændigheder var følgen, at værket i Händels levetid blev opført i flere indbyrdes forskellige udformninger. Dog kan ingen af dem med sikkerhed betegnes som Händels foretrukne eller endegyldige. Ædringerne vedrørte i øvrigt kun solosatser, ikke korene, som derfor er fælles for alle versionerne. På den anden side adskiller værket sig fra alle andre lignende fra samtiden ved, at teksten (med en enkelt undtagelse) er den samme i alle versionerne, eftersom de nye satser blev skrevet til de foreliggende ord. Idéen til værket skyldes Charles Jennens (1700-1773), der sammenstillede udvalgte citater fra Det gamle og Det nye Testamente og overlod dem til Händel i 1741 med opfordring til at sætte dem i musik. Jennens havde i øvrigt et bestemt formål med at samle bibelcitaterne til Messiah, for med dem ønskede han at gendrive nogle af sin samtids ukristne holdninger, som dog ikke skal omtales nærmere her. For fuldstændigheds skyld har udgiverne af moderne direktions-, studie- og korpartiturer af Messiah gengivet flere satsvarianter side om side, men denne fremgangsmåde indebærer, at værket let kommer til at fremstå som »det store tag-selv-bord«, hvorfra man frit kan udvælge og sammensætte de varianter, man foretrækker, uden hensyn til de historiske forhold. I nogle tilfælde opføres og indspilles værket derfor i blandingsversioner, som Händel ikke selv har stået for, men hertil skal bemærkes, at det kun i begrænset omfang er muligt at bestemme den nøjagtige udformning af de enkelte opførelser, som Händel selv dirigerede. Usikkerheden gælder også den version, værket blev uropført i. Den først opførte version kendes dels fra Händels originale, håndskrevne partitur, dels fra den afskrift, som hans medhjælp John Christopher Smith udarbejdede umiddelbart efter værkets afslutning og som påviseligt blev anvendt ved uropførelsen, og dels fra den tekstbog (libretto), der blev trykt i Dublin og solgt (for »a British Six-pence«) til publikum ved indgangen til koncertsalen. Desuden er enkelte satser, der menes at stamme fra uropførelsen, overleveret i forskellige, samtidige manuskripter. De tre nævnte hovedkilder er indbyrdes forskellige, hvad indholdet angår. Det skyldes bl.a., at Händel allerede før uropførelsen gennemførte de første ændringer i værket, uden tvivl af hensyn til de sangere, der skulle medvirke. Nogle arier i det originale partitur udgik til fordel for satser af en anden beskaffenhed, mens andre blev erstattet af nye kompositioner. Men det er i flere tilfælde ikke muligt at afgøre, om ændringerne blev foretaget umiddelbart før uropførelsen, eller om de stammer fra en senere revision af værket. 2. De berørte værkdele I den efterfølgende oversigt over de berørte værkdele anføres 1. den originale sats i Händels partitur, 2. den eller de varianter, der muligvis blev opført (og indspillet på de nævnte optagelser), 3. enkelte oplysninger om senere ændringer, dvs. traditionelt anvendte og dermed almindeligt kendte satser (betegnede som 'Trad.'). Satsnumrene henviser til listen over tekstdelene og satsvarianterne i kompendiet »G. F. Händels Messiah«. Skønt begge indspilninger hævdes at gengive den version af Messiah, der blev uropført, og derfor skulle være indholdsmæssigt identiske, kan forskellene mellem dem ses som udtryk for, at det reelt ikke er muligt nøjagtigt at bestemme udformningen af den. På den anden side har de bl.a. det til fælles, at de er foretaget med et meget beskedent antal korsangere og instrumentalister, svarende nogenlunde til forholdene i Dublin i 1742. Desuden bemærkes, at flere korsangere medvirker på skift som vokalsolister i arier, recitativer osv. 3. Diskografiske oplysninger
Siden oprettet den 15. januar 2012 |