»MusikMosaik«

Introduktion

Bruckners elleve symfonier er indspillet adskillige gange på CD af en række dirigenter og orkestre. Indspilningerne er selvsagt forskellige med hensyn til tolkning (temperament, indsigt i komponistens intentioner, erfaringer, engagement, tempovalg), ligesom der er forskelle i deres klanglige egenskaber (liveopførelser, studieoptagelser, analoge og digitale optagelser, overførsler fra ældre medier som lakplader og LP'er osv.). I den henseende adskiller de sig ikke fra indspilninger af andre værkgrupper fra samme periode som f.eks. Franz Liszts tonedigtninge eller Johannes Brahms' symfonier og koncerter. Men i forbindelse med Bruckners symfonier opstår en anden dimension, der medvirker til gøre forskellene mellem de foreliggende indspilninger langt mere omfattende end de skiftende kunstneriske og akustiske forhold. Der er her tale om arten og beskaffenheden af det anvendte nodemateriale. Dette har af indlysende grunde afgørende betydning for kvaliteten af enhver musikopførelse, men på dette punkt adskiller Bruckners symfonier sig fra andre komponisters værker.

Opførelsesmaterialet, der består af et direktionspartitur og et sæt instrumentalstemmer, er normalt trykt og udgivet, og det indebærer, at udgiverne har ansvaret for så vidt muligt at gengive musikken efter komponistens hensigter og ønsker, samtidig med at materialet skal være egnet til praktisk brug, blandt andet med hensyn til spilleanvisninger, tempoangivelser osv. Dette kan principielt kun opnås ved, at det originale, som regel håndskrevne nodemateriale lægges til grund for udgaverne, og at det reproduceres uden ændringer. Men dette princip er ikke konsekvent gennemført i forbindelse med Bruckners symfonier.

På grund af deres store omfang og satsernes specielle opbygning blev de til hans store skuffelse gang på gang afvist at dirigenter og orkestre, og efter de opførelser, som det lykkedes at gennemføre, blev de tilmed ofte udsat for sønderlemmende kritik af musikanmeldere eller for negative bemærkninger fra hans omgivelser. I den velmenende hensigt at fremme kendskabet til Bruckners musik ved at gøre værkerne mere acceptable foretog nogle af hans medarbejdere og tidligere elever på egen hånd og i visse tilfælde uden hans vidende og godkendelse ændringer af vekslende omfang i partiturerne. De stod også for udgivelsen af symfonierne i deres egne uautoriserede udformninger. Det drejer sig navnlig om Josef Schalk (1857-1900), hans broder Franz (1863-1931) og Ferdinand Löwe (1865-1925). I samtiden blev symfonierne desuden udgivet i forskellige klavertransskriptioner, der ligeledes havde til formål at gøre værkerne kendt i videre kredse. Hertil kom, at Bruckner som reaktion på samtidens afvisende indstilling til sine værker selv underkastede flere af symfonierne mere eller mindre omfattende ændringer, hvilket medførte, at de foreligger i to eller tre uens versioner. Dette har ikke alene haft stor betydning for det komplicerede videnskabelige arbejde med hans værker, men det har også haft indflydelse på partiturudgivelserne og dermed osgå på ndspilningerne.

I de første årtier efter hans død i 1896 blev udgaverne med de uoriginale versioner anvendt til opførelser, men i begyndelsen af 1930'erne blev det trods indædt modstand fra forskellige sider besluttet, at Bruckners værker skulle udgives i hans egne, originale udformninger, og at dette navnlig skulle gøres efter videnskabelige, kildekritiske retningslinjer. Til formålet blev der oprettet et forlag i Wien, Musikwissenschaftlicher Verlag, der skulle stå for udgivelserne under ledelse af musikforskeren Robert Haas (1886-1960). De første af ialt 14 bind udkom i 1934, det sidste i 1944. I forbindelse med udgaven blev betegnelsen Originalfassung indført, og den er siden gået ind som fast bestanddel af termnologien omkring Bruckner. Den dækker alle de versioner, som han selv stod for, både de oprindelige udformninger og senere omarbejdelser. Efter afslutningen på Anden Verdenskrig blev Haas afløst af Leopold Nowak (1901-1991), der dels reviderede og genudgav Haas' partiturer, dels fortsatte serien med ikke tidligere publicerede kompositioner. De første bind af den nye, samlede Bruckner-udgave (Neue Gesamtausgabe, forkortet til NGA) udkom i 1951. Efter Nowak har Günter Brosche, William Carragan, Benjamin Gunnar Cohrs og andre stået for udgivelsen af enkelte symfonier.

Flere af partiturerne fra Haas-udgaven havde vist sig at indeholde fejl, som Nowak rettede inden genudgivelsen af dem, men mere betænkeligt var, at Haas i nogle tilfælde ikke havde overholdt det grundlæggende krav om en nøjagtig og pålidelig gengivelse af værkerne. Antagelig for at spare udgifterne til to selvstændige udgivelser omfatter således hans udgave af symfonierne nr. 2 og nr. 8 begge versioner i ét partitur, hvilket uundgåeligt har ført til misforståelser og fejltolkninger. Nowak udgav de to versioner af den 8. symfoni i hver sit partitur, men begik han den samme fejl som Haas i forbindelse med den 2. symfoni, der angiveligt omfatter den anden version, men som også indeholder dele fra den første. For at rette op på dette misforhold udgav William Carragan de to versioner i hver sit partitur, men hans udgave af den første er problematisk, fordi han lod de to midtersatser bytte plads, hvad der ikke er belæg for i Bruckners egenhændige partiturer.

Sammenfattende foreligger der således dels en righoldig samling af forskellige udgaver fra forskellige perioder og af vekslende beskaffenhed, dels et broget katalog over lige så forskellige indspilninger. På flere af disse er oplysningerne i øvrigt forkerte, hvad der yderligere bidrager til forvirringen.

Selektiv diskografi

Nedenstående oversigt har til formål i overskulig form at vise mangfoldigheden af indspilninger af Bruckners elleve symfonier. De anføres i kronologisk orden efter kompositionsåret med oplysninger om de forskellige versioner. Disse angives normalt med årstal (i nogle sammenhænge betegnes de med romertal, men det er upraktisk, eftersom disse også anvendes dels som numre på de enkelte symfonier og dels om satsernes rækkefølge). For hver optagelse nævnes dirigent, orkester, plademærke og pladenummer foruden årstal ved historiske optagelser (fra før ca. 1960). De anvendte udgaver anføres, i det omfang de fremgår af CD'erne. Visse indspilninger er foretaget med nodemateriale, der betegnes med navnet på ophavsmanden, men som det ikke har været muligt at få nærmere kendskab til.

Som det fremgår af oversigten, er der i en række tilfælde anvendt opførelsesmateriale, der på forskellige måder afviger fra Bruckners originale udformninger, dvs. fremmede, uægte og tvivlsomme versioner, der her er markeret med *, hvad enten de stammer fra Bruckners samtid eller fra senere perioder. Således har nogle dirigenter mærkelig nok foretrukket de fremmede bearbejdelser, der blev udgivet i Bruckners samtid, skønt de uden tvivl har været vidende om, at ægte versioner var blevet udgivet under betegnelsen »Originalfassungen«. Andre har valgt Robert Haas' og Leopold Nowaks blandede versioner af symfonierne nr. 2 og 8 og William Carragans tvivlsomme udgave af den første version af symfoni nr. 2. Formodentlig har dirigenterne betragtet de pågældende partiturer som »autoriteter«, der blev fremstillet af velrenommerede musikforskere, hvis arbejde der ikke umidelbart var grund til at sætte spørgsmålstegn ved.

CD'ernes oplysninger om de anvendte udgaver gengives i kantede parenteser. Symbolet + angiver, at den pågældende udgave er nævnt, og – at udgaven ikke er nævnt. Navngivet opførelsesmateriale, som der ikke foreligger bibliografiske oplysninger om, betegnes med (?).

Symfoni i f-mol uden nummer, »Studiesymfoni«, betegnes normalt som »Nr. 00«

• NGA bind X, Leopold Nowak 1973
• Marcus Bosch, Sinfonieorchester Aachen (live) ◊ Coviello COV 31215-10 [–]
• Gerd Schaller, Philharmonie Festiva (live) ◊ Profil PH17024 (2) [Edition Gerd Schaller (?)]
• Georg Tintner, Royal Scottish National Orchestra ◊ Naxos 8.554432 [–]
• Simone Young, Philharmoniker Hamburg ◊ Oehms OC 026-01 [–]

Symfoni nr. 1 c-mol, komponeret i 1865-66

• Version 1866 (»Linzer Fassung«), ikke i NGA, Edition William Carragan (?)
• Gerd Schaller, Philharmonie Festiva (live) ◊ Profil PH17024 (2) [+]
• Georg Tintner, Royal Scottish National Orchestra ◊ Naxos 8.554430 [tvivlsom oplysning om den anvendte udgave]

• Version 1877, NGA bind I/1, Leopold Nowak 1953, fejlagtigt betegnet som »Fassung 1866« og »Linzer Fassung«
• Daniel Barenboim, Berliner Philharmoniker (live) ◊ Warner Classics 2564 61891-2 (CD 1) [+]
• Ivor Bolton, Mozarteumorchester Salzburg (live) ◊ Oehms Classics OC 031-01 [–]
• Marcus Bosch, Sinfonieorchester Aachen (live) ◊ Coviello COV 31215-01 [–]
• Marek Janowski, Orchestre de la Suisse Romande ◊ Pentatone Classics PTC 5186 447 [+]
• Eugen Jochum, Staatskapelle Dresden ◊ Warner Classics 190295317461 (CD 1) [+]
• Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks (live) ◊ BR Classics 900711-01 [+]

• Version 1877, Robert Haas 1934, fejlagtigt betegnet som »Linzer Fassung«
• Herbert von Karajan, Berliner Phiharmoniker ◊ Deutsche Grammophon 00289 483 7237 (CD 1) [+]

• Version 1891, »Wiener Fassung«, NGA bind I/2, Günter Brosche 1980
• Claudio Abbado, Lucerne Festival Orchestra (live) ◊ accentus music ACC30274 [+]
• Gerd Schaller, Philharmonie Festiva ◊ Profil PH19084 [–]

• Version 1891, udgivet af Doblinger, Wien 1893
• F. Charles Adler, Wiener Symphoniker (1955) ◊ Music & Arts CD-1283 (2) [»Version 1890, published 1893«]

Annulleret symfoni d-mol (oprindeligt nr. 2), komponeret i 1869, betegnes normalt som »Nr. 0«

• NGA bind X, betegnet som »Fassung 1869«, Leopold Nowak 1968
• Marcus Bosch, Sinfonieorchester Aachen (live) ◊ Coviello COV 31215-10 [–]
• Riccardo Chailly, Deutsches Symphonie-Orchester Berlin ◊ Decca 482 4455 [+]
• Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks (live) ◊ BR Classics 900711-02 [+]
• Gerd Schaller, Philharmonie Festiva ◊ Profil PH17024 (3) [Edition Gerd Schaller (?)]
• Georg Tintner, Royal Scottish National Orchestra ◊ Naxos 8.554215-16 [–]
• Mario Venzago, Tapiola Sinfonietta ◊ CPO 555 023-2 (CD 1) [–]

Symfoni nr. 2 c-mol (oprindeligt nr. 3), komponeret i 1871-72

• Version 1872, NGA bind II/1, William Garragan 2005*
• Ivor Bolton, Mozarteumorchester Salzburg (live) ◊ Oehms Classics OC 031-02 [–]
• Marcus Bosch, Sinfonieorchester Aachen (live) ◊ Coviello COV 31215-02 [–]
• Gerd Schaller, Philharmonie Festiva ◊ Profil PH12022 (CD 2)

• Version 1877, NGA bind II/2, William Carragan 2007
• Marek Janowski, Orchestre de la Suisse Romande ◊ Pentatone Classics PTC 5186 448 [+]
• Georg Tintner, National Symphony Orchestra of Ireland ◊ Naxos 8.554006 [+]

• *Blandet version, NGA bind II, Leopold Nowak 1965 og 1997
• Daniel Barenboim, Berliner Philharmoniker (live) ◊ Warner Classics 2564 61891-2 (CD 2) [»Nowak 1965/Carragan 1997«]
• Eugen Jochum, Staatskapelle Dresden ◊ Warner Classics 190295317461 (CD 2) [+]
• Herbert von Karajan Berliner Philharmoniker ◊ Deutsche Grammophon 00289 483 7237 (CD 4) [»1875/76 Editions Robert Haas/Leopold Nowak«]
• Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks (live) ◊ BR Classics 900711-03 [+]

• *Blandet version, Robert Haas 1938
• Riccardo Chailly, Royal Concertgebouw Orchestra ◊ Decca 482 4454 (CD 2) [+]
• Micahel Gielen, Rundfunk-Sinfonieorchester Saarbrücken ◊ SWR music SWR19014 (CD 2) [+]
• Bernard Haitink, Royal Concertgebouw Orchestra ◊ Philips 483 4663 [+]
• Günter Wand, Kölner Rundfunk-Sinfonie-Orchester ◊ RCA 88697776582 (2) [+]

Symfoni nr. 3 d-mol, komponeret i 1872-73 (»Wagner-Symphonie«)

• Version 1873, NGA bind III/1, Leopold Nowak 1977
• Marcus Bosch, Sinfonieorchester Aachen (live) ◊ Coviello COV 31215-03 [–]
• Georg Tintner, Royal Scottish National Orchestra ◊ Naxos 8.553454 [+]

• Version 1874, Edition William Carragan (?)
• Gerd Schaller, Philharmonie Festiva (live) ◊ Profil PH12022 (CD 3) [+]

• Version 1877 med Adagio 1876, Edition Fritz Oeser 1950
• Rafael Kubelik, Symphonie-Orchester des Bayerischen Rundfunks ◊ CBS MK 39033 [+]

• Version 1877 med Adagio 1876, NGA III/2 (sats 1, 3 og 4) Leopold Nowak 1981 + tillæg til bind III/2 (sats 2), Leopold Nowak 1980
• Osmo Vänskä, BBC Scottish Symphony Orchestra ◊ Helios CDH55474 [+]

• Version 1877, NGA bind III/2, Leopold Nowak 1981
• Daniel Barenboim, Berliner Philharmoniker (live) ◊ Warner Classics 2564 61891-2 (CD 3) [–]
• Johannes Wildner, New Philharmonic Orchestra of Westphalia ◊ Naxos 8.555928-29 [–]

• Version 1877 med Scherzo 1878, NGA III/2 Leopold Nowak 1981
• Thomas Zehethair, Musikkollegium Winterthur ◊ MDG 901 2090-6 [–]

• Version 1889, NGA bind III/3, Leopold Nowak 1959
• Ivor Bolton, Mozarteumorchester Salzburg (live) ◊ Oehms Classics OC 031-03 [+]
• Marek Janowski, Orchestre de la Suisse Romande ◊ Pentatone Classics PTC 5186 449 [+]
• Eugen Jochum, Staatskapelle Dresden ◊ Warner Classics 190295317461 (CD 3) [+]
• Herbert von Karajan, Berliner Philharmoniker ◊ Deutsche Grammophon 00289 483 7237 (CD 3) [+]
• Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks (live) ◊ BR Classics 900711-04 [+]
• Johannes Wildner, New Philharmonic Orchestra of Westphalia ◊ Naxos 8.555928-29 [–]

• *Uoriginal version af Franz Schalk, udgivet af Theodor Rättig, Wien 1890
• F. Charles Adler, Wiener Symphoniker (live, 1953) ◊ Music & Arts CD-1283 (CD 2) [+]
• Hans Knappertsbusch, Bayerisches Staatsorchester (1954) ◊ Orfeo C 576 021 B [+]
• Gerd Schaller, Philharmonie Festiva (live) ◊ Profil PH18002 [+]

• *»Ny version« af symfoni nr. 3 (2005)

Symfoni nr. 4 Es-dur »Den romantiske«, komponeret i 1874

• Version 1874, NGA IV/1, Leopold Nowak 1975
• Marcus Bosch, Sinfonieorchester Aachen (live) ◊ Coviello COV 31215-04 [–]
• Michael Gielen, SWR Sinfonieorchester Baden-Baden ◊ SWR music SWR19014 (CD 4) [+]
• Kent Nagano, Bayerisches Staatsorchester ◊ Farao B 108074
• Simone Young, Philharmoniker Hamburg ◊ Oehms OC 629

• Version 1874, version Schaller (+)
• Gerd Schaller, Philharmonie Festiva ◊ Profil PH22010 [+]

• Version 1878, NGA bind IV/2, Leopold Nowak 1953 (sats 1-3) og NGA tillæg til bind IV/2 (finale), Leopold Nowak 1981
• Gerd Schaller, Philharmonie Festiva (live) ◊ Profil PH17024 (CD 7) [+]

• Version 1878/80, NGA bind IV/2, Leopold Nowak 1953
• Daniel Barenboim, Berliner Philharmoniker (live) ◊ Warner Classics 2564 61891-2 (CD 4) [–]
• Ivor Bolton, Mozarteumorchester Salzburg (live) ◊ Oehms Classics OC 031-04 [+]
• Wilhelm Furtwängler, Berliner Philharmoniker (1951) ◊ Andromeda 9008/1 [–]
• Marek Janowski, Orchestre de la Suisse Romande ◊ Pentatone Classics PTC 5186 450 [+]
• Eugen Jochum, Staatskapelle Dresden ◊ Warner Classics 190295317461 (CD 4) [»1886 version, ed. Nowak« (?)]
• Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks (live) ◊ BR Classics 900711-05 [+]
• Kurt Masur, Gewandhausorchester Leipzig ◊ RCA 88843063682 (CD 4) [»Original version 1874«]
• Gerd Schaller, Philharmonie Festiva (live) <◊ Profil PH17024 (CD 6) [+]
• Giuseppe Sinopoli, Staatakapelle Dresden ◊ Deutsche Grammophon 423 677-1 [»1886 version, ed. Nowak« (?)]
• Mario Venzago, Sinfonieorchester Basel ◊ CPO 555 023-2 [»last version of 1879/80«]

• Version 1878/80, Robert Haas 1936 og 1944
• Herbert von Karajan, Berliner Philharmoniker ◊ Deutsche Grammophon 00289 483 7237 (CD 6) [+]

• Version 1888, NGA bind IV/3, Benjamin M. Korstvedt 2004/2006 (tidligere betragtet som uægte)
• Osmo Vänskä, Minnesota Orchestra ◊ BIS SACD-1746

Symfoni nr. 5 B-dur, komponeret i 1875-76

• Version 1876, NGA bind V, Leopold Nowak 1973
• Claudio Abbado, Wiener Philharmoniker (live) ◊ Deutsche Grammophon 445 879-2 [+]
• Daniel Barenboim, Berliner Philharmoniker (live) ◊ Warner Classics 2564 61891-2 (CD 5) [–]
• Ivor Bolton, Mozarteumorchester Salzburg (live) ◊ Oehms Classics OC 031-05 [–]
• Marcus Bosch, Sinfonieorchester Aachen (live) ◊ Coviello COV 31215-05 [–]
• Wilhelm Furtwängler, Berliner Philharmoniker (1942) ◊ Testament SBT 1466 og Andromeda 9008/2 [–]
• Marek Janowski, Orchestre de la Suisse Romande ◊ Pentatone Classics PTC 5186 351 [+]
• Eugen Jochum, Staatskapelle Dresden ◊ Warner Classics 190295317461 (CD 5) [+]
• Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks (live) ◊ BR Classics 900711-06 [+]
• Giuseppe Sinopoli, Staatskapelle Dresden ◊ Deutsche Grammophon 469 527-2 [+]
• Georg Tintner, Royal Scottish National Orchestra ◊ Naxos 8.553452 [–]

• Version 1876 Robert Haas 1936
• Herbert von Karajan, Berliner Philharmoniker ◊ Deutsche Grammophon 00289 483 7237 (CD 1 og 2) [+]

• *Uoriginal version af Josef Schalk, udgivet af Doblinger, Wien 1896
• Hans Knappertsbusch, München Philharmoniker (1959) ◊ Archipel ARPCD 0447 [ ]

Symfoni nr. 6 A-dur, komponeret i 1879-81

• Version 1881, NGA bind VI, Leopold Nowak 1973
• Daniel Barenboim, Berliner Philharmoniker (live) ◊ Warner Classics 2564 61891-2 (CD 6) [»Leopold Nowak/Robert Haas Editions, 1935«]
• Ivor Bolton, Mozarteumorchester Salzburg (live) ◊ Oehms Classics OC 031-06 [+]
• Marcus Bosch, Sinfonieorchester Aachen (live) ◊ Coviello COV 31215-06 [–]
• Marek Janowski, Orchestre de la Suisse Romande ◊ Pentatone Classics PTC 5186 354 [+]
• Eugen Jochum, Staatskapelle Dresden ◊ Warner Classics 190295317461 (CD 6) [+]
• Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks (live) ◊ BR Classics 900711-01 [+]
• Georg Tintner, New Zealand Symphony Orchestra ◊ Naxos 8.553453 [–]

• Version 1881, Robert Haas 1935
• Wilhelm Furtwängler, Berliner Philharmoniker (1943, omfatter sats 2-4) ◊ Andromeda 9008/3 [–]
• Herbert von Karajan, Berliner Philharmoniker ◊ Deutsche Grammophon 00289 483 7237 (CD 6) [+]

• *Uorginal version af Cyril Hynais, udgivet af Doblinger, Wien 1899
• F. Charles Adler, Wiener Symphoniker (1952) ◊ Muisc & Arts CD-1283 (CD 4) [+]

Symfoni nr. 7 E-dur, komponeret i 1881-83

• Version 1883, NGA bind VII, Leopold Nowak 1973
• Daniel Barenboim, Berliner Philharmoniker (live) ◊ Warner Classics 2564 61891-2 (CD 7) [–]
• Ivor Bolton, Mozarteumorchester Salzburg (live) ◊ Oehms Classics OC 031-07 [–]
• Marcus Bosch, Sinfonieorchester Aachen (live) ◊ Coviello COV 31215-07 [–]
• Wilhelm Furtwängler, Berliner Philharmoniker (1951) ◊ Andromeda 9008/4 [–]
• Carlo Maria Giulini, Wiener Philharmoniker ◊ Deutsche Grammophon 419 627-2 [–]
• Marek Janowski, Orchestre de la Suisse Romande ◊ Pentatone Classics PTC 5186 370 [+]
• Eugen Jochum, Staatskapelle Dresden ◊ Warner Classics 190295317461 (CD 7) [+]
• Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks (live) ◊ BR Classics 900711-08 [+]

• Version 1883, Robert Haas 1944
• Herbert von Karajan, Berliner Philharmoniker ◊ Deutsche Grammophon 00289 483 7237 (CD 8) [+]
• Georg Tintner, Royal Scottish National Orchestra ◊ Naxos 8.554269 [+]

Symfoni nr. 8 c-mol, komponeret i 1884-87

• Version 1887, NGA bind VIII/1, Leopold Nowak 1972
• Georg Tintner, Royal Scottish National Orchestra ◊ Naxos 8.554215-16 [–]

• Version 1890, NGA bind VIII/2, Leopold Nowak 1953
• Ivor Bolton, Mozarteumorchester Salzburg (live) ◊ Oehms Classics OC 031-08 [+]
• Marcus Bosch, Sinfonieorchester Aachen (live) ◊ Coviello COV 31215-08 [–]
• Carlo Maria Giulini, Wiener Phiharmoniker ◊ Deutsche Grammophon 415 124-2 [+]
• Marek Janowski, Orchestre de la Suisse Romande ◊ Pentatone Classics PTC 5186 371 [+]
• Eugen Jochum, Staatskapelle Dresden ◊ Warner Classics 190295317461 (CD 8) [+]
• Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks (live) ◊ BR Classics 900711-09/10 [+]

• Blandet version*, Robert Haas 1935
• Daniel Barenboim, Berliner Philharmoniker (live) ◊ Warner Classics 2564 61891-2 (CD 8) [+]
• Wilhelm Furtwängler, Berliner Philharmoniker (1942) ◊ Andromeda 9008/5 [–]
• Herbert von Karajan, Berliner Philharmoniker ◊ Deutsche Grammophon 00289 483 7237 (CD 4 og 5) [+]
• Lorin Maazel, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks (live) ◊ BR Classics 900711-11 [+]

• *Uoriginal version af Franz Schalk og Max von Oberleither, udgivet af Carl Haslinger, Wien 1892
• Hans Knappertsbusch, Bayerisches Staatsorchester (1955) ◊ Orefo C 577 021 B [+]

Symfoni nr. 9 d-mol, komponeret i 1887-96, finalen efterladt ufuldendt

• Version 1894, NGA bind IX, Leopold Nowak 1951
• Daniel Barenboim, Berliner Philharmoniker (live) ◊ Warner Classics 2564 61891-2 (CD 9) [–]
• Wilhelm Furtwängler, Berliner Philharmoniker (1944) ◊ Andromeda 9008/6 [–]
• Carlo Maria Giulini, Wiener Philharmoniker ◊ Deutsche Grammophon [+]
• Marek Janowski, Orchestre de la Suisse Romande ◊ Pentatone Classics PTC 5186 030 [+]
• Eugen Jochum, Staatskapelle Dresden ◊ Warner Classics 190295317461 (CD 9) [+]
• Herbert von Karajan, Berliner Philharmoniker ◊ Deutsche Grammophon 00289 483 7237 (CD 9) [+]
• Georg Tintner, Royal Scottish National Orchestra ◊ Naxos 8.554268 [+]

• Version 1894, NGA bind IX, Benjamin Gunnar Cohrs 2000/2005
• Ivor Bolton, Mozarteumorchester Salzburg (live) ◊ Oehms Classics OC 031-09 [+]
• Nikolaus Harnoncourt, Wiener Philharmoniker (live) ◊ RCA 88875006812 [+]

• *Uoriginal, omarbejdet version af Ferdinand Löwe, udgivet af Doblinger, Wien 1903
• Hans Knappertsbusch, Bayerisches Staatsorchester (1958) ◊ Orfeo C 578 021 B [+]
• F. Charles Adler, Wiener Symphoniker (år?) ◊ Music & Arts CD-1283 (CD 5) [+]

Der er gjort flere forsøg på at anvende de bevarede fragmenter af den ufuldendte finale af den 9. symfoni til udarbejdelsen af en komplet sats, men i intet tilfælde der kan ifølge sagens natur være tale om en ægte Bruckner-komposition. Flere af disse forsøg er blevet indspillet sammen med de tre færdige satser.

• Symfoni nr. 9 med finale af Samale, Phhillips, Cohrs, Mazzuca 1991, rev. 1996
• Marcus Bosch, Sinfonieorchester Aachen ◊ Coviello COV 3125 (CD 9) [revidierte Neuausgabe Cohrs/Samale 2006]
• Simon Rattle, Berliner Philharmoniker ◊ Warner Classics 9 52969 2 [+]
• Johannes Wildner, New Philharmonic Orchestra of Westphalia ◊ Naxos 8.555933-34 [+]

• Symfoni nr. 9 med finale af Gerd Schaller (1. udg.)
• Gerd Schaller, Philharmonie Festiva ◊ Profil PH16089 og PH17024 (CD 15-16) [+]

• Symfoni nr. 9 med finale af Gerd Schaller (2. udg. Ries & Erler, Berlin 2018)
• Gers Schaller, Philharmonie Festiva ◊ Profil PH18030 [+]

• Symfoni nr. 9 med finale af William Carragan
• Gerd Schaller, Philharmonie Festiva (live) ◊ Profil PH17024 (CD 13-14) [+]

• Symfoni nr. 9 med finale af Nors S. Josephson
• John Gibbons, Aarhus Symfoniorkester ◊ Danacord DACOCD 754 [+]

↑ sidens top

Opdateret 27. januar 2023