 | »MusikMosaik« | |
→ Artikler ↓ sidens fod Den anonyme Lukas-passion BWV 246Året efter Johann Sebastian Bachs død i 1750 affattede hans næstældste søn, Carl Philipp Emanuel, og en af hans tidligere elever, Johann Friedrich Agricola, en nekrolog, der blev udgivet i 1754. Dokumentet er vigtigt af flere grunde, ikke mindst fordi det indeholder en oversigt over den musik, Bach havde skrevet. Heri omtales bl.a. Fem passioner, blandt hvilke der befinder sig en dobbeltkoret Denne oplysning har i tidens løb givet anledning til en del hovedbrud, fordi kun tre passioner kendes med sikkerhed: efter evangelisterne Matthæus (BWV 244, som er den dobbeltkorede), Johannes (BWV 245) og Markus (BWV 247, hvortil musikken kun delvis er overleveret i andre værker). Tilbage står spørgsmålet om de manglende to passioner. Det ville i denne forbindelse være nærliggende at betragte den passion efter Lukas, der blev udgivet i den gamle udgave af Bachs værker og i 1950 katalogiseret i overensstemmelse hermed (BWV 246) som den ene af dem, men af flere grunde har denne teori måttet afvises. Ikke alene opviser musikken betydelige stilistiske forskelle i forhold til Bachs skrivemåde, hvad der i sig selv førte til, at passionen allerede i forordet til udgaven og senere i værkfortegnelsen blev behandlet med forbehold med hensyn til ægtheden, men hertil kommer, at overleveringen af værket er af en sådan beskaffenhed, at det betragtes som uægte. Lukas-passionen kendes fra et håndskrevet partitur, der hverken indeholder et komponistnavn eller et årstal, der kunne give et fingerpeg om ophavsmandens identitet. Dele af partituret blev skrevet dels af Bach, hvilket er grunden til at det blev optaget i den gamle udgave, dels af Carl PHilipp Emanuel, som må have vidst, at passionen ikke skyldtes faderen, hvorfor han ikke kan have talt den med i opgørelsen over »fem passioner«. Ikke alene musikalsk, men også indholdsmæssigt adskiller værket sig fra Bachs passioner. Ifølge den gamle satsnummerering omfatter værket 78 satser mod f.eks. 40 i den tradionelt opførte version af Johannes-passionen. Af de 78 satser er ikke færre end 32 betegnede som Choral i både partiturafskriften og udgaven mod 11 i Johannes-passionern. Lukas-passionen omfatter i øvrigt én korsats, seks arier og en terzet mod to korsatser, otte arier og to Arioso-satser i den anden. Endelig er evangelieberetningen i den anonyme passion fordelt på 38 kortere eller længere recitativer, flere med kor, mod 17 i Johannes-passionen. Partituret fra den gamle udgave er tilgængelig på nettet: BWV 246. Desuden er værket indspillet af Charlotte Lehmann, Gudrun Smid, sopraner, Elisabeth Künstler, alt, Georg Jelden, tenor I (evangelist), Graeme Nicholson, tenor II, Ulrich Schaible, bas I (Jesus), Wolfgang Herrlitz, bas II, Balinger Kantorei, Kammerorkester Collegium Musicum Tübingen, dir. Gerhard Rehm. Plademærke og -nummer: Brilliant Classics 99051. Siden oprettet den 24. februar 2015 |