Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

→ Artikler → Introduktion til symfonierne ↓ sidens fod

Anton Bruckner
(1824-1896)

Symfoni nr. 9 d-mol

© Peter Ryom 2018

Bruckners sidste symfoni er hans mest storslåede og udtryksfulde værk overhovedet, og det skønt han ikke nåede at komponere den til ende. Han fuldførte de tre første satser, og han efterlod sig mere eller mindre omfangsrige skitser og delvis færdige brudstykker i partitur af finalen. Denne var han trods alderdomssvækkelse og sygdom beskæftiget med i de sidste to år af sit liv, der sluttede den 11. oktober 1896. Men selv uden denne sats fremstår symfonien som et enestående monument over hans musik.

Kort efter færdiggørelsen i 1887 af den ottende symfoni påbegyndte han kompositionen af den niende, dvs. før han påtog sig omarbejdelserne af symfonierne nr. 4 i 1887-88, nr. 3 i 1888-89, nr. 8 i 1889-90 og nr. 1 i 1890-91, der medførte flere midlertidige afbrydelser i arbejdsprocessen. I den endelige, ufuldstændige form blev symfonien afsluttet i 1894. I lighed med den oprindeligt planlagte version af den anden symfoni og i lighed med begge versioner af den ottende har Bruckner her anbragt scherzoen og den langsomme sats i omvendt orden i forhold til de tidligere værker, hvori satsrækkefølgen er den traditionelle. Desuden er besætningen mere omfattende end i de foregående symfonier, men svarer til besætningen i den ottende, dog uden harper.

Besætning

Disposition

Udgaver

  • Kritische Gesamtausgabe 9. Band ved Alfred Orel, 1934
  • ABG Band IX ved Leopold Nowak, 1951

Symfonien blev første gang udgivet i 1903 i en bearbejdelse af Bruckners elev Ferdinand Löwe, som gennemførte en række vidtgående ændringer både i instrumenteringen (f.eks. tilføjede han piccolofløjte i 2. sats) og i det musikalske indhold. Begyndelsen af 2. sats i hans version kan give et indtryk af forskellen mellem Bruckners originale version og Löwes bearbejdelse:

Indspilninger

  • Wiener Philharmoniker, Carlo Maria Giulini
  • Kölner Rundfunk-Sinfonie-Orchester, Günter Wand
  • Lucerne Festival Orchestra, Claudio Abbado
  • Philharmoniker Hamburg, Simone Young
  • Ferdinand Löwes bearbejdelse
  • Bayerisches Staatsorchester, Hans Knappertsbusch (1958)

↑ sidens top


Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Reformationen Diverse

Siden oprettet den 28. august 2018