Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

→ Artikler → Introduktion til symfonierne ↓ sidens fod

Anton Bruckner
(1824-1896)

Symfoni nr. 8 c-mol

© Peter Ryom 2018

Efter fire symfonier i dur-tonearter vendte Bruckner tilbage til mol-tonearterne og valgte til den følgende samme toneart som sin første nummererede symfoni. Den ottende blev komponeret i 1884-87 og omarbejdet i 1889-90. Forskellen mellem de to versioner er forholdsvis omfattende og vedrører især det musikalske indhold. I øvrigt bemærkes, at han ligesom i den oprindeligt planlagte version af symfoni nr. 2 lod scherzoen følge efter første sats; dette gælder begge versioner.

Kort efter færdiggørelsen sendte Bruckner den til den berømte Wagner-dirigent Hermann Levi i håb om at han ville lade den opføre. I 1885 havde Levi med stor succes opført den 7. symfoni i München, men han afviste at opføre den nye symfoni og overlod det i øvrigt til Bruckners elev Josef Schalk at overbringe ham budskabet, der blev en meget stor skuffelse for ham. Den oprindelige version blev hverken udgivet eller opført i hans levetid, og først i 1954 blev 1. sats opført separat, og i 1973 blev symfonien uropført i sin helhed.

Version 1887

Besætning

Disposition

Udgaver

  • ABG bind VIII/1 ved Leopold Nowak, 1972

Indspilninger

  • Radio-Sinfonie-Orchester Frankfurt , Eliahu Inbal
  • National Symphony Orchestra of Ireland, Georg Tintner
Version 1890

Den mest iøjnefaldende forskel imellem den ældre version og den nye består i, at den oprindelige forte-slutning i første sats blev erstattet af en pianissimo-slutning, som i øvrigt er den eneste, der forekommer blandt Bruckners symfonier. Desuden foretog Buckner forskellige ændringer i de øvrige satser. I den nye version blev symfonien opført i Wien i 1892 og udgivet samme sted og samme år.

Besætning

Disposition

Udgaver

  • Kritische Gesamtausgabe ved Robert Haas, 1939. Om denne udgave oplyser Leopold Nowak i forordet til den følgende, at Haas' version er en sammenblanding af den ældre og den senere version, hvilket ikke svarer til Bruckners intentioner, hvorfor udgaven ikke med rette kan betegnes som Originalfassung.
  • ABG bind VIII/2 ved Leopold Nowak, 1955

Indspilninger

  • Wiener Philharmoniker, Carlo Maria Giulini
  • Sinfonieorchester des Norddeutschen Rundfunks, Günter Wand
  • Wiener Philharmoniker, Pierre Boulez (CD og DVD)
  • Haas' udgave
  • Wiener Philharmoniker, Herbert von Karajan (DG 00289 479 0528)
  • Staatskapelle Dresden, Christian Thielemann

Litteratur

  • Manfred Wagner, Der Wandel des Konzepts. Zu den verschiedenen Fassungen von Bruckners Dritter, Vierter und Achter Sinfonie, Musikwissenschaftlicher Verlag, Wien 1980

↑ sidens top


Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Reformationen Diverse

Siden oprettet den 28. august 2018