Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

→ Artikler ↓ sidens fod

Anton Bruckner
(1824-1896)

»En ny version af Symfoni nr. 3«

© Peter Ryom 2021

Bruckners tredje symfoni, som han tilegnede Richard Wagner og derfor ofte omtalte som sin »Wagner-Symphonie«, blev komponeret i 1873, men som andre af hans symfonier blev den omarbejdet flere gange i de følgende år. I henhold til den videnskabelige, kildekritiske udgave fra »Musikwissenschaftlicher Verlag« foreligger symfonien i tre autentiske versioner fra henholdsvis 1873, 1877 og 1889, hvortil kommer dels en ikke udgivet version med mindre ændringer fra 1874, dels en uægte version, som hans medarbejder og tidligere elev Franz Schalk stod for i 1890. Af den anden version udarbejdede Gustav Mahler og Rudolf Krzyzanowsky desuden en version for firehændigt klaver, udgivet i 1878. I øvrigt er den tredje den eneste af Bruckners elleve symfonier, der blev udgivet i partitur to gange i hans levetid, henholdsvis i 1878 og 1890.

Den oprindelige version er med et samlet taktantal på 2056 Bruckners længste overhovedet, men på grund af dens store omfang afviste Wiener Philharmonikerne at opføre den. Hovedsagelig af den grund fandt Bruckner det nødvendigt at ændre den, og hans første omarbejdelse bestod navnlig i at afkorte den. Det betød dog ikke, at den blev vel modtaget i samtiden. Det var planlagt, at Johann Herbeck skulle opføre den i Wien den 16. december 1877, men han døde i oktober, hvorfor Bruckner selv måtte overtage dirigentstokken. Opførelsen blev en eklatant fiasko, ikke mindst fordi han var uerfaren som orkesterleder. Den anden og sidste ommarbejdelse førte til yderligere forkortelser, men opførelsen af den i Wien den 21. december 1890 med Wiener Philharmonikerne under ledelse af Hans Richter blev til gengæld en stor succes.

Bruckners egne tre versioner af symfonien er blevet indspillet adskilige gange af forskellige dirigenter og med skiftende orkestre. Af indlysende grunde er de indbyrdes forskellige med hensyn til udtryk, tempo, temperament osv., men de afspejler på hver sin måde Bruckners vekslende forestillinger om værket. Også den uægte version fra 1890 er blevet indspillet flere gange, bl.a. af Hans Knappertsbusch med henholdsvis Wiener Philharmoniker og Berliner Philharmoniker i 1954 og af Gerd Schaller med Philharmonie Festiva i 2017, men optagelserne har ifølge sagens natur kun historisk interesse.

CD

I 2005 udsendte det østrigske pladeselskab Preiser Records en CD med titlen »Anton Bruckner Symphony III Reloaded«, som oplyses at være Neufassung von Peter Jan Marthé. Indspilningen fandt sted live den 19. august 2005 i Stiftsbasilikaen i Skt. Florian, hvor Peter Jan Marthé selv dirigerede European Philharmonic Orchestra. Det nye i denne version er, at symfonien er blevet ændret på en række måder og derfor fremstår i en udformning, der afviger både fra Bruckners egne versioner og fra hans medarbejder Franz Schalks. Blandt Peter Jan Marthés indgreb falder ombytningen af de to midtersatser straks i øjnene, da Scherzoen er placeret før Adagioen (ligesom i Bruckners ottende og niende symfonier). I Scherzoen er der indsat gentagelsestegn, som Bruckner ellers var gået bort fra, og desuden er instrumenteringen stedvis ændret ved tilføjelsen af forskellige instrumentale stemmer. Orkesterbesætningen blev udvidet med en kontrabastuba, som Bruckner først anvendte i den syvende symfoni fra 1883. Desuden er musikken omdannet ved udeladelsen af kortere eller længere afsnit og ved tilføjelsen af nykomponerede passager. Resultatet er en version, der kun har lidt med Bruckners musikalske univers at gøre, og som i lighed med blandt andet de forskellige orgeltransskriptioner af Bruckners symfonier og andre orkesterværker ikke formår at kaste nyt lys over hans store og monumentale »Wagner-Symphonie«.

På en vis måde svarer »den nye version« til de forsøg, der i tidens løb er gjort for at fuldstændiggøre finalen af den niende symfoni, som Bruckner efterlod i form af skitser og mere eller mindre færdige partitursider. De forskellige forsøg er blevet indspillet flere gange, og skønt optagelserne selvsagt kan give et indtryk af Bruckners ideer, er der ifølge sagens natur ikke tale om versioner, der kan gøre det ud for at være en ægte Bruckner-komposition.

Blandt foreliggende indspilninger af Bruckners symfonier anføres til orientering her nogle af dem, der omfatter en af de autentiske versioner:

CD  CD  CD  CD
  • Version 1873: Rémy Ballot og Altomonte Orchester St. Florian. Liveoptagelse 23. august 2013 i Stiftsbasilikaen i Skt. Florian. ◊ Gramola 99044
  • Version 1874: Gerd Schaller og Philharmonie Festiva. Liveoptagelse i juli 2011. ◊ Profil PH12022
  • Version 1877: Thomas Zehetmair og Musikkollegium Winterthur. Optagelser 4.-6. april 2018. ◊ MDG 901 2090-6
  • Version 1889: Marek Janowski og Orchestre de la Suisse Romande. Optagelse oktober 2011. ◊ Pentatone PTC 5786 449

↑ sidens top


Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Reformationen Diverse

Siden oprettet den 17. juli 2021